Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. Lørdag 6. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
urd
med Hensyn til Figuren. Objektivt analyserer hun
sig selv en Gang for alle, og gjør sig Rede for de
Mangler og de Fordele der er de karakteriserende
Eiendommeligheder ved hendes Figur. Paa de første
er det hun særlig er opmerksom. Udformningen,
Fremhævelsen af hver individuel Nuance som
Naturen ofte kun ganske svagt antyder, søger hun af al
Evne at opnaa. En særlig Maade at gaa paa, en
vakker Holdning med Halsen, Skuldrene og Armens
Linjer — et eneste sligt Moment er nok til
pludselig at give den Søgende en tryg Sikkerhed. Hun
har fundet sin „Karakteristik". Hun skaber sin
Type, og saa kan Moderne for hende komme og gaa.
Hun akcepterer dem som en korrekt Verdensdame,
men blir ikke Slave under dem. Villigt føier hun
sig efter alle de forskjellige Forklædninger Moden
stadig opfinder; de er jo blot Variationer, som hun
med Virtuositet spiller paa det udmerkede
Instrument, — hendes egne Eiendommeligheder.
Kundskaben om Linjernes Harmoni udvikler
ogsaa Forstaaelsen af det Heles maleriske Ensemble.
Betragt f. Eksp. den Maade hvorpaa en Pariserinde
friserer sig. Hvor behændigt hun benytter
Haarnaa-lerne ved Ansigtets Indramning, hvordan Blikket og
Smilet formelig omkranses og fremhæves, med
hvilken fri Opfindelsesevne hun vælger sine Prydelser !
Una c er ta idea er en Sætning som hun overfører
paa sin Klædedragt, og hun vil ved sit ydre Menneske
legemliggjøre et Billede som i Hovedsagen altid
forblir det samme. Er hun dertil i Besiddelse af
Kraft, Finfølelse og Besindighed, vil hele hendes
Person, ligesom ethert Kunstværk der er en Følge
af en forfinet Kulturs Befrugtning, bære den ægte
Skjønheds Præg. ’ ,
At netop saadanne Kvinder ofte blir kaldt
Modedukker, forklares af den Overfladiskhed ud fra
hvilken mange i de saakaldte toneangivende Kredse er
vant til at dømme. Den harmoniske Fremhævelse
af de personlige Eiendommeligheder støder dem.
Men hvem staar i ethisk Henseende høiest? Den
Kvinde som flytter Toilettespørsmaalet over paa
Kunstens Omraade, og ved sine Ideer skaber en
Kjede af Skjønhedsindtryk der giver Tiden sit
Stempel, eller den for hvem Toilettespørsmaalet kun er
en Forfængelighedssag, og hvis hele Stræben tilslut
kun gaar ud paa at faa istand en Dragt der ligner
den Fyrstinde X eller Grevinde Z har bestilt?
Om Dragten svarer til hendes særegne
Eiendommeligheder, hendes Maade at være paa, derom spør
vore Kvinder sjelden.*) De tænker ikke: med
denne Dragt vil jeg frembringe en Watteaustemning,
eller: denne Dragt skal falde nedover i lange, bløde
Folder, den skal virke som et Tanagra Draperi.
Nei, hun siger: igaar havde Fru A. fire Volanger
paa sin Kjole, og Livet var skræddersyet. Jeg maa
ogsaa lade mig sy en Kjole med fire Volanger —
det er vist moderne nu ! . . . . Dette er den
almindelige Maade hvorpaa de rige Damer i vor Tid tager
Toilettespørsmaalet.
Dette er ikke en uvigtig og betydningsløs Sag.
Hele vort Selskabsliv lider under denne forkjerte
Tingenes Orden. Man kunde mangen Gang tro sig
hensat til den ubetydeligste Landsby, saa smagløse
er ofte de Toiletter man ser i Loger og Parket paa
vore Theatre. Man betragter det for „god Tone" at
være ensformig klædt. Om vore Damer blot nøie
vilde overtænke Sagen ! Den individuelle Skjønhed,
som de kun altfor længe har søgt at erstatte med
banalt Godtkjøbsvæsen, vilde da paany indtage sin
rette Plads. Aldrig har der eksisteret en blomstrende
Kunst uden at Kvindefantasien ogsaa har havt sin
tilsvarende Blomstringsperiode. Kvinderne tilegner sig
de store Kunstnersjæles ofte dunkle og ubevidste
Impulser. Hvordan forstod ikke Palmas Døtre ved
sin Haaropsætning at lægge for Dagen noget af
Venedigs yppige og glimrende Pragt! Og har Madame
Pompadour skabt Rokokoen — eller Rokokoen
Madame Pompadour? Svaret ligger allerede i
Spørs-maalet: de var et. Og vi gaar videre —r til
Direk-toriets Kvinder, disse Revolutionens Hofdamer, der
i den gjenopvakte Livsglæde gav sine Toiletter noget
af Seiérberusningens overspændte Stemning. Vi gaar
til den eleganteste Kvinde Frankrige nogensinde har
havt — Josefine Beauharnais. Den antike Stil, som
Napoleon paatrykte sin Tids Kunst, vævede hun ved
fine Reminiscencer sammen med det skjønneste Epos
hendes Mage havde digtet: det ægyptiske Felttog.
Messalina og Kleopatra i andre Skikkelser, forvandlet
efter et genialsk parisisk Indfald — saaledes er den
Napoleonske Tids Modeform! Eller om man
betragter Modejournalerne fra 1818 til 1828. Hvilken
Mængde henrivende, individuelle Motiver! Hvor
den Tids Kvinde var gratiøs og fin, og dog saa helt
igjennem la grande dame. Ganske vist
udvikledes lios den Tids Kvinder Individualismen sterkere
end nogensinde, baaret som de var af de store
Begivenheder som udfoldede sig for deres Blikke; men der
har dog ogsaa senere været Tider da vore Kvinder
paa en bevidst kunstnerisk Maade har holdt paa
sin Type.
Men om vi nu gjør Front mod den intetsigende
Dukkestas, vil vi dermed ikke paa nogen Maade
gjøre Propaganda for de ekstravagante Modedamer
som for enhver Pris vil være originale. Hvad vi
her ønsker at paapege, er, at man værner om
Individualismen, den frie Udvikling af bevidst Gratie,
kort sagt, et af den kunstneriske Følelse baaret Hele.
Naturen har udrustet-vore Kvinder med megen
Skjønhed ; maa de derfor ogsaa lære sig at være vakre
paa en mere personlig Maade.
Landsbygdens Kuindeforeninger.
*) Og denne Udtalelse af en Tysker kan sikkerlig og med Rette
overføres ogsaa paa norske Forbold. O. A.
or Missionen arbeider de i Regelen alle;
det er bare Undtagelserne, som har andre
Formaal. Initiativet blev for Aar tilbage
tat af Prestefruen Gustava Kielland, der
begyndte med at samle Kvinder om sig
til at forarbeide Klædningsstykker, som
saa „in natura" blev sendt til Hedningemissionærerne.
Dette blev snart ændret derhen, at man forhandlede
Varerne herhjemme og lod Udbyttet tilfalde de
forskjellige Missionsforeninger.
Kvindeforeningerne er nøie forbundne med
Emi-særvirksomheden. Deri ligger vistnok en af Grundene
til, at man somoftest har en Mand til Bestyrer og
Kasserer. Uden at underkjende Emissærernes gavn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
