Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 29. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(165
med sine Opmerksomheder og Besøg hos hans Frue. Og det
betyder da en Duel.
— Ak, bestandig kommer I med eders Dueller. Det er
næsten latterligt. Som om noget blev bedre derved! En Mand
der er i Besiddelse af en Frue som Deres Svigerinde, har noget
andet at gjøre. Han skulde tage hendes Haand og sige: Kjære
Kone, du er et stort Barn. Tag engang noget Sol bort fra din
Skygge, og den vil blive svagere; jeg vil i Stilhed hjælpe dig.
Lore vilde indse det, og nok vide at finde den rette Maade–-.
Eddas Blik gled klart og roligt henover Vrimmelen af de
Skøjteløbende.
Hvor energisk omfattede ikke denne unge Pige alt! Der
var ingen Sentimentalitet hos hende, det var en Natur som
overalt vilde søge og finde den rigtige Vei! Og dog kunde Hermann
ikke fuldt ud samstemme med hende. Hun bedømte alt fra sit
eget rolige, fornuftige Standpunkt, og troede at andre Mennesker
i sin Gjøren og Laden maatte gaa frem paa samme forstandige
og regelrette Maade, uden at følge det menneskelige Hjertes
Svaghed, Feil og sælsomme Tilbøieligheder. Var hun altid saaledes,
denne Edda Helm? Kunde intet bringe hende ud af Ligevægten ?
— Principmæssig kan De have Ret, Frøken Helm. Men
tror De min Bror er en Mand som kan tale saaledes til sin Frue?
Hun pressede Underlæben fast ind mellem Tænderne. — Nei
det er han ikke. Holder De meget af Deres Svigerinde, Hr von
Weynits?
Det var besynderligt. Det samme Spørsmaal havde ogsaa
Fyrst Sissi for en Tid siden gjort ham.
— Ja visselig! Vi voksede op sammen som Børn.
— Jeg mener ikke paa den Maade; det kan være en
sterkere Tilbøielighed.
— Og hvilken anden Følelse kunde der gives som jeg som
en Mand af Ære kunde tillade mig ?
Hun følte sig tiltrukket af ham, da han yttrede disse
Ord. Det var en Karakter.
— Jeg kan ikke sige hvilken Følelse jeg ønskede at De
skulde nære for Deres Svigerinde. Min Tanke om at finde et
Holdepunkt for hende ledede mig ind paa dette Emne. Nuvel,
vi vil idetmindste holde sammen.
Hun rakte frimodig sin Haand ud mod ham; han
omsluttede den med et kraftigt Greb, og de vidste begge at de havde
sluttet et godt Forbund.
— Derhenne kan De se min Svigerinde ledsaget af sin Skygge,
sagde Hermann, idet han pegte i Retning af en Dame og en
Herre der gled forbi dem. „Djævlen hente denne Fyrste!"
tænkte han i sit stille Sind.
Hermann og Edda løb hurtig afsted for at indhente Lore
og Fyrst Sissi, som de hilste kort.
— Kjære Edda, om otte Dage giver vi et Bal; De vil nok
komme, ikke sandt?
— Jeg paa Bal? Det vilde være latterligt; jeg har endnu
aldrig i mit Liv danset! Jeg vilde forekomme mig selv som en
Sørgeask i en Lysthave!
— Aa hvad, De maa komme, og Hermann med! Der
kommer virkelig mange interessante Mennesker til os; ikke alene
Fyrst Sissi, Embedsmænd og Officerer, men enddog Kolleger
af Dem og Deres Far. Desuden har han allerede lovet at komme.
— Hvem? Far?
Der laa en saa aabenlys Forbauselse i disse Ord, at de andre
begyndte at le.
— Jeg har bønfaldt ham saa længe til han gav efter og
lovede at komme, snakkede Lore videre.
— Saa? Nuvel, jeg havde før ventet at se Himlen styrte
ned! Jeg vil tænke over det, kjære Lore. — Vil De ledsage mig
nogle Minuter Fyrste? spurte Edda derpaa Russeren.
Hun havde virkelig en merkværdig Maade at omgaaes Herrer
paa. Selv Fyrst Sissi var forbauset, men fulgte hende dog, idet
han lod Lore og Hermann tilbage.
— Haha, lagde du merke til Fyrstens Ansigt? Det er til
at le sig ihjel af, hvorledes hun behandler denne af
Pariserdamerne opdragne Durchlaucht. Hun er en for original ung Pige !
Ved du, hun er egentlig en Skjønhed.
— Hvem, Frøken Helm? spurte Hermann adspredt.
— Men er da I Mænd blinde! Naar Skjønheden ikke
træder eder imøde i Form af den moderne, herskende Mode,
bemerker I den overhovedet ikke. Jeg vil selv lade forfærdige et
Toilette til hende for vort Bal, og I vil slet ikke kjende hende igjen!
Du behøver ikke at le saa vantro, Hermann! Tænk dig denne
Figur, denne eiendommelige Teint fremhævet ved en
bordaux-rød Dragt — ganske enkel uden al Pynt — Haaret sat op i en
antik Frisure med en dunkel Kamelia stukket deri, uden noget
andet Smykke! Jeg glæder mig som et Barn til at se hende.
Hun vil vække Opsigt i vor Salon baade ved sit Ydre og ved
sit Væsen. I Paris vilde Mændene kjæmpe om en saadan ung
Pige.
— Jeg er spændt paa at se, om hun gaar ind paa din Plan.
— Hav ingen Bekymring; naar hendes Far kommer, saa er
jeg vis paa min Sag.
— Man bliver stadig overrasket i Omgangen med hende, og
har slet ikke Følelsen af at tale med en Dame eller idethele at
staa overfor et kvindeligt Væsen.
Lore saa forskende paa ham fra Siden. — Det er den
forrykte Opdragelse Skyld i, tilligemed hendes Stilling.
Interesserer hun dig? Og hendes Øine hang ved hans Læber.
— Som Studie ja! Det er engang noget andet end det
almindelige.
— Og det tiltrækker dig?
— Nei, det virker frastødende paa mig. sagde han koldt.
Man har en Følelse, som maatte man i den bælgmørke Nat fremad
paa den ukjendte Vei.
— Lore grublede et Øieblik paa disse Ord. Og tror du, der
intet Lys er at finde?
— Fyrst Sissi’s Tilsynekomst fritog Hermann fra at svare.
— Hvor har De gjort af Frøken Helm? Har nogen anden
bragt hende til at være utro mod Dem ? spurte Lore. Men
Fyrst Sissi trak blot paa Skuldrene. Han kunde se utrolig
hovmodig og tvær ud.
— Har I trættet?
— Jeg trætter aldrig med en Dame.
— Denne Bemerkning er ikke artig, Fyrste.
— Men rigtig, svarte han skarpt.
— Lore forsøgte at faa mere ud af ham, hvad der til
hendes Forbauselse mislykkedes.
— De ledsager vel Deres Fru Svigerinde hjem, Hr von
Weynits? vendte han sig til denne. — Jeg har noget vigtigt
fore. Vil De undskylde mig, naadige Frue?
— Ah, Fyrst Sissi har vigtige Forretninger! spottede Lore.
Hans Durchlauchtighed antog en stiv Holdning og forsøgte
at blive ærgerlig, men kunde ikke gjennemføre det ligeoverfor
Lores Latter.
— Ja, det angaar Pariser Nyheder — Halskraver — anmeldte
fra en herværende Forretning, De ser altsaa, jeg har virkelig
noget at gjøre, sagde han ironisk og gik bort.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
