Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 29. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(171
Blomsterhaven.
April.
de paa Landet ligger Sneen endnu, som
lange Blegelærreder i Skogen og hist og
her paa Markerne. —
I Haverne er der kun nogle faa, hvide
Flekker, der svinder for hver Dag, som
gaar, enten saa Dagen kommer med Sol, Sne, Slud
eller Regn, de siger ned i Jordens»Skjød, og op
titter istedet Græsstraa ved Græsstraa og de fine
Guldstjerner.
Underligt nok er Nysneen det bedste af alle
Fordrivelsesmidler for udlevede Snerester; derfor er
Aprilsneen ikke at regne for nogen Fiende. Den
gjennemfugter ogsaa Jorden prægtig, saa den
fuldstændig kan tilgodegjøre sig Høstgjødslingen, hvad
der ogsaa gjælder Blomsterbedene. I det hele taget
er det meget nyttigt og godt at gjødsle om Høsten
ogsaa af den Grund, at Vaarens Tid altid er knap
nok til alt det, som da skal gjøres, — en Vaardag
vundet er meget vundet! —
Saa tidligt som muligt (man maa veire efter
det første varme Drag i Luften, naar Jorden er
bleven haandterlig) kan man saa Reseda, Nemotfila,
Linblomst, Cynoglossume, Linifolium, (hvid
Forglem-migei,) Convolvolus, Valmue osv., disse kan altsaa
saaes paa Voksestedet. —
Levkøier, Asters, Nellik, Phlox, Lobelia og andre
Blomstersorter som ikke kan saaes direkte i Haven,
er det passende Tid at saa i Bænk i April Maaned,
i Regelen i den første Halvdel af April — det
kommer ellers an paa onf Vaaren er tidlig eller sen. —
Planterne bør opprikles (omplantes) i Bænken,
saa der blir større Rum mellem Planterne og saa
belids at de kan komme i god Vækst og godt Huld
efter Flytningen, inden de skal ud i Haven,
hvilket kan ske sidst i Mai eller først i Juni efter
Veir-liget. — Levkøier lykkes ikke altid saa godt i Bænk
— bedre i Urtepotter i Vinduerne — taaler meget
Luft, lidet Vand, Vanding paa Blomsterskaalen er
heldigst. Kan plantes tidligt ud, tager ikke Skade
af noget kjølige Nætter, det gjælder at faa
Levkøi-erne i Vækst, før Jordlopper og Myrer blir altfor
livlige, og før de hvide Sommerfugle kommer med sine
skjæbnesvangre gule Æggeklaser; Asters kan ogsaa
taale at udplantes nogenlunde tidligt.
Vil man have tidlige Viola Tricolo
(Stedmors-blomst) bør de saaes i Juli Maaned og flyttes til det
Sted, hvor man vil have dem, hvor de tildækkes
let om Høsten og overvintres. — Saa et om Vaaren,
blomstrer de senere ud paa Sommeren.
Frøet og Planterne vil have det fugtigt og
noget skyggefuldt.
Nelliker plantes paa et solrigt Sted, hvor de
kan overvintre — er dog ikke til nogen Pryd det
første Aar, da de først blomstrer det andet. Den
anden Vinter maa de tages i Hus i frostfrit Rum og
udplantes om Vaaren igjen. En nyere Sort
Nelliker, de saakaldte Margaritanelliker, kan blomstre
første Aar — og næsten hele Vinteren inde. — De
enkle Georginer er pragtfulde Gruppeplanter for
Haven, og Blomsterne tager sig prægtigt ud i
Buketter. Rødderne optages efter en Frostnat og
overvintres i Kjelder. bringes om Vaaren en kort Tid i et
varmere Rum, før Udplantningen i Haven —
Behandlingsmaaden allsaa som ved dobbelte Georginer.
Alle fleraarige Planter og Rødder i Haven, som i
Regelen bør tildækkes med Løv eller Bar om
Vinteren, maa om Vaaren, helst i fugtigt Veir, nøie
efter-sees at de ikke raadner — om Dækket ikke ganske
aftages, hvilket kan være resikabelt for kolde
Nætters og varme Soldages Skyld, maa det løses og
lægges lettere over — før allersidst i April er det ikke
raadeligt at tage Dækket ganske bort. Roserne bør
ombindes med Papir, efter at Bar og lignende er
fjernet, forat de fine Bladknupper, som Solen saa
snart driver frem, ikke skal tage Skade en kjølig
Nat. Blaa Nemophila og hvid Forglemmigei
sammen er meget vakkert som Indfatning for et Bed
af lidt mørkere Blomster eller Gruppeplanter. Saar
man rød Lin, mørkeblaa Convolvolus og en eller
anden hvid Blomstersort — om man for Exempel
Planterhvide Dværgasters imellem — kan man faa istand et
ægte national farvet Baand eller Bed, som man vil
have det. Rødt og gult, eller rødt (Phlox) og brunt
(oxalis Brunkløver), gult og blaat, eller gult (gul
enkel Valmue) og brunt (Perill) tager sig ogsaa
godt ud sammen. Et mindre rundt Bed af
Kornblomster (kan saaes paa Voksestedet.) er meget
vakkert, det danner en stedseblomstrende Kjæmpebuket
hele Sommeren igjennem. — De Heste Stueplanter,
for Exempel Pelargonie og Fuchsia, der sammen
med Heliotrop er meget yndet, har meget godt af
at sættes i Haven om Sommeren, enkelte, som har
blomstret inde, paa et skyggefuldt for at hvile, andre
paa solrigere Sted til Blomstring. — Kant af vilde
Violer, eller Lille-Conval, kan man faa ved at plante
ind saadanne fra Skoven om Høsten. — Men man
maa passe paa, at deres nye Hjem i Haven blir saa
ligt det gamle i Skoven som muligt, — og gjerne
føre noget af den hjemlige Jord med dem. — Vil
man have sine Sommerblomster i fuld Vigør, da
maa de jevnlig vandes med Gjødselvand, 1 å 2
Gange ugentlig, (Roserne naturligvis ogsaa — 1 Gang
nok, men det maa være meget fortyndet, ellers
skades Blade og Stilk saa let, den mindste Draabe
sterkt Gjødselvand brænder dem op). Er det tørt
Veir, maa man ikke overdrive Gjødselvandingen.
Roser har udmerket godt af en Oversprøitning af
Vand om Morgenen — ellers bør Vanding helst
foregaa netop naar Solen har forladt Bedene. —
Vand heller et mindre Stykke daglig grundigt, end
et større mere overfladisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
