- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
156

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 22. April 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

urd

Kristiania den 18/4 99.

Vore Søstre nordpaa. Vi faar undertiden slige
friske, hjertevarme Hilsener fra vore Venner
nordpaa, Ord der ligesom er badet i salt Sjø, i rugende
Mørke og i Midnatsolens varme, lysende Straaler, og
vi maa mangen Gang spørge os selv: Lever de
rigere deroppe, slaar Hjerterne friskere, ser øiet
videre end hernede hvor det travle Arbeidssind har
saa let for at nedtræde de fine Spirer, og Telefon
og Telegraf spænder Traadene saa tæt over vore Hoder
at vi knapt kan se den blaa Himmel over os ? Og
naar Tankerne falder slig, saa er vi næsten fristet
til at misunde dem deroppe! Og mens vore Søstre
nordpaa tænker paa os hernede som dem af
Lykken særlig begunstigede, der har saa let Adgang til
alle Slags Glæder, der kan komme sammen saa ofte
vi vil og følge med Tiden i alle Retninger, saa
tænker vi maaske med en Smule Vemod paa al
Herligheden der Nord, paa Sjøen som ruller saa frisk, paa
Fjeldene som kneiser saa stolt, paa Blomsterne og
Græsset der dufter som intet andet Sted, og paa
Menneskene som er saa rige! Og dog, naar vi ser lidt
nærmere paa det, saa ved vi jo det, at om end
Omgivelser og Arbeide og Virkefelt til en vis Grad
udøver sin Indflydelse, saa er der dog alligevel tilbunds
de samme Kampe at kjæmpe, de samme
Vanskeligheder at beseire, den samme Glæde og Lykke at
vinde, og dette bringer os, trods Afstand og
Forskjelligheder, nær sammen — vi føler Enheden. — Og
naar saa „Urd" kommer, til Hjemmene nordpaa og
til Hjemmene sydpaa, saa er det med det samme
Bud, de samme Tanker, de samme Ønsker, og kan
den gamle Norne afviske en Taare her, give et godt
Raad der og binde Hjerterne sammen fra Nordkap
til Lindesnes, saa er hun fornøiet.

Kvinderne 03 Opfindelserne. Man siger, at
Kvinderne er ganske blottet for Opfinderevnen. Det er
nu en Paastand man maa være lidt forsigtig med,
ialfald vil følgende Oplysninger, der er hentet
fra et tysk Tidsskrift, og som blot er nogen faa
af de mange der sikkerlig kunde gives, tale en
Smule i modsat Retning. — En Barnevogn, der viste
sig at være saa praktisk og god at den indbragte

Opfinderinden den nette Sum af Kr. 180.000, blev
for en Tid siden opfundet af en Dame i Kalifornien.
To Damer i New York har gjort sig fortjent paa
Veivæsenets Omraade; den første ved Opfindelsen
af en første Sort „Gadefeiningsmaskine" — hun
opfandt den forøvrigt efterat hun i en meget sølet
Gade havde ødelagt en elegant og kostbar
Spaser-dragt; man erindre: Smaa Aarsager, store
Virkninger —; den anden ved en Opfindelse hvorved
Vognhjulene paa Jernbanen ikke afstedkom en saadan
Larm. Patentet paa begge disse Opfindelser
indbragte ogsaa en vakker Sum. Et Par andre
Opfindelser, der har vakt Opsigt over hele den
industrielle Verden, er en Maskine til Renselse af Bomuld
samt en Hesteskomaskine, ved hvilken fuldt færdige
Hestesko fabrikeres. Videre er der Kvinder som
har opfundet Sædemaskiner, Slaamaskiner og en
brillant Maskine til Fabrikation af Papirposer, der
skal være saa sindrig sammensat og funktionere saa
udmerket at den har vakt alles Beundring. — Og
er der saa nogen som vil paastaa, at Kvinderne ikke
har Opfindertalent!

Vor Holdning.

Vor Holdning,den vakler desværre saa tidt,
det kommer af det, at vi tror saa forlidt,
det kommer af^det, at vi ei, vil forstaa,
at Herren bestemmer den Vei,vi skal gaa.

Vi tror, det er o s, som skal ordne den Sag,
og derfor formørker Bekymring vor Dag,
og derfor omspænder alt Jordlivets Spind
med tusinde Traade vort Hjerte og Sind.

Om bare vi helt paa vor Gud os forlod,
da vakled og snublede ikke vor Fod,
da bandt ikke jordisk Bekymring vortSind,
da gik vi med sikre og rolige Trin.

I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free