Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 29. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(163
I 1877 flyttedes Læseforeningen til Akersgaden
45, hvor navnlig Inspektricen fik bedre Lokale, og
hvor eget Rum kunde indrettes for Bibliotheket.
Kontingenten forhøiedes nu til 10 Kr. aarlig, med
Ret til Hjemlaan af 2 Bøger. Samtidig aabnedes
Abonnement alene til Læsesalen for 6 Kr. aarlig.
I Aarenes Løb afholdtes der af og til Foredrag
i Foreningens Lokale, saaledes af Fru Mathilde
Schjøtt, Frøken Johanne Futtrup, Professor
Schjøtt og Kammerherre C. J. Anker, ligesom
Hr. Professor Dietrich son to Gange liar holdt
offentlige Foredrag til Indtægt for Læseforeningen.
Kammerherre Ankers Foredrag gav Anledning
til en pudsig Interpellation af den altid aarvaagne
Kammerherre Holst. Han fandt Foreningens
Program krænket ved, at Mænd holdt Foredrag inden
dens Vægge, og bad om nøiagtige Oplysninger
angaaende dette Indgreb paa fremmed Territorium.
Men da Kammerherre Anker som Emne for sit
Foredrag havde valgt at skildre „General Wedel",
følte Kammerherre Holst sig beroliget.
Bestyrelseshvervet varetoges af de nævnte Damer,
indtil Frøken Bruun i 1882 ved sit Giftermaal med
Amtmand Michelet traadte ud af det Kollegium,
hvoraf hun i otte Aar havde været et saa høit skattet
Medlem. Frøken Anne Prydtz, som fra 1877 havde
været Foreningens Inspektrice, var ved Frøken Bruuns
Veiledning bleven saa fortrolig med Læseforeningens
Sager, at hun nu kunde overtage Posten baade som
Kasserer og Bibliothekar.
I 1886 mistede Læseforeningen ved Konsul
Heftyes Død atter en af sine allerbedste Støtter. Og
da Fru Maribo i 1888 traadte ud af Bestyrelsen, var
den gamle Kjæde brudt. En Række af Damer har
efter den Tid deltaget i Bestyrelsen, hvoraf kan nævnes
Frøken Rygh, Fru Marie Lie, Fru Mathilde
Schjøtt, Fru B ute n schøn-Andrese n. Fru Vogt
frasagde sig Bestyrelseshvervet i 1890, Fru Boeck i
1893, Fru Meltzer afgik ved Døden i 1894. Den
nuværende Bestyrelse er Frøkn. Blich, Cappelen,
Holst, Fruerne Conradi og Aubert, Suppleanter
Frkn. Meinich og Hvoslef. Frkn. Blich og
Cappelen ^indvalgtes i Bestyrelsen i 1888.
Økonomien har altid beredet Vanskeligheder.
Dog har man i de senere Aar ved det af Kristiania
Sparebank modtagne Bidrag af 300 Kroner til
Fri-pladse faaet en god Hjælp.
Forskjellige Ulemper ved Lokalet i Akersgaden
gjorde en Flytning ønskelig. En saadan iværksattes
ogsaa i 1891, da Læseforeningen etablerede sig i
Universitetsgaden 7. Heller ikke her kunde
Fordringerne til central Beliggenhed og eget
Konversa-tionsværelse tilfredsstilles, [hvorfor Læseforeningen
afvigte Vaar flyttede til Rosenkrantsgd. 3. Her
har man faaet godt Lokale og Beliggenheden, nogle
Skridt fra Karl Johans Gade, er den bekvemmest
mulige. De to Værelser til Gaden, Læsesalen og
Konversationsværelset, er rummelige og lyse, og
forhaabentlig vil dette Lokale for lange Tider
tilfredsstille alle rimelige Fordringer — de urimelige kan
man ikke tage Hensyn til.
Samtidig med den sidste Flytning søgte Frøken
Prydtz sig entlediget fra sin Post som Inspektrice.
I 21 Aar havde hun med stor Samvittighedsfuldhed
og Troskab skjøttet sit Arbeide. Hun efterfulgtes
af Frøken Anna Berg.
Bibliotheket tæller nu 6—7000 Bind og Antallet
af de Aviser og Tidsskrifter, som er udlagt i
Læsesalen, beløber sig til 50.
Under den stærkt øgede Produktion, som i disse
25 Aar er foregaaet i den skandinaviske Literatur,
er det uundgaaeligt at Indkjøbet væsentlig omfatter
skandinaviske Bøger. Nogen Oversættelsesliteratur
maa man dog ogsaa have, og saavidt muligt søger
man at følge med i det betydeligste af de fremmede
Landes Literatur.
Medlemstallet, nu ca. 300, har ikke været i saa
sterk Fremgang som man kunde ønske. Aarsagen
hertil kan søges i forskjellige Omstændigheder,
hvorover man ikke er Herre. Mange betænker sig for
Udgiftens Skyld. Andre har under vore Dages sterke
Arbeidskrav liden Tid at afse til Læsning. Attei
andre har som Medlemmer af Læsekredse, eller ved
Abonnement i Læsecirkler, Adgang til at følge med
i Literaturen. Og de ældste Abonnenter,
Læseforeningens oprindelige Støtter, falder naturligvis
mere og mere fra.
Betragter man den storartede Fremgang i
Kjøbenhavns Læseforening, hvor Medlemstaltet nu er
1300, saa kan man nok blive nedslaaet. Paa den
anden Side maa det dog ogsaa erkj endes, at man
hos os med smaa Midler har formaaet ikke alene
at balancere, men stadig at være i Fremgang. Og
med Vished tør man vel tro, at Læseforeningen har
opfyldt sin Hensigt at virke til Nytte, Glæde og
Aandsforfriskelse, at den har bragt Forøgelse i
Kundskab og Aandsdannelse, og at den for mangen ensom
Kvinde har bragt Bud fra Udenverdenens rige
Kulturliv, saaledes som det pulserer i Literaturen og
gjenspeiles i Tidsskrifter og Blade.
Et rørende Bevis paa Taknemmelighed flk
Læseforeningen i afvigte Høst, da den ved testamentarisk
Bestemmelse modtog 500 Kroner efter Frøken
Augusta Wesenberg. Frøken Wesenberg havde i
Aarrækker daglig besøgt Læseforeningen og der fundet
sin bedste Hygge.
En Martsviol.
En Martsviol, et Vaarens Tegn,
jeg har den oppe bag Havens Hegn.
Den første Blomst i den nye Vaar,
jeg knækked den ei; den Glæde jeg faar
hver Dag at se den og nyde dens Duft;
den vilde jo dø i min Stues Luft.
En Martsviol, en liden bleg
gjorde min Dag til Lyst og Leg.
Hver eneste Dag jeg til Blomsten ser,
og stadig vokser der fler og fler.
I Bakkeheldet, bag Sten og Krat,
der spirer Blomster i Vaarens Nat.
En Martsviol, en eneste en
jeg sender dig, som min bedste Ven.
Jeg sender dig den, som det glade Bud,
at nu er Vaaren alt sprungen ud.
Og Vaaren det er jo Livets Morgen;
til Glæde vaagn, glem Vintersorgen.
Lu dv. Andersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
