Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 15. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(149
Rede paa, hvad det kvindelige Arbeides sande Værdi
er, og paa Kvindens Andel i det hele Folks
Arbeids-udbytte. Man finder sig ikke længer i at Ægteskabet
saa at sige skal udelukke Kvindens økonomiske
Tilværelse, samt at Hustruens Arbeidsindtægt kun skal
gaa som et Tillæg til Mandens og være i den Grad
hans og hans Raadighed underkastet, at hun sættes
helt ud af Betragtning, som om hun ikke var til!
Kort sagt: Der er begyndt at røre sig mange nye
Spørgsmaal af største Interesse og med vidtrækkende
Følger tor Kvindens hele sociale og økonomiske
Vilkaar, og videre fremover.
Lad os imidlertid foreløbig sætte Hustruen ud
af Betragtning, og bare sammenligne hvad de ugifte
Kvinder fortjener ved sit Arbeide sammenlignet med
Manden. Det viser sig da af de Opgaver, man har
over vort Folks Arbeidsfortjeneste, at de Mænd, som
i sit 20de Aar begynder at sørge for sig selv ved
eget Arbeide, har en dobbelt saa stor Arbeidsindtægt
som de ugifte Kvinder, som i 20 Aars Alderen skal
til at „sætte Foden under eget Bord", eller søge at
bjerge sig ved lidt Arbeide. Medens den 20-aarige
Mand gjennemsnitlig tjener 480 Kroner aarlig ved
sit Arbeide, tjener den 20-aarige ugifte Kvinde kun
vel 250 Kroner. Og dette Misforhold udjevnes ikke
med Aarene. Tvertom. I det 25 Aar er den ugifte
Kvinde gjennemsnitlig ikke istand til at tjene mere
end V3 eller x/4 af hvad den jevnaldrende Mand tjener.
For Mænd viser nemlig Gjennemsnitsindtægten
omkring det 25de Aar sig at være vel 1280 Kroner,
medens den ugifte Kvinde i samme Alder maa nøie
sig med fra sit Arbeidsmarked at hjembringe et
Udbytte af gjennemsnitlig kun omkr. 350 Kroner!
Hvad er Grunden til dette Misforhold? Man
har i Almindelighed pegt paa, at Kvinderne har saa
meget mindre Legemskræfter og saaledes ikke yder
saa meget og godt Arbeide som Mændene. Og dette
er tildels rigtigt nok. Men der er ogsaa andre
Aarsager, og disse bør særlig fremhæves. Hvor meget
mindre har ikke Ståt og Kommune og Forældre i
Almindelighed gjort for at skaffe Pigerne den bedre
Uddannelse, der skaffer Gutterne saameget bedre
Udkomme? Og Følgen heraf er igjen at Kvinderne er
henvist til færre Arbeidsmarkeder, hvor de
konku-rerer med hinanden og trykker Arbeidslønnen ned
for hinanden. Og Følgerne heraf er mange og ofte
lidet glædelige.
Imidlertid maa man ikke stanse ved de
ovenanførte Indtægtsopgaver. Thi Opgaverne er mere
Udtryk for hvad der har været, end for hvad der
er og holder paa at blive. Det er jo nemlig
aabenbart, at der i de senere Aar er foregaaet en stor
Forandring i Pigebørnenes Uddannelse saavelsom i de
unge Kvinders Arbeidsfortjeneste. Det er ikke
nødvendigt at paapege dette i Enkelthederne. Vi skal
kun paapege, at der for Kvinderne som for Mændene
viser sig en jevn Stigning i Arbeidsindtægt i de senere
Aar. Ligesaa at flere og flere Kvinder er rykkede
ind i de bedre aflønnede Stillinger i Samfundet. Men
endnu er dog Kvinderne altfor paatagelig og i altfor
stor Grad Arbeidsmarkedets Stedbørn. Endnu er
dog neppe paa langt nær gjort, hvad der kan og
bør gjøres for at bringe Kvindernes Arbeidsindtægt
i bedre Overensstemmelse med de Lønningsvilkaar,
hvorefter Arbeidet betales for Mændenes
Vedkommende.
fDe hænger vel ogsaa noget sammen med de
nævnte Forhold, at medens Mændenes Gjennemsnits-
indtægter fra den Tid de begynder at deltage i
Arbeidet stadig stiger til opimod det 60de Aar eller
deromkring og saa først synker med de synkende
Arbeidskræfter, omspænderKvindernes høiere
Arbeids-indtægter kun et kortere Tidsrum af deres Liv.
Deres Arbeidsfortjeneste begynder allerede at synke
omkring det 50de Aar. Kort sagt: deres økonomiske
Liv er forholdsvis stakket i Tid og karrigt i Udbytte.
Er de ugifte Kvinders Lod ringe, saa er de gifte
Kvinders dog endnu værre. Om de har siddet i
aldrig saa god Virksomhed og havt Formue før
Vielsen, saa er de fra det Øieblik de er ægteviede
strøgne af alle Indtægts- og Formues-Registre. Deres
Indtægt og Formue regnes af Samfundet for = 0,
selv om de vedbliver sin Virksomhed og Formuen
er i Behold. Sagen er at det er deres Ægtemænd,
som da inkasserer deres Arbeidsindtægter som sin
egen, og at Formuen overføres paa hans Navn. Med
andre Ord: vore Love og Skattelignings-Institutioner
anerkjender ikke Hustruen for et selvstændigt Væsen
i økonomisk Henseende. Det himmelskrigende i
dette Forhold skal dog her ikke videre omhandles.
Det har desuden for ikke længe siden været berørt
i nærværende Blad.
Men dersom man skal komme til et
tilnærmelsesvis sandt Billede af vort Folks Arbeidsudbytte,
maa man dog søge at beregne ogsaa Hustruernes
gjennemsnitlige Arbeids- og Formues-Indtægter. Man
maa da ialfald sætte Hustruens Arbeidsindtægt ved
hendes huslige Gjerning lige med, hvad det vilde
koste Manden at have en Bestyrerinde for sit Hus ;
dette vil dog ofte være en vel snau Beregning.
Berøver man saaledes Manden, hvad der urettelig er
•tillagt ham af Arbeids- og Formues-Indtægt, og
tildeler man Hustruen, hvad der urettelig er berøvet
hende af Arbeids- og Formues-Indtægt, kommer man
til det Resultat, at Mændenes gjennemsnitlige aarlige
Indtægt bliver henimod 690 Kroner og Kvindernes
omkring 275 Kroner. I alle Aldersklasser finder
man gjennemgaaende, at Kvinderne staar i de laveste
Indtægtsklasser.
Efter Opgaverne fra 1891, skulde’ der paa
omkring 605,000 indtægtshavende Mænd over 15 Aar
falde en samlet Indtægt paa omtr. 409^/2 Mill.
Kronelog paa 688,000 Kvinder vel 188 Mill. Kroner. Men
siden 1891 er som bekjendt den gjennemsnitlige
Indtægt steget med mange Procent; og dette gjælder
visselig ogsaa for Kvindernes Vedkommende.
Man ser ialfald, at Kvindernes Arbeide selv under
de nuværende Forhold repræsenterer en ganske net
Andel i Nationens samlede Næringslivs Udbytte.
Men det gjælder under alle Omstændigheder for
baade Mænd og Kvinder stadig at søge at finde en
mere produktiv Anvendelse for sine Arbeidskræfter,
skal vi følge med i Verdensudviklingen. Dog gjælder
det utvivlsomt forholdsvis fhest for Kvinderne al
dygtiggjøre sig mere til at faa sin Andel i
Arbeids-udbyttet forøget.
B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
