Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 1. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(125
Præmieopgaven.
En Karakteristik af vor Tids Kvinde.
Nedenstaaende fem Damer har denne Gang
vundet Præmie:
Iste Præmie: Tegning af Halfdan Strøm. Pris Kr.
45.00 – Ester.
2den Præmie: Tegning af Aug. Berg. Pris Kr. 25.00
- Egil.
3die Præmie: Bismark. Pragtverk. Pris Kr. 8.00 —
Vandis.
4de Præmie: To Kabinetbilleder. Pris Kr. 3.00 —
S. G.
5te Præmie: Praktisk Methode i Maaltagning. Af
Anna Skousgaard. Pris Kr. 2.00 —
Sigfried. — Chr.sand S.
Flytte-Forberedelser.
>et er ikke Tvil om, at jeg nu er det mest
nervøse og forkavede Menneske under
Solen, og det vil si meget i vore Dage; men
det er jo ganske rimeligt, for om nogen
Uger skal vi ud at flytte, ikke vi alene,
men hele vort Bohave, baade Empirestolene
og Rokokosofaen, den talende Papegøien,
Gamle-pusen vor og alt — alt — lige til den mindste
Knappenaalen, som er i vort Eie. Ud skal det, ned
av 3 Trapper, tversigjennem Byen, over Sporvei
s-linjer og op igjen 4 Trapper, for saa at sættes Hulter
til Bulter i et vild fremmed Logi. Det fortvilede er
nemlig, at vi er sagt op, endda vi er pene
Mennesker, det tør jeg trygt si, endda vi ikke spiller andet
end Whist hver fjerde Uge og ellers er ordentlige
Folk, der stadig skriver op lange Reparations
Huskelister til Verten, der, som alle saanne, er noget
glemsom av sig og derfor maa mases paa. Men han
skjønner ikke sit eget bedste og er blit lei herav,
ligesom jeg ogsaa hører, vore Husfæller klager over
Pappen vor, der har den Uvane at skrige og rope
høit hver Aften før den sovner, og over vor Pus,
som de sier trækker Venner til Gaarden for saa at
opføre natlige Trappekonserter med dem. Imidlertid
er det aldeles ikke bevist at netop vor graa er
Hoveddyret, for i Mørke er jo som bekjendt alle Katte
graa. Og kjære, det gaar da heller ikke an at være
saa lydhør, naar man sover!
Men intet nytter, og vi maa ud. I Drømme
ser jeg Flyttedagen oprinde med Øsregn, ser
Sengklærne vore som vaade Høner, ser fulde Flyttefolk
slippe ned al vor Nips og Figurerne, ser Pappen
vor skjældende og bandende paa Toppen av
Flyttelæsset, og Gamlepusen i en lukket Kurv paa Bunden,
ser alt i et vaadt Kaos og tror næsten ikke mine
egne Øine, naar jeg vaagner og opdager at alt endnu
staar paa sin gamle Plads, mens Solen skinner for
at jage bort alle Regnveirsdrømme.
Og i vaagen Tilstand har jeg det ikke stort
bedre. Tankerne farer uavladelig tilbage til: Flytte-
dagen. Vil det bli pent Veir? Det er nu
Hovedtingen ; men Mohn tør ikke love noget endda, og
Falbe tror jeg ikke paa. Han kan da umuligt sidde
nede i Østerrige og si enten mine Møbler blir vaade
eller ikke. Jeg har selvfølgelig i lang Tid forberedt
Dagen, har ryddet op fra Kjælder til Loft, har sendt
avsted hele Læs med Papir til at beklæde fattige
Børn med, har sendt andet Skrab til de Epileptiske,
har sendt Oldefars gamle Muskedunder til
Folkemuseet, nogen Lapper af Oldemors Brudekjole til
„Foreningen til Fortidsminders Bevarelse", Tomflasker
til de Vanføre og gamle Skolebøger, som vi hadde
en sand Velsignelse av, for De ved, der kommer jo
nye Udgaver mindst en Gang om Aaret
(Retskrivningsregler hadde vi saaledes 20 af) til en Auktion,
hvor de formodentlig solgtes til den billige
„Mars-udsalg"-Pris, for Følgen blev, at jeg fik ikke nogen
Penger, men en Regning saalydende: „An Rest paa
Auktionsgebyr Kr. 5.00". Altsaa var dette en
lønnende Forretning.
Men en saan Flyttesjau kan virkelig gjøre en
til et bedre Menneske; foruden alle de ovenfor nævnte
Gaver jeg har git til veldædige Øiemed, har jeg
ogsaa holdt op at skjænde paa \or Pige, der daglig
slaar noget itu. Og min Bevæggrund dertil er, at
saa faar vi jo mindre at flytte paa. Av samme
Grund tog jeg det ogsaa med Fortvilelsens Ro, at
Pappen en Dag, den gik løs, bed av alle Hjertebladene
paa Blomsterne mine, der netop var begyndt at spire
saa pent. Nu staar de der lange, stilkede sans facon,
men tar saa til Gjengjæld liden Plads, naar de
Flyttedagen skal stuves sammen i Baljer.
Men ogsaa i Madveien har jeg begyndt at
forberede til den skrækkelige Dag; saaledes faar min
Mand kun Lov til at kjøbe en og en Cigar av Gangen,
da det ikke gaar an at faa et helt Transportlæs med
bare tomme Cigar-Kasser, og jeg selv kjøber ikke
mere Steger eller anden langvarig Mad, for vi kan
jo umuligt trække Levninger med os. Det gjælder
nu at beregne fint akkurat hvormeget vi spiser og
drikker i de Dage, Timer og Minuter vi, Pappen og
Gamlepusen har igjen i dette Hus. Videre har jeg
for længe siden begyndt at pakke ind Nips og andre
Smaating, der jo som bekjendt gir Stuen det rette,
flotte Præg, saa nu staar Etageren der bar og kold,
bare med en eneste liden kinesisk Nikkedukke, som
jeg vandt paa en Basar og derfor ikke har faat lagt
sammen med de øvrige Kunstgjenstande. Dog, at
Stuen nu er uhyggelig uden Gardiner, at Møblerne
er indsyet i Sækker, at Lysekronen og Venus fra
Milo er indhyllet i Lagener — alt dette gjør jo bare,
at vi stadig mindes om Flyttedagen og bereder os
til at møde den med Fatning.
Og det kan trænges. Hu — det grøsser rent i
mig, naar jeg tænker paa hvordan jeg, nervøse
Husmor, skal taale at se paa en Mand ta Søileskabet
paa Nakken, en anden Salonspeilet, en tredje Pappen
og saa balancere nedover med det, uden at slippe
det––-men jeg har bedt min Mand
hele den Dagen at gaa med Naftaflasken i Lommen
i Tilfælde av at noget skal indtræffe.
S- V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
