Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 8. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
urd
Tyue Maader
at tilberede Poteter paa.
(Slutning.)
No. 13.
Potetescroquetter.
4 store Poteter koges, Vandet hældes vel af, og Poteterne
stues. 10 Spiseskeer Melk og Snfør samt et halvt Eg haves i
en Kasserolle, faar et Opkog, og de stuede Poteter haves hurtig
i. Naar de er ordentlig blandet, lægges Massen i et Fad. — En
Spiseskefuld ad Gangen af denne Masse rulles i et rent
Haandklæde til den bliver en oval Form, dyppes i slagne Eg og
Brødkrummer (stødte Kavringer), koges i Smult som Kager. Naar
de er lysebrune, tages de op og lægges i et Dørslag. Serveres
varme paa en Serviet.
No. 14.
Saratoga Chips.
Skræl noksaa store Poteter i meget tynde Skiver efter
Længden, lad dem ligge en halv Time i Saltvand. Sk}’ld Saltet af i
koldt Vand og tør dem. Hav færdig en Kjedel med kogende
Smult som til Kager. Dj’p Poteterne deri, ikke altfor mange
ad Gangen. Rør dem godt om; naar de er lysebrune, tages de
ud med en Slev, hvori der er Huller, eller helst med en Slev
af Staaltraad; staar et Øieblik i Stegeovnen for at tørres.
Bruges til alt Slags Kjød, ogsaa til „baked" Fisk.
No. 15.
Kentucky Stil.
Skræl raa Poteter og skjær dem i tynde Skiver. Smør en
Form, læg i denne et Lag Poteter. strø Salt, Peber, Smør, lidt
finhakket Løg og et tyndt Lag Mel over. Derefter et andet
Lag Poteter med Smør, Salt etc., fortsæt med disse Lag til
Foi’-men er fuld. Hæld 2 store Kopper sød Melk over i det samme
Formen skal sættes i Stegeovnen. Steges 3 Kvarter.
No. 16.
Poteter å la Delmonico.
Skræl og vask Poteterne vel, skjær dem med en dertil
indrettet Kniv i smaa Kugler, læg dem i en Kasserolle med et godt
Stykke Smør og lidt Salt. Læg et tætsluttende Laag over. Ryst
dem ofte. Koges en Time før de er færdige, da de ikke maa
staa over altfor sterk Hede.
No. 17.
Lyonnaise Poteter.
Tag 8 eller 10 gode kogte kolde Poteter, skjær dem i smaa
Firkanter. Hav færdig en Stegepande, hvori Smør eller godt
Madfedt, samt en finhakket liden Løg. Koges til det blir gult,
da haves Poteterne med lidt Salt og Peber i, røres vel og koges
omtrent 5 Minuter. Skal ikke brunes. Lige før Poteterne tages
op, tilsættes en Skefuld finhakket Persille. Tørres ved at rystes
i et varmt Dørslag.
No. 18.
Irsk Potetessuppe.
Skræl og kog 8 middelsstore Poteter — store og gode —
med en stor hakket Løg, Salt og Peber; pres alt gjennem et
Dørslag og fortynd det med kogende Melk. Tilsættes en Klump
Smør og serveres varm.
No. 19.
Varm Potetessalat.
Kog 6—8 Poteter med Skallet. Skjær dem i tynde Skiver,
mens de er varme. Hak 3 store Charlotløg og bland i. Skjær
Flesk i smaa Stykker nok til at fylde en Thekop, steg det
lysebrunt. Tag Fedtet fra og tilsæt" det (Fedtet) 3 Skeer Eddike,
jevn med lidt Mel. Hæld denne Sauce over de varme Poteter
og det varme Flesk, rør det let sammen.
No. 20.
Kold Potetessaiat.
Hak kolde, kogte Poteter med lidt Løg, og hæld følgende
Sauce over: Blommerne af 3 haardkogte Eg, lidt Salt og
Sennep stødes fint, tilsættes en Dessertske Olivenolje eller smeltet
Smør, blandes godt sammen og tilsættes tilsidst en Thekop
fransk Eddike, lidt ad Gangen. Røres let sammen med
Poteterne.
Spørsmaal.
Alle „Urds" Læsere har Ret til under denne
Rubrik at indsende Spørsmaal angaaende Hus og
Hjem, Literatur, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse
af Læsekredsen. Spørsmaalene maa være fremstillet
klart og tydelig samt i en kortfattet Fonn.
Kan nogen af „Urd"s Læsere oplyse, om der ved
Husflids-skolen afholdes Kurser for Lærerinder i Folkeskolen, om disse
afholdes i Sommerferierne, om der til samme erholdes
Stipendium, og hvem man i saa Fald skal stile Ansøgningen til?
En Abonnent.
Hvor skal man henvende sig for at faa et hensigtsmæssigt
Mønster til et tvedelt Skjørt passende til Gycledragt? M.
Suar.
Vi tillader os herved at anmode „Urd"s Læsere
om til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte
Spørsmaal. Svarene bør altid undertegnes med et
bestemt Merke.
Abonnent. Tag et Skjærf, en halv Alen bredt, og bind det
saa stramt og fast om Maven som muligt. Det er det mest
ud-merkede Middel mod Sjøsyge jeg kjender. Jeg har reist meget
og forsøgt lidt af hvert, men da jeg paa min sidste Tur til
Bergen i et frygtelig stormfuldt Veir forsøgte ovenstaaende Middel,
undgik jeg ethvert Spor af Sjøsyge. En fremragende Læge har
ogsaa senere udtalt, at det er det bedste Middel mod Sjøsyge
som man kjender.
Ogsaa en Abonnent.
En Abonnent. Et godt Middel mod Kakerlakker er at smøre
en Blanding af 2 Dele pulverisert Boraks, 1 Del Sukker og 1
Del Mel i Sprækkerne i de Rum hvor Kakerlakkerne hölder til.
L. Koldt Vand med Citronsaft anvendes meget i Syden til
Rensning af Marmorplader, Buster etc. En anden
Fremgangsmaade benyttes ogsaa meget her hjemme: 16 Gr. Natron
opløses i 1/i L. Vand; Marmoret vaskes godt hermed og skylles siden
i rent, koldt Vand.
En Abonnent. Ansigtsdampning kan gjerne foretages hver
Dag. Man sætter Hodet over en Bolle med dampende Vand,
lægger et Haandklæde over og holder dette med begge Hænder
godt fast til Bollen, saa Dampen ikke kommer ud, og staar
saaledes en 10 Minuters Tid.
Drude. Jeg ved ikke om hvide Pletter paa Nikkel er
vanskeligere at fjerne end Rustflekker; men disse sidste kan fjernes
paa følgende Maade: Brettet indsmøres med Fedt og henstaar
saaledes nogen Dage, hvorefter Fedtet afpudses med Ammoniak.
Hvis Rusten er meget gammel og er gaat dybt ind, kan man
istedet bruge en Opløsning af Oxalsyre eller fortyndet Saltsyre,
som man kun et eneste Øieblik gnider mod Flekkerne. Man
maa derpaa hurtig med en Svamp og rent Vand afvaske
Flekkerne og tilsidst pudse efter med Polerrødt, ^aa Nikkelen faar
sin gamle, blanke Farve.
„En Husmor".
Engelsk Appelsin-Marmelade. 3 Pd. bitre Appelsiner og 4
søde skjæres saa fint som muligt; alle Kjerner tages ud. Til
hvert Pd. Frugt 3/i Ltr. Vand. Denne Masse koges saa længe
til Frugten er aldeles mør. Staar til næste Dag. Da koges den
omtrent en Time med 2 Pd. Sukker til hvert Pd. Frugt. Sukkeret
koges først en kort Tid alene med lidt Vand, hvorefter Frugten
haves i. Marmeladen skal være klar. „Telli".
Indhold: En Historie om det som aldrig hændte (med
Titelvignet). Af Rust Roest (Slutn.) — Lille Blaaveis. (Digt)
Af Wilhelma Lundh. — Urd — En Fyrstindes Barndom (med
Billede). — Brødrene. Oversat fra Tysk. (Forts.) — Lidt om
Hjulsport (med Billede). — Tyve Maader at tilberede Poteter
paa. (Slutn.) — Spørsmaal — Svar.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
