- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
190

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 13. Mai 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

urd

har altid før vist sig, at den har havt liden
Levedygtighed. Af Applikationer bliver man derimod
ikke saa let træt, heller ikke af gjennembrudt
Broderi over kulørt Underlag.

Hvad synes De om Dragten paa Tegning 2?
eiden ikke smuk, og faar De ikke Lyst til at faa istand
noget lignende? Deres personlige Opfindsomhed
kan forenkle og afpasse den efter Sted og Forholde.
Modellen er i Hvidt med sterktfarvet Fløilspynt i
Farve med Underlaget. Glem ikke de smaa, pikante
Fløilssløifer paa Livet, naar De arrangerer Dragten.
Jeg tvivler ikke paa, at De gjør det godt og
smagfuldt. Naar trælfes vi saa igjen? Ved Høisommer
eller senhøstes? Ja, hvem der vidste det!

Au Revoirlj

M ar th a.

Kuindelige Journalister i England.

®Perhjemiiie er det ikke længer nogen
Sjel-/ denhed at trælle kvindelige Journalister;
baade i Dagspressen og i Tidsskrifter har
/ y\ Damer nu faaet Ansættelse, og i det
illustrerede Hefte, som blev udgivet under Pressens
Tivoli-Uge, og hvor Medarbeidere i de forskjellige
Kristiania-Dagblade fandtes afbildet, saaes ogsaa to
Damer: Frøken Anna Hvoslef, Medarbeider i
„Aftenposten" og Frøken K. Larsen-Naur Medarbeider i
„Ørebladet/’

At vort Land ogsaa eier kvindelige Redaktører,
som med Dygtighed redigerer sit Blad, er det
unødvendigt at minde „Urds" Læsere om, der stadig har
det for Øie. Vi vil dog straks forlade dette Emne
af Frygt for,, at vor elskværdige Redaktørs
Beskedenhed vilde tvinge hende til at refucere vor Artikel,
hvis vi her udtalte vor Mening uforbeholdent. Det
var desuden idag vor Hensigt ikke at tale om de
norske, men om de engelske kvindelige Journalister
og meddele enkelte Træk, der viser, at de gaar sine
mandlige Kolleger en høi Gang. Men siden vi nu
har nævnt et Par af vore egne Banebrydere paa
Journalistikkens Omraade, vilde det være i høi Grad
uretfærdigt at forbigaa hende, som har gaaet i Spidsen
her, og som med Varme og Begeistring kjæmper
ikke alene for sin egen Sag, men ogsaa for sine
Medsøstre; vi mener „Nylændes" begavede Redaktør,
Frøken Gina Krog, der var den første Kvinde
hertillands, som started et Bladforetagende.

For en 15 Aar siden var det forholdsvis sjeldent
at træffe Kvinder, ansatte i den engelske Dagspresse;
men siden den Tid har Forholdene forandret sig,
og det er forbausende at lægge Merke til, i hvilken
Udstrækning de nu benyttes, og hvilken
Anerkjendelse deres Arbeide faar. Med Undtagelse af
Parlamentsdebatterne og Kriminalsagerne — hvor de
ikke har Adgang til at give Referater — har de
trængt ind paa næsten ethvert Omraade, og selv
deres ivrigste Modstandere maa erkjende, at de eier

visse Egenskaber, som deres mandlige Kolleger ikke
er i Besiddelse af.

Æren af at have indført det saakaldte
„Kvindebrev" tilkommer den bekjendte Irlænderinde Miss
D r e w, som for 25 Aar siden begyndte dermed i
det irske Blad „Belfast News Letter." Mange
har fulgt i Miss Drews Spor, deriblandt Mrs.
Humphrey, Mrs. Lankester og fl. a., og utallige Dagblade
og Tidsskrifter har nu sit faste „lady’s letter," der
læses med Interesse.

Det er, som før nævnt, ikke bare til de rent
kvindelige Interesser, at Damernes Arbeide
indskrænker sig. Under Jamesons Røvertog i Sydafrika
fremkom i „Times" en Række udmerkede Artikler
om Kolonierne, som skrev sig fra en kvindelig Pen.
Forfatterinden var Miss Flora Shaw. Ikke
alene Sydafrika, men ogsaa Australien har hun
besøgt som Korrespondent for „Times." Hendes
Breve om Sukkerindustrien i Queensland og
Arbei-derspørgsmaaiet i Kanaka (Hawaii) er anerkjendt som
meget fortræffelige. Personlig er Miss Shaw meget
tilbageholdende og taler ikke gjerne om sit Arbeide;
men hun har Ordet i sin Magt, og hendes Foredrag
er klart og flydende. Hendes store Dygtighed som
Foredragsholderske viste sig ogsaa, da hun efter sin
Hjemkomst fra Sydafrika meddelte sine Indtryk
derfra for en stor Tilhørerskare, hvoriblandt Hr.
Labouehére, „Truth"s Redaktør.

En af de ældste kvindelige Journalister, Mrs.
Crawford, der ligesom Miss Flora Shaw er meget
fremragende, havde allerede grundfæstet sit Ry,
inden nogen af hendes nuværende Kolleger havde
grebet til Pennen. I over 30 Aar har hun levet i
Paris, som Korrespondent for „Daily News" „Trut li"
og „New York T r/i bune," og i denne lange
Tid har hun sikkerlig i Embeds Medfør oplevet
flere Eventyr end nogen af sine Medsøstre. Saaledes
fortæller hun, at da hun engang havde faaet den
Opgave telegrafisk at give „Daily News" en
Beskrivelse af Toiletterne ved en Fest hos Marschall Mac
Mahon, blev hun, idet hun forlod Selskabet,
overrasket af et voldsomt Uveir, og det var hende umuligt
at faa nogen Droske. Her var gode Raad dyre!
Telegrammet maatte for enhver Pris afsted straks.
I øsende Regn sprang Mrs. Crawford gjennem Gaderne
hen til det nærmestliggende Telegrafkontor. Hendes
Atlaskessko blev gjennemblødte, og Saalerne faldt
af; vaad, i tilsmudset Selskabsdragt kom liun frem
og afsendte sit Telegram. — Denne uforfærdede
Dame banede sig i 1871 Vei gjennem Barrikaderne
til Hotel .de Ville, hvor hun interviewed
Kommunistførerne, som her holdt Raad. I hin Tid færdedes
hun ofte ved Midnat paa Versailles’ Gader, hvor det
vrimled af Soldater. Man kunde fristes til at tro,
at Mrs. Crawford var usaarlig, siden hun uskadt har
kommet igjennem alle de Farer og Vanskeligheder,
hendes glimrende Løbebane har været saa rig paa.

Mrs. Denwick-Miller var Referent for
„Illustra-ted London News" og den eneste Dame, som havde
Adgang til Pressens Loge ved Dronning Victorias
50 Aars-Jubilæum i 1887. „Den Dag var jeg i
Virksomhed uafbrudt i 24 Timer," fortæller hun.
„Klokken 5 om Morgenen stod jeg op, og Klokken
6 hented min Droske mig til Westminster Abbedi ;
jeg var den første, som traadte ind, da Dørene
aabnedes. Mens jeg var der, skrev jeg en Del af
Referatet, og saasnart jeg efter endt Gudstjeneste kunde

(Fortsættelse Side 192).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free