- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
101

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

URD

101

Børnenes Spalte.

Da Tante skulde reise med Jernbanen.

(Slutning).

Nelly.

Tante, hvorledes gik det?

Frøken Jensen.

Jeg fandt, at det var min simple Pligt at lære disse Kvinder
god Opdragelse. Og mine Argumenter var saa uimodstaaelige,
at de allesammen steg ud ved næste Station. Jeg lænede mig
ud af Vinduet og holdt Samtalen vedlige, saa længe jeg saa dem.
og saa — (Gyser.)

Nelly.

Hvad saa?

Frøken Jensen.

Jeg nød min Seier og lænede mig bagover for at sove; da
kom jeg til at se ned paa Gulvet, og hvad tror dere, jeg fik se?

Doris.

Aa, fortæl!

Frøken Jensen.

Jeg saa — en sort Haand stikke frem under Bænken, hvor
jeg sad!

Nelly.

Tante!

D o ri s.

Frøken Jensen !

B erte.

Aa, Frøken!

Frøken Jensen.

Ja, hvad synes dere? Først tænkte jeg, at det maatte være
en af de fæle Kvindemenneskene, som havde gjemt sig der for
at hevne sig paa mig. Men nei, jeg havde jo selv hjulpet dem
alle ud af Vognen for at faa dem afsted. Saa tænkte jeg: Nu
griber han mig i Benet! Forsigtig løftede jeg begge Benene op
paa Sædet og krøb bort til Vinduet. Jeg ståk Hovedet ud og
skreg af fuld Hals —

Nelly.

Hvor frygtelig!

Doris.

Fik De stanset Toget?

Frøken Jensen.

Nei saamen om de gjorde! Jo mere jeg skreg, jo fortere
gik det!

Nelly.

Men Haanden, Tante! Rørte den sig?

Frøken Jensen.

Ikke det mindste. Til min usigelige Lettelse stansede Toget
endelig ved næste Station, og der skreg jeg slig, at de tilsidst
maatte komme og hjælpe mig. Passagererne, Konduktøren og
alle Folkene paa Stationen stimlede sammen om min Vogn
Halvdød af Skræk fortalte jeg min gyselige Historie. De hjalp,
mig ud og gav sig til at undersøge Vognen.

Nelly.

Aa Tante, jeg skjønner ikke, at du har overlevet det!

Frøken Jensen.

Pligten, Nelly, var det, som holdt mig oppe. Jeg blev ført
ind i Damernes Venteværelse, hvor jeg lagde mig paa Sofaen og
ventede paa at faa høre, hvorledes det gik.

Doris.

Naa?

Frøken Jensen.

Tænk dig min Rædsel, da jeg hørte et sandt Brøl af Latter
udenfor 1 Den kjækkeste af dem havde undersøgt Vognen, og
han fandt —

Nelly.

En Mand!

Doris.

En Kvinde!

B ert e.

En Hund, tænker jeg.

Frøken Jen sen.

Ingen af Delene. Det var — en gammel — sort Hanske!!
Naturligvis havde en af de fæle Kvindfolkene lagt den der med
Vilje for at skræmme mig!

Nelly.

Bare en Hanske! Aa, Tante!

(Doris holder Lommetørklædet for Ansigtet).

Frøken Jensen.

Skammer du dig ikke, Nelly? Om det havde været en
Løve eller en Tiger, saa havde de nok ikke stanset Toget, før
Bæstet havde ædt mig levende op.

Doris.

Men Frøken Jensen, hvorledes kunde De komme hjem
saa snart ?

Frøken Jensen.

Naturligvis ikke med Toget! Ingen jordisk Magt skal faa
mig til at betro mig til dette usikre Befordringsmiddel. Jeg
tog en Vogn!

D oris.

Da har De nok ikke været langt!

Frøken Jensen.

Ikke langt? Jo, langt nok til, at jeg har faat et Knæk for
hele mit Liv! Ikke engang for Olafs Skyld vil jeg gjøre den
Reisen om igjen!

Nelly.

Og nu er det ikke nødvendigt at reise heller, for vi har
faat Telegram fra Olaf.

Frø ken Jensen.

Et Telegram! Det var ligt ham det!

Nelly.

Han kommer idag.

Frøken Jensen.

Nei virkelig? Og hvorfor skræmmer han mig næsten ihjel
da, og udsætter mig for at blive myrdet paa Toget?

Nelly.

Den anden Chef for Firmaet har sendt ham til Trondhjem
i Forretninger.

Frøken Jensen.

Bare Tøv altsammen! Men naar du synes, du kan være
lornøiet med sligt, saa kan sagtens jeg være det! Berte, staa
ikke der og hæng! Skaf mig noget at spise! Nelly, hjælp mig
at faa Tøiet af! Og — du behøver ikke at fortælle din Fader
eller Olaf noget om denne Reisen. Jeg vilde ikke for alt i Ver=
den, at nogen af dem skulde blive urolig for min Skyld. ’ * ,
Tæppet falder.

Premiert Rebus.

lste Præmie: Vildkat Pris Kr. 4.20

2den Præmie: Kabinetbillede af

Prinsesse Ingeborg „ „ 3.00

3die Præmie: Let paa Taa „ „ 0.65

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free