Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 15. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
urd
Børnenes Spalte.
u skal dere høre om en liden Pige, som var baade
snil og morsom, og som var Datterdatter af, — ,ja
I kan dere gjette af hvem? Tænk af selveste
Gladstone, den store Statsmand over i England. Ja for
dere har vel hørt meget om ham ? Og har dere ikke
det, saa maa dere endelig faa Mama til at fortælle
lidt mere om ham, for det er en interessant Mand,
kan dere tro.
Dorothy var ogsaa en liden rar Pige, livlig og glad og meget
interessert ikke alene for sine Dukker, men ogsaa for sit Land,
for Irland som kjæmpede for sine Rettigheder, og for de
stakkars Armeniere der for sin Tros Skyld nedslagtedes i Massevis
af Tyrkere.
— Jeg undres om Tyrkerne sørger over at Bedstepapa er
død? sagde hun straks efter Gladstones Død, og saa tilføiede
hun bedrøvet: Jeg ved at Armenierne gjør det.
Dorothy er hele ni Aar gammel nu; men hun var bare tre
Aar da hun første Gang var med i Parlamentet. Da hun saa
den ene efter den anden reise sig og sige nogen Ord for saa
atter at dukke ned igjen paa sine Pladse, troede hun at hun
var paa en Skole, og at de store Mænd blev hørt i sine Lektier. m
Men hun skulde snart blive bedre bekjendt med Statens
indviklede Husholdning, og blot fire Aar gammel havde hun taget
et afgjort Parti mod Overhuset for Underhuset, det Sted hvor
„Bedstepapa gaar for at holde sine Taler", som hun udtrykte det.
En Gang, det var forresten ifjor Sommer, var lille Dorothy
buden op til Dronningen af England, og om det Besøg havde
hun siden meget at fortælle — — om den lange Korridor hun
gik igjennem, da hun skulde iføre sig sin nye, hvide Jakke og
Silkehanskerne, om den statelige Tjener, helt klædt i rødt, der
kom og meldte at Dronningen ventede osv. „Indianeren, som
Dronningen sjmes saa godt om", stod ved Døren, og i næste
Øieblik stod Dorothy foran den store Dronning, hvem hendes
Bedstepapa havde tjent saa trolig i seksti Aar. Men Dorothy
tænkte ikke paa det uhyre Rige denne Dame herskede over, eller
den Hyldest der blev hende tildel Verden over. Det var intet
for hende at den venlige, graahaarede Dame foran hende
herskede over Fjerdeparten af Menneskeheden. For Dorothy var
hun kun en almindelig Kvinde som „Bedstemama", med samme
hvide Kappe paa Hodet, og Dorothy kjærtegnede og kyssede
hende, fortalte at hun hed „Dorsie", at hun kaldte Mr.
Gladstone „Bedstepapa", at de havde mange Kjælenavne paa Slottet
og saa videre og saa \idere. Og mange Kjælenavne blev ogsaa
her givet fra begge Sider.
— Dronningen satte paa sig Brillerne sine og bad mig gaa
bort i den anden Ende af Værelset, saa hun bedre kunde se mig,
fortæller Dorothy selv, og saa tog hun frem et lidet Juvelskrin
og sagde: Dette er til dig. Jeg aabnede det og opdagede den
yndigste lille Brosche af Diamanter og Turkiser med en liden
Krone af rød Emalje øverst. Jeg klappede og kyssede hendes
Haand og sagde: Mange Tak! Hun saa saa venlig paa mig, og
jeg likte hende meget godt.
Og saa kyssede Dronningen atter den lille Pige, og Dorothy
og hendes Mor forlod Slottet. —
Ved dere hvad Dorothy fandt paa en Morgen? Jo tænk hun
vilde ikke staa op ! Det er vel aldrig nogen af deres Mamaer
som har noget Bryderi med at faa dere op om Morgenen vel?
Nu, det var forresten slet ikke af Dovenskab Dorothy ikke
vilde staa op den Morgen, hvorom vi nu skal fortælle. Hun
havde sine specielle Grunde; nu skal dere bare høre. —
Da det ikke var muligt at faa Dorothy op, blev tilslut
selveste Hr. Gladstone hentet. Han tog paa sig en meget morsk
Mine og sagde:
— Hvorfor vil du ikke staa op ?
— Hvorfor, Bedstepapa, har du ikke selv sagt, at jeg skal
gjøre hvad Bibelen siger ?
— Jo visselig.
— Ja men der staar det, at det bare er at spilde Tid det
at staa tidlig op.
Mr. Gladstone kjendte sin Bibel bedre end de fleste
Mennesker; men her stod hans Erindring fast, og for første Gang i
sit Liv blev han forvirret.
— Saa hør her da, sagde Dorothy, og idet hun tog Biblen
som laa paa Bordet ved Siden af hendes Seng, læste hun det
2det Vers af den 127de Psalme, idet hun lagde sterkt Eftertryk
paa de førte Ord:
Det er forgjæves, at I staa aarle op — — — — — — —.
Om Gladstone følte sig overbevist? Ved ikke med
Bestemthed; men vi formoder, at lille Dorothy havde lettere for at beseire
ham end hans Modstandere i Underhuset.
Blandt de mange fremragende Personligheder Dorothy stiftede
Bekjendtskab med, var ogsaa Budyard Kipling — (ja dere
halvel læst nogen af Kiplings morsomme Historier?). De to
„Størrelser" traf hinanden første Gang ude i Haven, og da de havde
underholdt sig med hinanden en god Stund, kom Dorothys Mor
for at hente hende.
— Jeg haaber du ikke har trættet Mr. Kipling, sagde hendes
Mama.
— O nei, svarte den Lille overlegent, ikke det mindste;
men han har trættet mig.
Vi afslutter Fortællingen om lille Dorothy med et Par Vers
af et Digt, som Gladstone engang sendte sin Datterdatter — en
versificeret Indbydelse til at besøge Bedsteforældrene paa deres
Bryllupsdag. — Haaber I allesammen er flinke i Engelsk!
We want thee, cliild, to share in our delight
on tliis high day, the holiest and best,
because ’twas then, ere youth had taken flight,
thy grandmama, of woman loveliest,
made me of men most honoured and most blest. —
So come, thou playmate of my closing day,
tlie latest treasure life can offer me,
and with thy baby laugther make us gay,
thy fresh young voice shall sing, my Dorothy,
songs that shall bid the feet of sorrow Hee.
Oplåsning
paa Rebus i No. 10. —
Kineserne er Jordens talrigste Nation.
Løst af
Borghild Andersen, Fredrikke Hagerup, Harald Swane, Karl
Wetlesen, Valborg Maarud, Henriette Christensen, Bergliot Borg,
Lars Alf Ødegaard, Lisbeth, Valborg Dahl, Tone Tveito, Hugo
Langberg Gudrun Hveding, Gudrun Eriksen, Bergljot og Gudrun
Hagen, Trygve Torp, N. H., Kirsten Larsen. Emerentia Mowinckel,
Klara Titlestad, „Ygdrasill", Margarete Skattebøl, Marry Larsen,
Emilie Pedersen, Sigrid Fuglestvedt, Mathias W. Aas, Kristofer
Dål, Aagot Tønnessen, Ragna Klausen, Constanse Christensen,
Alfhild Olsen, Ørnulf Ohr, Gudrun Isaachsen, Fredrik H.
Grønneberg, Marie Iversen, Oddny Sjølie, Maria Vestby, Alfhild
Børsum, X, Margit Larssen, Alfhild Abramsen, Valborg Abrahamsen,
„Søster", Andreas Kolstad, Helga, Dagmar Nilsen, Annette
Johannesen, Hilda Kindt, J. Evensen, Sophie Barth, Aslaug
Hestenes, Amalie Fjeld, Axel Hvoslef, Margit Westergaard, Laura
Huitfeldt, Erling Rønneberg, Hedvig Steffens, Ingeborg Skarphol,
Helene Valuer, Elen Lossius, Mally Wiborg, Aagot Kristiansen,
Eveline Ramseth, Kirsten Næss, Sussi Bull, En Landsjente, Stener
Ekern, Ole Birkedal, May Wahlstrøm, Anna Bye, Aksel Christensen,
B. M. — L., Edvard Christensen, Olaf Hegland, Harald, Johanna
Amundsen, Frithjof Strøm, Anna Evensen, Henriette Øvergaard,
Elisa Hansen, Elise Hansen, Marius Kjelstrup, Wilhelm Bay,
Marie Larsen, Karl Amundsen, Hedvig Wenneberg, O. Iversen,
Marie Stensrud, Edvarda Nurland, Margrethe Koem, Nella
Larsen, Gudrun Sæteren, Anna Kvaase, Jon Holt. Erling Schjold,
Aagot Riise, Kaja Lund, Magnus Degen, Elisa Waldrop, Bergliot
Nilsen, Nicolay Olsen, Jeannette Dahl, J. Schmidt, Fr.
Grorud, Johanne Keyser, Fr. Bye, Liv Storm, Ella Olsen, Dagny
Meek, Borghild Iversen, Berthe Flaget, Ella Clausen, William
Munthe-Kaas, Borghild Hansen, Aagot Hansen, Bertha Madsen,
Halvor Hansson, Magda Nordby, Louise Snilsberg, KaaTe
Stephansen-Smith, Anna Paulsen, Hanna Nilsen, Nelly Enger, Elise Østby,
Dagny Larsen, Inga Jung, Margrethe Gran, Anna Lænsigh, K.
Sønokhy, Storemor, .... Stavanger, Esther. Gudrun Jacobsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
