Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lüü
URD
og Resolutionerne. Deputerede, Senatorer,
Politikere, Lærde, Forfattere, Kunstnere, alle kappedes i
Iver. Og Kvinderne gjorde sig i Sandhed
bemerkede ved deres Takt og Klogskab. De er med over=
alt; i den historiske, økonomiske, lo\givende og
moralske Afdeling arbeider de. En tredie Kongres
blev afholdt i Paris for tre Aar siden, senere en
Kongres i Belgien, i England, Tyskland, Ungarn
e. t. c. Den næste Kongres i 1900 giver Løfte om
at blive interessant. Kvindeligaen for almindelig
Afvæbning forbereder en liden international
Udstilling af alle Fredsstifternes Portrætter.
Skal jeg berette om, hvilke Fordele de franske
Kvinder hidtil har opnaaet? For det første har de
nu Ret til at være Vidner i Civilretssager, og „l’ éco le
des Beaux-Arts," som har været lukket for
Kvinder, tilsteder dem nu Adgang o. s. v. Det er
lidet. Ja vistnok, men det er Begyndelsen.
Fordelene er især store paa det moralske Omraade.
Kvinden begynder at agtes høiere. Det er ikke lidet.
Kvinden maa have Agtelse for sig selv, hvis hun
vil sættes høit af andre. Hun maa heller ikke
længer sætte Mændene op paa en Piedestal som de
Overlegne, men se dem lige i Øinene som sine Lige;
hun maa ikke glemme, at hendes Magt er rent
moralsk, og at hun ved denne moralske Magt kan naa
til at staa jevnsides med Manden; og hun maa frem
for alt ikke tro for meget paa Manden. Mændene
duer ikke, særlig ikke de, som har erstattet det
Gode med det Onde og har tabt Sandsen for et rent
og moralsk Liv.
Men lad os komme tilbage til de franske
Kvinder. Man har sagt meget ondt om dem, overalt
eide blevet udskjældte. Man har gjort Uret deri.
Den Dadel, de har faaet, fortjener de ikke. Jeg
taler ikke om Kvinder af visse Klasser, hvoraf der
omtrent i alle Lande findes flere eller færre. Men
den franske Kvinde af Middelstanden fortjener vor
Respekt; hun er arbeidssom’, hun er en dygtig
Husmoder, en god Hustru og Moder. Kvinden af
Arbejdsklassen -og den mindre Borgerklasse arbeider
ligesaa meget, ofte mere end Manden, og forbliver
dog med alt det overalt og altid Kvinde. Og hvad
der er merkeligere, hun begynder at forstaa
Manden, som foregiver at være hende overlegen; hun
forstaar allerede hans Smaalighed og hans
Umoralitet. Thi, lad os ikke glemme det: i alle Samfund
og i alle Lande er Manden mere umoralsk end
Kvinden.
Og gaar vi nu over til Kvinderne i de
høiere Klasser, da finder vi der fremragende
Kvinder i Literatur, Kunst, Videnskab e. t. c. I disse
flygtige Omrids, skrevne i al Hast, kan jeg umulig
nævne alle franske Kvinder, der paa en eller anden
Maade har udmerket sig; men vilde jeg kun
opregne alle dem, som jeg mindes, idet jeg nedskriver
disse Linier, kunde jeg fylde flere Sider.
I Videnskabens Verden: Mad. Clémence Boyer,
født 1831, der trods sin høie Alder fortsætter med
sine literære Arbeider. Om hende sagde Renan:
„Hun har næsten en Mands Geni." Hun har
beskjæftiget sig med Sociologi (L ’ o r i g i n e de
l ’homme et des sociéte’s,) med Moral
(Le b r i n et la 1 o i morale) e. t. c. Mad.
Boyer har flere Gange havt den Ære paa Forhaand
at uddrage samme Slutninger som Darwin, Rabot,
Hébert, Elysée Reclus og mange andre. Mad. C.
Renooz, Forfatterinde af „Psychologie s o m-
parée de l’homme et de la femme", af
„L’origine des animeaux", „L’histoire
de la pensée humaine et de l’évolution
morale de l’humanité", „Science nouvelle"
e. t. c. I Literaturen: Mad. Arvede Barivs,
Kritiker, Forfatterinde af mange Arbeider om udenlandsk
Literatur. Mad. Jolette Adam, Mad. J. Hudry-Ménos,
Forfatterinde af „Individualisme féminin
dans la litteratur e",. „Questiondu sexe
dans l’éducation e. t. c. Mad. Daniel Leseur,
Forfatterinde af „Fleurs d’avril", „Fiancée"
og „I n v i c i b 1 e charme" har oversat Byrons
Verker e t. c. Mad. Jeanne Marni, hvem Georg
Brandes nylig har ofret en Artikel i „Tilskueren".
Kvinderne i Dagspressen; men derom har jeg
allerede talt; lad os endnu engang nævne: Severine,
Aline Valette, Sorgue, Paule Mink, Louise Koppe,
og hvorfor ikke ogsaa Louise Michel og Mile
Bon-nevial, Sekretær for „la ligue pour le droit
des fem mes," Jeanne Chauvin, Doktor i Jus,
foruden saa mange andre.
Fremdeles bør vi nævne Mad. Vincent og Mad.
Schmal, som har udrettet meget for Feminismen.
Lægekunsten tæller ogsaa nogle franske Kvinder i
sin Midte. Jeg behøver blot at mindes Navnene
Doktor Conta og Doktor Grinevitch, som oprindelig
er Russerinde, men som i tyve Aar har boet i
Frankrig, hvor hun har ydet Kvindesagen vigtige
Tjenester. Skulde jeg omtale alle de franske
Kvinder, som dyrker de skjønne Videnskaber, vilde jeg
aldrig komme til at slutte. Lad os imidlertid endnu
nævne: Judith Gautier, Isabelle Kaiser, Camille
Pert, Louise Edgy etc. etc. Og hvor mange
Kvinder befatter sig ikke med de skjønne Kunster? hvor
mange fortræffelige Verker fmder vi ikke hvert Aar
i „Beaux Arts" Saloner? Kjender De Navnene
Rosa Bonheur, Mad. Clovis Hugues, Louise Abbema,
Jeanne Maillard, Mad. Allard, en meget dygtig
Billedhugger, og Mile Lucie Faure, som maler meget
originalt, og som desuden er begavet som Skribent?
Camille Cladel, Billedhugger, Jeanne Joly,
Malerinde etc. etc: Skal vi ogsaa gaa over til Musiken
og Theatret, kommer det vist aldrig i Verden til at
tage Ende. Forleden Dag saa jeg i Pierre Lo tis
Stykke — „Judith Renandin", en ung
Skuespillerinde, Mile Millot, som engang, derom er jeg
overbevist, kommer til at blive en Sarah Bernard. Jeg
kjender en Kunstnerinde, Lydia de Scalin, som nu
er ved det franske Theater i St. Petersburg; af hende
kan Feministerne være stolte.
Alle disse Navne griber jeg tilfældigt, jeg søger
dem ikke; de vender tilbage i min Erindring, efter
hvert som jeg skriver. Alle disse Kvinder arbeider,
kjæmper, skaber skjønne Verker, tænker, søger
Uafhængighed; det kan vel være, at de overgaar visse
Mænd. Deres Takt er mer udviklet end Mændenes,
de har flere Hindringer at bryde, flere Fordomme
at overvinde; man maa beundre dem for deres
Karakterstyrke, deres Energi og Arbeide. De kan være
stolte. Men alt det er ikke nok. Kvinderne har
endnu meget at gjøre, hvis de virkelig vil naa det
Maal, hvortil de stræber. Vi vil tale derom
næste Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
