- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
182

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 13. Mai 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

urd

Jorden". Maaske Tabet af en elsket Søn, der
allerede havde gjort en lovende Debut som Forfatter,
ogsaa har bidraget sit til at stemme hendes Sind til
Alvor og uddybe hendes Menneskekjærlighed, saa
hun kunde give Afkald paa det tilbagetrukne Liv
hun førte og offentlig forfegte sine store Fredsideer.

„Kvindeforbundet for international Afvæbning",
som staar under den franske Regjerings Beskyttelse,
stiftedes den 18de Mars 1896. Selv fast Medarbeider
i la Revue Diplomatique og l’Epoque har
Prinsesse W. lige fra Begyndelsen af søgt at stemme
den franske Presse gunstig for Forbundet samt at
sikre sig fremstaaende Kræfters Medvirken. Saaledes
er Madame Camille Flammarion i Paris og Marya
Chéliga i Brüssel Medlemmer af Bestyrelsen;
Baronesse Bertha von Suttner i Wien og Fru Lina
Morgenstern i Berlin samt Fru Dikka Møller her i Norge
er Vicepræsidenter i Udlandet, mens Forbundet tæller
en Mængde fremstaaende Personligheder inden sin
Midte. Blandt Æresmedlemmerne kan nævnes Henri
Dunant, hvis Billede vi nylig havde her i Bladet.

Varmt og kraftig anraabte Prinsesse Wiszniewska
under den spansk-amerikanske Krig de fiendtlige
Magter til at række hverandre Haanden til fredeligt
Opgjør, og varmt og kraftig har hun siden opfordret
hele den civiliserte Verdens Kvinder til Kamp mod
Krigen og til i alle Lande at danne Kvindeforeninger
med samme Statuter og Hovedbestyrelse som
Forbundet i Paris. —

Verdensfred og Voldgiftsdomstole er med den
mest levende Interesse bleven debattert paa de sidste
Aars Kvindekongresser, og dette Emne vil ogsaa
komme til at staa øverst paa Programmet ved det
store Møde som næste Maaned skal afholdes i
London af „The international Council of Women".

Den 15de Mai samles Kvinderne rundt om til
en Fredsdemonstration; — Adresser og Hilsener vil
blive sendt til Haag, til den 18de Mai, Dagen efter
vor Frihedsdag. Skal den blive det første Forbud
paa en anden og større Frihed?

Knuppen.

idleg ein Vaardag i solvarme Lid
sto Knuppen aa venta paa Blom aa bli.

Kjærlig sit Hovud mot Soli den bøigde,
længtande seg etter Vermden tøigde.

Den saag paa Soli, som skjein so blidleg,
den viste inkje den kom for tidleg.

Den viste inkje at kalde Vindar

enn sopat Snjoen kring Fjøll aa Tindar.

Den viste inkje at Soli øidde

so titt sit Gull paa ein Knupp som døide.

Den viste inkje, kor titt de er,
at Knuppen døir, før den sprette fær.

Sveinung Aanondson,

Brødrene.

(Oversat fra Tysk).
(Forts.)

Eddas Værelse fandtes ingen Luksusartikler, ingen af
de nydelige Smaating andre unge Piger pleier at
omgive sig med. Ligeoverfor hende ved Væggen stod kun
to herlige Marmorbuster at Zeus og Juno, en Foræring
fra hendes Far. Da han kjendte hendes Sværmeri for
den gamle græske Verden, havde han kjøbt dem for
et Honorar han havde faat for et af sine medicinske Værker.
Ogsaa iaften, som hver Aften, hvilte hendes Øine paa de to
Marmorbilleder. Zeushodets ophøiede Alvor fængslede hende;
hun stirrede og stirrede, indtil Trækkenes Omx-ids antog
forvirrede Former; det forekom hende, som fik det kolde Marmor
Liv, som kom der en indre Kx-aft over disse Stenskikkelser, og
— pludselig viste Hermann von Weynitz’ Ansigt sig for hendes
Fantasi. Hun strøg sig langsomt med den høire Haand over
Panden, som for at bortviske Billedet, men hun kunde ikke blive
fri denne Sammenligning.

— Det er virkelig dumt, sagde hun med en liden Latter, at
jeg netop maa tænke paa ham, men der er virkelig nogen Lighed
i Linierne ved Næse og Pande.

Saa begyndte hun at tænke paa Lore, og paa hendes
Indbydelse til det store Selskab hvor der skulde danses, og hvor
hun ogsaa naturligvis maatte vise sig i et af disse latterlige og
sundhedsfarlige Toiletter som hun havde saa meget imod. Nu
lo hun ganske høit, og dog for den Tanke gjennem hendes Hode:
hvorledes vilde jeg tage mig ud i en slig Dragt? Ønsket om
at sammenligne sig med andre, og iagttage de Indtryk som hun
gjorde, steg op i hende. De Mænd hun hidtil havde omgaaes,
havde aldrig vist hende, at de saa Kvinden i hende; hun havde
bestandig kun været Doktorinden, og hun havde heller ikke selv
nogensinde villet være andet. Men nu overfaldt der hende
pludselig en fremmed Følelse, og det Spørsmaal steg op i hende:
hvorledes ser jeg ud?

Hun reiste, sig modstræbende, som et Menneske der staar
under en hende selv ubekjendt og gaadefuld Magt. Idet hun
bøiede sig fremad, stirrede hun ind i Speilet paa sit eget Ansigt,
mønstrende hver Linje, hver Form, indtil alt begyndte at flimre
for hendes Øine. Hun gyste, og en ubestemt Frygt for noget
Fremmed, Nyt og Uhyggeligt, som vilde røve hendes Hjerte
fred, greb hende. Nei, nei, hun vilde ikke tænke videre! Og
hun slukkede hurtig Lyset. Kun ikke se mere!

Hun gik tilsengs; men hun kastede sig søvnløs frem og
tilbage mellem Puderne. I Sengebordets Skuffe stod en Æske med
Sovepulver, som hun undertiden benyttede, naar de
overanstrengte Nerver ikke vilde unde hende Ro. Hun tog en dobbelt
Dosis, for desto vissere at faa Søvn; straks blev hendes Øienlaag
tunge som Bly — og hun tilbragte Natten i forvirrede
Drømme.

Det Kvarter som for Herren i Huset pleier at gaa forud for
et stort Selskab i eget Hjem, var oprundet for Bruno von
Weynitz, og han vidste ikke hvad han skulde tage sig til. Alt var
færdig; enddog Salonens Stole, som Tjenerne efter gothisk
Mønster havde stillet regelmæssig rundt et Bord, havde han bragt i
smagløs Uorden. Han ønskede, at Gjæsterne vilde indfinde sig.
Den hele Dag havde man slæbt Tæpper og Møbler frem og
tilbage; Lore havde ikke engang været i Toilette ved Middagsbordet,
men havde vist sig Morgendragt, Han havde selv hjulpet til,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free