- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
172

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 29. April 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

urd

rL Det hvide Baand.

Æ-Ji f de Beretninger, Verdensforeningens
Sekre-mmi tær Miss Agnes Slack i Marts har sendt
Jj—„Norske Kv. Totalafholdsselskab", tillader
\zJ ^år vi os at gjengive et lidet Uddrag.

^ I Paris afholdes en international

Alkoholkongres fra 4de—9de April.
„Verdens Kv. Kr. Afholdsforening" er representeret af
flere fremragende og anseede Kvinder. Et Foredrag
af Miss Slack: „Kvindens Plads i Afholdsarbeidet"
vil blive oplæst. — Det berettes med stor Glæde,
at „Danske Kvinders Totalafholdsselskab"
enstemmig har sluttet sig til Verdensforeningen. Som
Præsident er valgt Frk. Charlotte Sannom, der
ogsaa tager virksom Del i Sædelighedsarbeidet og
gjentagne Gange har besøgt Sædelighedsmøder i Norge.
Tillige redigerer hun „Kristeligt Afholdsblad". —

„Svenske Kv. Totalafholdsselskab", der
organiseredes i Gøteborg af Miss Slack under hendes
Ophold der i Sept. forrige Aar, gaar fremad under
Frk. Duffs Ledelse. Der afholdes blandt andet
Sy-møder, hvor der oparbeides Klæder til Sjøfolk, der
modtager disse som Julegaver ved de for dem
foranstaltede Feste.

I Irland arbeider Katholiker og Protestanter
kraftig Side om Side mod den fælles Fiende. I en
af Byerne har en saakaldt „Kaffe-Vogn" gjort
megen Nytte ved at kjøres om paa Markedsdagene.
— Blandt Maorierne paa New Zealand har en
Fru Schnackenburg optaget et meget interessant
Arbeide. Før nogen Udsending fra „det hvide Baand"
kom did, var Maorikvinderne meget forfaldne til
Drukkenskab; nu er dette bleven meget bedre. —

I Japan synes Afholdsarbeidet at have stor
Fremgang, ligesaa i Birma, hvor Birmaneserne selv
vil betale alle Omkostninger ved et Redningshjem
for faldne Kvinder, der længes efter at begynde et
nyt Liv. —

I Queensland — Australien er det hvide
Baands Underafdelinger („Y’s") meget virksomme
og søger at bringe Lys og Trøst ind i mørke og
ulykkelige Hjem-

I N. S. Wales har Afholdsfolket modsat sig
en foreslaaet Lov om Søndagshandel med saadant
Held, at Justitsministeren har lovet, at den
eksisterende Lov skal blive revideret og skjærpet. —

I Victoria har „det hvide Baand" sendt ind
en Petition om, at Kvinder maa ansættes ved
Politistationerne. Statssekretæren vil tage Andragendet
under Overveielse. —

Senatet i Illinois har besluttet at anmode
Regjeringen om at lade en Statue af Miss Willard
opstille paa Capitolium i Washington. — Da Miss
Slack har modtaget en Del Breve, hvori der spørges
om Grunden til at den afgjørende Myndighed ved
de internationale Møder er lagte i Hænderne paa en
Eksekutiv-Komite, oplyser hun, at skjønt 56 Lande
og Kolonier bliver representerede, danner dog de
amerikanske Kvinder altid en saa stor Pluralitet ved
Møderne, at Stemmegivningen praktisk vilde tabe
sin internationale Karakter, hvis det ikke blev ordnet
paa ovennævnte Maade. Ved det internationale Møde
i Tarento 1897 fremmødte saaledes 147 Delegerede
fra de forenede Stater i Amerika, men kun 49 fra
alle de øvrige Lande tilsammen. En talrig Repre-

sentation fra alle Lande ønskes til næste
internationale Møde i Edinburgh Juni 1900.

Fra Læsekredsen.

Fineidet 27/3 — 99.

Kjære „Urd" !

Det var i’igtig et Særtræf, der bevirkede, at jeg kom til at
faa Kundskab "om, at vor Presse ogsaa eier et Organ, der lyder
Nornenavnet „Urd". Her i vor stille Afkrog, langt borte fra alle
de moderne Nyhedsbefordringer, skal du tro, det ikke er saa
meget, der kommer inden vor Hørevidde. Der, tænkte jeg, skal
du se er lidt Venskab at vinde, thi jeg saa jo straks, at „Urd"
ligesom saa kjendt og gemytlig kom en imøde, og vist kan den
sætte mest Pris paa en slig Fremtræden, der er skubbet tilside
næsten i en Afkrog af Verden. Tro nu blot ikke, forvænte
Byfolk, at det er saa forfærdelig at eksistere hor i Nordland. Nei
langtfra! det er ikke det jeg mener. Aa — hvor vi kan have
det yndigt her paa Fineidet ogsaa, naar det som i Kvæld er
bedste Sort Maaneskin. Her jeg sidder og skriver, falder Maanens
Straaler ret henover Papiret, saa vær blot forsigtig med Brevet
— Maanen har indviet det–—

Nede i Hovedstaden kan hænde Sol- og Maanestraalerne bliver
stængt ude af Røg og høie Huse, men her faar de Lov til at
spille frit, og derfor pynter de ogsaa vakkert op i Skog, paa
Strand, i Fjeld og i Dal. Nu i Vinterdagene ser Skogen vor saa
rent sorgfuld ud. Værst er det om Birkene stakkel, de har slet
ikke havt det godt i Vinter, thi Frost, Sne og Storm i Forening
har været slem, saa nu staar baade de smaa og de store Birke
stive i Nakken og strækker bønlig de frosne Arme op mod
Universets Barmhjertighedsengel, Solen — og dens livgivende Straaler
kommer nu hver Dag kjærtegnende alt og alle, bedende om
Undskyldning for den lange Fraværelse. Men Furutrærne — nei de
beder da just ikke om Naadestraaler; de ved jo, at deres grønne
Dragt ser lige frisk ud i Snefog som i Solskin.

Nede i Hovedstaden har vel allerede Vaarens lyse, blide
Barneansigt vist sig og givet Løfte om snarligt Blomsterflor og
Grønt, og vi her nord kan endnu vade i Sne optil Ørene. Huf,
ja det ser smaat ud med Vaarens Ankomst hidop, og her er jo
ogsaa meget at gjøre endnu. Først maa de nu slippes løs alle
de smaa Fjeldbække og Fossefald, Vinteren har lænkelagt.
Suli-tjelmas vakre Fosse kunde jeg da virkelig se for et Par Uger
siden var kjed af Fangenskabet, thi de saa i’igtig ærgerlige ud,
da vi kjørte forbi. Jeg tænkte mest, de havde kastet sig ud
over, men de slåp nok for det.

Nu har vi da straks Paasken, og Høitiderne pleier vi
Nord-lændinger at sætte megen Pris paa. De danner en Afbrydelse af
det monotone Hverdagsliv og hensætter Sjæl og Aand i høiere
Sfærer. Arbeidet trætter saa ofte Sindet, der længes efter Ro og
Hvile.

Men Papiret siger Stop, og jeg maa slutte. —

De bedste Hilsener til alle „ Urd"^ Venner fra

Kristine Dreyer.

Spørsmaal.

Kan nogen give mig en grei Opskrift for Strømpestrikning?

N.

Kan „Urd" give mig et Raad mod altfor fed Hud i Ansigtet;
jeg er ikke tyk. Mally.

Kan nogen af „Urd"s Læsere oplyse om, hvor man paa
kortest Tid, smukkest og billigst kan lære Skoleridning og om
der gives Friplads i saadant? — —

Pus.

Svar.

M. Til „Urd"s Ekspd.

Indhold: Læseforening for Kvinder (med Billeder). Ved
Elise Aubert. — Martsviol. (Digt). Af Ludv. Andersen. —
Brø-drene. (Forts.) Oversat fra Tysk. — Kjærlighed. (Digt). Af
Aleksander Petøfi. Oversat af Pastor Holst-Jensen. — Paa
San-gerbal. Af S. V. — Feminismen i Frankrig. III. Af Ossip Lourié.
— En Opdagers Glæde. (Digt). Af H. — Børnenes Spalte (med
Vignet). — Forfængelighed. Af P—a. — Blomsterhaven (med
Vignet). Af Elisa Kielland. — Det hvide Baand. — Fra
Læsekredsen. — Spørsmaal.

Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free