Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Italiensk JernßHgranarbeide.
(Forts.)
(Mønstre i naturlig Størrelse til alle Billeder i disse Artikler
kan, saalangt Oplaget rækker, faaes i „Urd’s" Ekspd. Torvet 9.
Pris Kr. 1.25 10 Øre i Porto).
Fig 8. Lampetten.
Lampetten, Fig. 8, kan efter Behag forstørre;; og forandres
paa mange Maader. Selve Armen og Lysholderen lar vi en
Smed forfærdige, helst bør den forbindes med Foi siringerne paa
Væggen saaledes, at den kan dreies. Armens Forsiringer
udføres hver fire Gange; det tar sig godt ud at lade de yderste
Forsiringer være af brede Baand og saa benytte smalere Baand
indover. Til Fastbiudingen trænges Hjælp, da det er vanskeligt for
en alene at binde alle fire sammen paa en Gang. De fine
Følehorn er meget lette; med Bøitangen dreier vi afvekslende
til-høire og tilvenstre.
Det næste er Vindusgitteret, Fig 9, som især egner sig for
Blomstervinduer. Ideen er hentet fra et Havegittcr i Stresa ved
Lago maggiore Hovedvanskeligheden for os Diletanter ligger i
Krydsningen. Vi kan ikke som Smeden hamre Stykkerne
sammen, men maa nøie os med nøiagtig paa Berøringsstedet at give
begge Baand et lidet Tverklip og saa stikke deni ind i
hinanden. Stilverket er Smedens Arbeide; det maa være afpasset efter
Vinduet. Kobberrosetterne kjøbes hos en Jernvai ehandler; hver
har i Midten et lidet Hul, og dei’igjennem stikker vi— en Støvle
knap! Den fastbindes paa Bagsiden med Staaltraad, som
trækkes gjennem Hæmpen.
Fig. 9. Vindusgitteret.
Tanker foran Samlagsafstemningen.
Disse Ord tiltrak sig fornylig min
Opmerksomhed, idet jeg tog „Urd" i Haanden, og da jeg læste
de varme, beaandede Ord, som fulgte, greb de mit
Hjerte. „Ingen ved, hvor Skoen klemmer, uden
den, som har den paa", og jeg har da tilfulde faaet
føie Klemmet. — Min Mand er en Dranker, og mit
Hjem et Sorgens og Elendighedens Hjem, hvor Luften
er kold, og hvor Solen ikke trives.
Kunde jeg bare skrive, som jeg vilde, saa skulde
jeg med levende Farver skildre, hvordan en Drankers
Hustru og Børn har det; men jeg har aldrig før
begivet mig ud paa dette Felt, derfor kan jeg kun
henvende mig til Dem, I Kvinder, som arbeider for
„Urd" og skriver i det, med den Bøn: Gjør, hvad
De kan, brug de Midler, der staar til Deres Raadighed,
for at hjælpe os ulykkelige Kvinder, som lider, fordi
vore Mænd er bundet under Drukkenskabens Aag.
Ja, Gud give, at dannede Kvinder i Forening vilde
arbeide for at tilintetgjøre dette Samfundsonde! De
maa tro, at mange lidende Hustruer og Mødre vilde
være Dem taknemmelig herfor.
Jeg har i flere Aar været streng Afholdskvinde
og i mit Arbeide for Afholdssagen seet meget alvorligt,
og jeg kan derfor af hele min Sjæl sige: Gjør,
hvad De kan, for at komme os Undertrykte tihjælp!
En sørgende og lidende Hustru.
Spørsmaal.
Kan nogen af „Urd"s Læsere give mig en Opskrift paa
Ap-pelsinsyltetøi? spørger „En Husmor".
Suar.
En Abonnent.
Sp. 1. Vask Deres Næse flere Gange daglig med
Myrrhatink-tur i lang Tid; faaes paa Apotheket. W—a
Sp. 3. Fru Villmans Møblement er det trukket paa for
længe siden, jeg tror e i medicinsk Kand. har vundtt samme.
W—a
„Sidste Mode" samt 1ste Hefte af Urds Kogebog
medfølger næste No.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
