Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 1. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
urd
i og for sig af betydelig Værdi — sammenstillet med
hvilkensomhelst stilløs Velourssofa. Saa har man
ogsaa andre gamle Ting — det er nu en Gang saa
umaadeligt fint — og disse placeres saa ofte ganske
mai å propos ved Siden eller i Nærheden af en
japansk Vifte, Parasol eller nogen anden
Godtkjøbs-vare.
Men under al denne Smagløshed — ude som
hjemme — liar der dog bygget sig op en helt ny
Kunst; fra England er den udgaaet, og den gaar ud
paa at reformere Haandverket — en Kunstbevægelse
der helt stiller sig i det praktiske Livs Tjeneste.
Kunstneren, der i lang Tid har foragtet Haandverket,
griber nu igjen til de
gamle Verktøi, man
begynder at forstaa,
at det ikke bare er
med Pensel og Meisel,
at der kan laves Kunst.
Denne Bevægelse
har mere og mere
udviklet sig til en helt
ny Stilbevægelse. I
England hører denne
Bevægelse hjemme.
Det er nu kommet
derhen, at vil man
tale om en Stil i
moderne Forstand, en
Stil, der som Gotik
og Renaissance er et
Udtryk for sin Tid, og
give den et Navn efter
dens Hjemstavn, saa
kan man kalde den :
den engelske
Stilbevægelse. Den har nu
gaaet sin Gang
gjennem Europas alle
Lande og direkte eller
indirekte paavirket det
sidste Decenniums
Kunst. I England har
densin rette Jordbund.
Rigdommen har der
givet FolketSikkerhed,
en fin Smag og
Skjøn-hedstrang — hvad ofte
forbindes med arvet
Rigdom. Samtidig ved vi, at det engelske Folk er
konservativt og holder fast ved Traditioner og
Principer. Disse og flere andre Grunde bevirker, at der
netop i England har kunnet udvikle sig en sikker
moderne Stil. Frankrig, vistnok mere artistisk
begavet og med større Forstaaelse af hvad der er
„chic", har dog ikke havt Ro og Sikkerhed nok til
at kunne give Tiden en bestemt kunstnerisk Stil.
England har grebet Arbeidet — at reformere
Haandverket og Hjemmene — energisk an. William
Morris gik i Spidsen for Bevægelsen, og hele den
engelske Kunst stillede sig i hans Tjeneste. Man
gik tilbage til gamle Stilformer. Rococo og
Renaissance syntes næsten udbrugte. I Gotiken fandt
man derimod en hel Række ubrugte Ideer,
Dekorationer og Former. Man kan paa en Maade kalde
dette en Gjenfødelse af Gotiken. Dog er den engelske
Bevægelse til sit inderste dannet og omformet efter
et moderne Øies Syn. Den er bleven til et Forbillede
ikke til en Efterligning, og hos William Morris er
alt originalt behandlet. Hos Efterlignerne møder
man kanske nu og da en vel archaiserende Tendens.
Hvad denne engelske Bevægelse hovedsagliggjorde
til Gjenstand for sine- Studier og sin Virksomhed var
som sagt Hjemmenes kunstneriske Udsmykning. For
det moderne Menneske er netop Hjemmet et Felt
for den individuelle kunstneriske Smag, Før kunde
en Ståt eller en Kommune samle alle kunstneriske
Kræfter om enkelte monumentale Kunstverker (de
store gotiske Bygverker er Eksempler herpaa), nu
opløser sig Staten mer og mer i Individer, og hele
den kunstneriske Evne synes at ville koncentrere
sig paa Hjemmet. Her
er nu det naturligste
Virkefelt for Nutidens
kunstneriske Evne.
Det store monum entale
ligger ikke saa meget
for germaniske Sind.
Til alle Tider har
Kunsten banet sig Vei
til Hjemmene.
Menneskene har altid havt
en vis Trang til at
forskjønne sine
nærmeste Omgivelser. Et
Blik paa de
menneskelige Boligers Historie
vil i mangt og meget
ogsaa være et Blik paa
Kunsten.
Vi gjengiver idag
to berømte
Kunstver-ker. Det første fører
os ned til
Lagune-Sta-den, ind i et lidet
venetiansk Renaissance-Soveværelse. Enhver
vil straks kunne se
den Kultur og Smag,
der hersker her —
intet for meget, men
alt udsøgt. Billedet
er en Gjengivelse af
et af Billederne fra
den berømte
Ursula-Saga af Corpaccio.
Originalet hænger i
„Accademia dell’ belli arti" i Venedig. Det andet er
en Gjengivelse af et Kobberstik efter Diirer. Det
viser os et tysk „Gelchrten-Zimmer" i
Nürnberg omkring det 15de Aarhundrede. Vi ser den
borgerlige Smag med Snurrepiberier paa Væggene
og Bøger paa Bænkene, men det giver os ligesom
med et det gamle Nürnberg, som vi liar forestillet
os det.
H. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
