Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 13. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(187
4
Fru Madsens Paaskeferie.
o, det blev en Paasketur! Men jeg var rigtig
saa inderlig kjed af at sidde hjemme og
modtage Gjester, at jeg bestemte mig til en
liden Hovedstadsudflugt, uden engang at
raadføre mig med Smaapigerne — smaa
eide forresten ikke, staute, velvoksne Jenter
mellem 30 og 40, men Smaapiger kommer jeg til
at kalde dem til min Dødsdag, dersom ikke noget
uventet skulde i ndlræffe i Retning af Forlovelse,
eller den Slags, hvad jeg forresten ikke ønsker, da
jeg synes Ægteskabsveien blir mere og mere usikker,
med Udbrud baade paa den ene Kant og den anden.
Før holdt da Kvinderne lidt igjen, men nu hopper
de sandelig i Grøften ligesaa raskt som nogen Mand.
Smaapigerne advarede mig af al Kraft mod denne
Bytur. De, for sin Part, synes altid at Kristiania
eiet fælt Hul, med al den Sprængtravlhed, som besætter
Folk, med Butikrend i Afgrundsgader, med Gjærder
ud paa Fortaugene og Influenza, som forpester al
Hygge i Hjemmene. Men naar jeg har sat mig noget
i Hodet, staar det saa fast, som om det var spigret
— reise vilde jeg, og det alene. Kunde Nansen
forlade Fram midt i Ishavet, saa kunde da altid jeg
llagre ud af Redet paa en otte Dages Paasketur.
Der kom Melding fra Venner baade i Sarpsborg
og paa Moss, at de saa smaat tænkte sig nedover i
Paasken. Det var det samme med Føret, naar de
bare fik Lov til at kose sig inden Døre. Ja, det
tror jeg! Smaagris og Paaskekalv, Prinsessebudding
og Flødekage, Kaffe paa Sengen og Æggedosis om
Formiddagen, Martsø! og Kirsebærlikør — jeg
kjender nok Recepten! Men det skulde ikke blive noget
af! Jeg vilde sætte mig paa Toget og dampe afsted,
uden at melde min Ankomst til nogen levende Kat,
ikke engang til min Broder, Obersten, som bevæger
sig i de fineste Cirkler og er kommen høit paa Straa,
men alligevel har Hjerte for en gammel Søster.
„Hvor tar du ind, Mor?" spurgte Jonette, min
ældste.
„Paa Hospitset," svarede jeg resolut.
„Men det er jo nyt, Mor, tænk om det ikke er
godt. „Kure" er prøvet og vel renommeret."
Men jeg havde bestemt mig for Hospitset, for
siden jeg læste om Hospitset paa store St. Bernhard
i gamle Dage, har jeg havt den mest glubende Lyst
til at se et Hospits — jeg vil ikke snakke om en
ægte St. Bernhards Hund!
Toget kom til Byen ved 9 Tiden. Ikke Tegn
til Vogn ude paa Torvet. „Men der har vi Trikken,"
ytrede en venlig Røst. Hvor bekvemt! Store Vogne,
som susede imod os, uden Hest og Sæletøi og alle
de Greier. Naturligvis steg jeg ind, med
Haand-kufferten i min venstre. „Hospitset" sa jeg til
Manden med de blanke Knapper, som var saa
opmerk-som at klype mig i Armen og puffe mig ind i Vognen.
„Vi roper op alle Gåterne," svarede lian morskt.
Saa ventede jeg ganske rolig paa Pilestrædet
og var glad til, jo længer det varede, for jeg har
kjørt meget i mit Liv, baade i Vogn og Kjærre og
Karjol, Slæde og Sluffe, men slig Sus og Brus til
Kjøring som i denne Trikken har jeg da aldrig
været ude for.
„Er vi nu ved Hospitset?" spurgte jeg, da
Puffe-manden gjorde Tegn til at jeg skulde gaa ud.
„Vi er ved Kraftstationen," svarede han.
„Er vi i Nærheden af Christian Augusts Gade?"
spurgte jeg igjen.
„Her er Majorstuen," svarede den urokkelige.
„Hvor har Fruen tænkt sig hen?" spurgte en
høflig Medpassager, der nok saa mig an for en
Landsens Kommission.
„Til Hospitset."
„Da er De paa galt Spor. Bliv siddende i
Vognen, til De kommer til Hjørnet af Holtegaden."
„Men De betaler for Re-Turen aassaa," mælede
den blankknappede.
„Saa gaar De til Apotheket." —
„Til Elefanten, eller Svanen, eller Løven ?"
spurgte jeg. Jeg vilde da vise, at jeg ikke ganske
havde glemt min Geografi.
„Jeg skal følge Dem nedover, Frue, den Bete
Vei gjør ingenting for mig."
Det kalder jeg en nydelig Opdragelse! Vi var
Arm i Arm, lige til han fik mig ind i en Sporvogn
med almindelige Heste, og saa havnede jeg endelig
i det berømmelige Hospits, der ikke kan adskilles
fra andre pene Hoteller.
Skjærtorsdags Morgen var jeg tidlig i Klæderne,
det vilde more mig at tage min Broder paa Sengen
og „frukostere." som min Broder siger, naar han
taler Svensk, i Fællesskab. Sporvognene var
heldigvis ogsaa Morgenfugle, saa jeg kom i god Behold
til „Apotheket", og derfra lodsedes jeg ligesom
gaardi-mellem ud i Skovveien, hvor Nummeret var let at
finde.
Hundrede Trappetrin — jeg skjalv i Knærne.
Forgjæves Ringning, voldsomme Ryk i
Klokkestrengen, indtil en halvpaaklædt Pige i Kasteschawl satte
Næsen i Dørsprækken.
„Aa, gid, Dem skræmte mig, jeg ble saa nerrvøs."
„Jeg vilde gjerne hilse paa Obersten, paa min
Broder og Svigerinde" — jeg gjorde Mine til resolut
at gaa indenfor.
„Obersten er reist til Norefjeld. De kommer
ikke igjen før fjerde Dag."
„Trine og Gustav da?"
„Frøken Trine og Studenten og to af Frøken
Trineses Veninder er ogsaa med."
Tak, Skjæbne!
Der var endnu Tid til at komme i Kirken, og det
trængte jeg godt, for det begyndte at svide indeni
mig af Misfornøielse, og den vilde jeg jo bedst faa
Bugt med der. Frukosteringen lod jeg rent fare.
Uheldigvis var det nok en af de mest søgte
Prædikanter, for allerede paa langt Hold saa jeg Folk
strømme ud igjen. Jeg albuede mig alligevel ind
og fik klemt mig til en Staaplads, dog saa, at der
lænede sig En paa hver af mine Skuldre, og naar
nogen rørte paa sig, svaiede hele Klyngen. Jeg
vilde holde ud, og jeg har en stærk Vilje; men
snart blev alt som en Taage, og Orgeltonerne naaede
mig som fjerne Skrig. At falde om var der heldigvis
ikke Plads til, jeg sank bare ret ned, saa blev der
da aabnet en Udvei, og i Luften kom jeg igjen til
Samling
„Skal jeg følge Dem hjem?" spurgte en venlig,
ældre Dame. „De har vist Influenza. Den har jeg
havt ligesiden Februar, med Ørebetændelse, saa jeg
mistede tre Tænder og tilsidst fik Neslefeber." —
„Tak, jeg har nok ikke Hjem her i Byen. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
