Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. Lørdag 18. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
111
Skönhet för alla
er, Fællestitelen paa fire Artikler af Ellen Ke3r: S køn het i
hem-men, Hvardagsskønhet, Festvanor og Skymningsbrasan, der i disse
Dage er kommet i Boghandelen i Stockholm. Den lille Brochure
er udmerket skrevet, og Forfatterinden har her havt et aabent
Øie ikke alene for Skjønhcdens Fordringer, men ogsaa for disse
Fordringers Gjennemførelse i det daglige Liv, ja i Virkeligheden
tager de esthetiske og de praktiske Hensyn i denne lille
Brochure hinanden i Haanden og vandrer sammen i den skjønneste
Harmoni.
God Smag er Følelsen af Naturens aller hemmeligste, aller
dybeste Sandheder, siger Ellen Key i „Skønhet for hemmen".
Og om vi iagttager Naturen, finder vi, at en af dens ædleste
Sandheder er, at Naturen virker ved sin Enkelhed. Den
gode Smag blir saaledes den som vælger den fuldkomne,
den friske Natur. Saaledes finder man det skjønne, som
er det fuldkomne
Og om man overfører disse Satser paa vore Hjem,
fortsætter Forfatterinden, saa blir den første Regel den, at vi altid, for
hver ny Artikel vi forskaffer os, spør om den opfylder Ho v
ed-lovens Fordringer. Og denne Lov gaar ud paa, at hver
Gjenstand skal opfylde Hensigten med sin Tilværelse. Paa en Stol
skal man kunne sidde godt; ved et Bord skal det være bekvemt
at arbeide eller spise; i en Seng skal man kunne hvile. Den
ubekvemme Stol, det høie Bord og den smale Seng er derfor
allerede af den Grund stygge. Men det er derfor ikke sikkert
at den bekvemme Stol, det flade Bord eller den brede Seng er
vakker. Enhver Gjenstand maa, som dens Model Naturen,
udfylde sin Opgave med enkle og udtryksfulde Midler, ellers har
den ikke opnaaet Skjønhed, skjønt den opfylder Nyttens
Fordringer.
Idet Ellen Key derpaa gaar over til at kriticere de
forskjellige Haandarbeider som hidtil har været vore (ja Frk. Key taler
rigtignok om Sverige, men her føler vi os fuldstændig paa
hjemlig Grund) Værelsers Px*yd, fortsætter hun: Men, som sagt, i
det store og Hele er dog en Forandring indtraadt. Man
opdagede først hele Rigdomme af vakre dekorative Motiver og
Arbeidsmetoder i Almuens gamle Vævninger, Træsnit og
Kunstbroderier. Og lidt efter lidt udvikledes Indtiykkene af alt dette
til den nuværende, høit staaende kvindelige svenske Kunstsløid
(Som man vil se, er Udviklingen paa dette Omraade den samme
i Sverige som her). Men den vakre Kunstsløid er endnu
langtfra smeltet sammen med Hjemmet; den stikker tvertimod ofte
af mod de smagløse Omgivelser. Thi faa Kvinder forstaar endnu
at betragte et Værelse som en Helhed, hvor intet bør findes som
blot er vakkert i og for sig, men hvor alt, Farver som Former,
virker i Samklang, hvor Hovedsagen fremhæves og Biting, om
de er aldrig saa vakre, underordnes; hvor alle Enkeltheder bør
virke sammen i Harmoni, og hvor man den ene Gang formaar
at opnaa en Virkning ved at fylde et Tomrum, en anden Gang
ved ikke at fylde det.
Det er et af Ehrenvärds Visdomsord, at man i Nordexx
griber til Pragt, der hvor Kraveixe saa godt kuxxde
tilfredsstilles uden den. Dette bekx-æfter sig baade i det
offentlige og det private Liv. Sjelden forstaar man i Norden, at den
ægte Skjønhed blot findes der hvor der ingen Tant er, der hvor
en Gjenstand er forfærdiget for Sagens Skyld, og
hv o r de rene BehoviMenneskets f r i s k e N a t u r sker
Fyldest. Dette er en af Aarsagerne til, at den mexxingsløse
Luksus indgyder en Følelse af ubehagelig Beklemmelse:
Skjønd-hedssindet finder kxxn sand Glæde i Maadehold. De
Kunst-gjenstandc som sammenhobes i den Slags af Krimskrams opfyldte
Rum, kommer ikke til sin Ret, fordi dexx fornemme Baggrund
mangler. De virkelig nyttige Gjenstande er saa forvredne at
man ikke kan forstaa Hensigten med deres Eksistense. De blir
saaledes stygge, mens derimod de enkleste Ting kan vise
Sandheden af Ehrensvärds Ord:
Det er utroligt, hvor en Tin g bli r vakker, naar
man ser en virkelig Aarsag til dens Tilværelse —.
Alt Slags billigt Krimskrams, „vattersottige Møbler",
Tepper og Gardiner med brogede Mønstre, Oljetryk og
Imitation i alle Genre passerer derpaa Revy for Forfatterindens
Blik og — faar sin Dom! Med Forkjærlighed skildrer hun
derpaa et Par Hjem, hvor der ingen Overflod er anvendt paa Penge
men derimod paa god Smag, og Skildringen af disse to Hjem
er saa vakker, at vi ikke kan negte os den Fornøielse her at
gjengi ve den.
Det ene er et Kunstnerhjem med „små tillgångar«, hvor
det unge Ægtepar selv møblerte sin Daglig- og Spisestue blot
ved Hjelp af Kasser. Spisebordet og Fruens Sybord dannedes
af en større og en mindre Kasse, hvis Bund man beholdt, mens
Siderne udsagedes saa blot fire Ben var igjen. En anden Kasse
tjente, kun ved at vendes med Bunden op, til Anretningsbord
eller „Buffet". Væghylder dannedes ved et Par mindre Skuffer,
paa hvilken man beholdt den ene af Siderne, mens de andre
fjernedes. Taburetter dannedes af firkantede Kasser, hvis mod
Gulvet vendende Sider nedentil var udskaaret i en Halvcirkel.
Alt blev nu malet med hvidt og rødt, med dekorative Blomster
her og der; paa Bord og „Buffet" lagdes hjemvævede. hvide
Duge med Frynser, og paa Hylderne sattes gamle Ler og
Trækar. To andre Kasser stilledes mod hverandre i en Vinkel i et
Hjørne og over disse lagdes vævede Tepper og Stolpuder, saa
de dannede den koseligste lille Hjørnesofa. Ved nogen Ugers
eget Arbeide havde dette unge Par saaledes faat istand et
stilfuldt, „hemtrefligt" Værelse, der i Ører kostede, hvad andre
giver ud i Kroner — ja i Tital af Kroner, ofte uden samme
Virkning.
Det andet Hjem Frk. Kejr skildrer, har vi allerede her i
Norge stiftet Bekjendtskab med ved den Bække Interiører det
samme Hjems Skaber og Indehaver i Høst udstillede hos
Blomquist, samt fra et Interiør i vort sidste Julenumer, og vore
Læserinder har formodentlig allerede forlængst gjættet, at det dreier
sig om Karl Larsson, Maleren, og hans „navngjetne" Hjem i
Dalarne.
Soveværelserne her er kun forsynet med de aller
nødvendigste Møbler: Senge, Stole og Borde af Træ. I det ene Værelse
er Møblerne og Taget malt grønt, og Væggene hvidtet og bemalt
med enkle Ornamenter i gult, rødt og grønt. I et andet
Soveværelse er Væggene kun hvidtede, og alle Møbler hvide, mens
kun lidt rødt her og der bringer en Variation i alt det hvide.
Saaledes gaar der rundt om Værelset en smal, rød Boghylde,
der hviler paa et Slags Piller, der staar tæt sammen; mellem
hver af de rødmalte Piller et Stykke Papir i dyb blaa Farve.
Ogsaa de aller tarveligste Værelser i Karl Larssons Hjem, med
de bare Trævægge, de røde eller grønmalte Møbler, en liden rød
eller grøn dekorativ Streg her og der, frembringer al den
hjemlige Hygge, Friskhed og Glæde man kan ønske sig.
,,De her nævnte Anordninger er saa enkle, at enhver kan
tilveiebringe det samme Resultat med de samme Midler, naar
man kun har en øvet Haand og et aabent Blik for Kunsten",
slutter Forf. Skildringen af dette Kunstnerhjem.
Illustr. Modeblad over nye Kaabefaçoner er
udkommet hos Kahrs & Co., Kongensgd. 29, og uddeles
paa Forlangende gratis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
