Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 20. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
URD
dette Øieblik anderledes ud end tidligere, og don Haand han
rakte Edda, da han ønskede hende „vel bekomme", var hed.
Saa hvilte hendes Haand paa hans Arm, idet hun gik ved hans
Side gjennem Salen med en Følelse af fuldstændig Sikkerhed,
og utvungent saa hun med straalende Øine fra Siden op paa ham.
— Det forekommer mig, som om jeg drømte, sagde hun
sagte, da de var trængt igjennem Balsalen, hvor man ordnede
sig til Dans, og var naaet ind i et tilstødende tomt Værelse. —
Jeg ved forresten fuldt vel, at det er Vinens Indflydelse, som
jeg ikke er vant til, og imorgen maa jeg formodentlig bøde
derfor med Hodepine.
Edda tog tøvende Plads. Musiken lød dæmpet ind til dem
gjennem Portieren, og Hermann lænede sig mod Bordet tæt ved
Siden af hende. Saa hævede hun Øinene mod ham, og idet hun
trak Veiret dybt nogle Gange, følte han dette korte Blik som en
Magt imod hvilken han ikke kunde værge sig.
— Ved De, at dette Baltoilette klæder Dem overordentlig
godt, at De ser ganske underfuld ud ? hviskede han, idet han
gav efter for en pludselig Tilskyndelse.
Hun lukkede langsomt Øinene, de lange, mørke Øienhaar
sænkedes ned paa Kinderne, og et drømmende Smil spillede om
hendes Mund.
Hermann forekom dette Ansigt uforligneligt smukt, da det
nu langsomt, ligesom søvndrukkent sank tilbage mod Stolens Byg.
Hun blev siddende saaledes en Stund. Hermann blev urolig.
Hvad feilede hende? Var hun besvimet? Var hun bevidstløs?
Han greb sagte hendes høire Haand; den var kold.
Om nogen nu kom og fandt hende saaledes, her og alene
med ham! Uvilkaarlig bøiede han sig tæt ned over hendes
Ansigt og udtalte dæmpet hendes Navn, ja i sin Forvirring brugte
han enddog hendes Fornavn.
— Edda!
Disse halvt aabnede, bløde Læber, mellem hvilke de hvide
Tænder neppe skimtedes ! Den som turde kysse denne Mund !
for det gjennem hans Hode. Han kastede et sky Blik mod Døren
og sænkede derpaa sine Læber mod hendes. Intet Aandedrag,
ingen Bevægelse forraadte, at hun følte hvad der skede.
(Forts.)
Landsbygdens Kuindeforeninger.
vad „Letta" skrev forleden om
Kvindeforeningerne udover Landsbygden — aa
ja, hun kunde gjerne have taget Byerne
med ogsaa for den Sags Skyld — var
virkelig et Ord i rette Tid, og et Emne
som netop et Kvindeblad burde tage op i
sine Spalter.
Nu ved vi jo saa vel, at det hjælper lidet at
forsøge at afhjælpe de ydre Mangler, saalænge de
indre er der. Hvis saaledes Interesserne ikke er
naaet længre end til Tjenestepigerne, Børnenes
Tænder eller Naboerskens Hat, saa vilde det hjælpe
saa uendelig lidet ved Tvang at lede Samtalen i en
høiere Retning. Men er ikke det første Skridt til
Forbedring — Erkjendelse? Er vi ikke kommet
et godt Stykke paa Vei, naar vi se r, hvad der
mangler os? Og er det ikke ogsaa først da,
Hungeren, Sjælens Hunger efter noget høiere og bedre,
indfinder sig? Men hvad vi skal erkjende, maa vi
først s e, og derfor tror jeg det er saa nødvendigt,
at vi paapeger hinandens Feil, at vi forsøger at
hjælpe og oplyse, og ikke bare kjæler for
hinanden.
Men det at paapege hverandres Feil, er en
vanskelig Sag. ,,Sandheden tro i Kjærlighed" lyder
et gammelt Ord, og kun den Sandhed, der udtales
i Kjærlighed, kun den bliver udtalt med Takt og i
Varsomhed, og kun den kan modtages i
Kjærlighed.
Mændene har fra Arilds Tid havt det travlt
med at tale om Kvindernes Feil; de har gjort det
spottende, ondskabsfuldt og drillende. Hvorfra
skriver sig t. Eks. alle de nedsættende Ordsprog om
Kvinden? Aa jo, Manden har behersket Markedet,
og det er nok ham som har sat Ben ogsaa paa
disse. Men hvad har den Fremgangsmaade
hjulpet? Den har affødt Bitterhed, og kanske bragt
en eller anden Kvinde til at slynge Manden et
lignende Haansord i Ansigtet.
Derfor bør vi Kvinder tage det anderledes os
imellem. Vi bør søge at paapege hinandens Feil i
Kjærlighed, og vi bør have Mod nok til at se vore
Feil i Ansigtet, og til ærlig at optage Kampen
mod dem.
Og for nu at komme tilbage til vore
Kvindeforeninger.
Jeg husker saa godt første Gang jeg selv var
med paa et sligt Møde. Jeg kom der med den
første Ungdoms begeistrede Glæde. Trangen efter
et Liv i Sandhed og Skjønhed var vaagnet hos
mig, og jeg glædede mig til at mødes med en
Skare beslægtede Sjæle og sammen med dem gjøre
noget godt for andre. Det Møde, jeg dengang
over-var, stod hverken høiere eller lavere end de
almindelige; nogen skarpe Udtalelser ligeoverfor
anderledes tænkende, et Par Visitter (i Aanden) indom
Døren til nogen fælles Bekjendte og — saa skiltes
vi og gik hver til vort.
Jeg husker saa godt, da jeg gik hjem den
Aften. Jeg var saa urolig tilsinds. De andre
Damer, jeg havde været sammen med, var saa meget
ældre end jeg, og jeg fyldtes med Angst og Gru
ved Tanken paa, at jeg skulde blive gammel som
de og dog ikke være naaet længre. Og saa var
jeg bittert skuffet. Jeg havde ventet at finde saa
meget–-
Det var dengang. Nu er jeg blevet ældre, og
nu har jeg lært lidt af hvert, blandt andet ogsaa
det, at skal det blive bedre i vore Kvindeforeninger,
og skal det blive bedre i vore Selskaber og i
Samfundet i det Hele, saa maa vi Kvinder begynde
hjemme hos os selv, i vort eget Bryst. Her er det
vi først og fremst maa tage Kampen op, Kampen
mod Dorskheden i os, Kampen mod Uvidenheden,
Kampen mod det Onde. Og har vi først her
vundet nogen Seire, liar vi selv vundet lidt opad, til
høiere Interesser, renere Glæder og et videre Syn,
saa har vi noget at tage med os og at meddele
andre, enten vi samles i en Kvindeforening eller i
et Theselskab. Aandens og Hjertets Dannelse er
det alene, som kan hjælpe os her. Maa vor Aand
blive gjennemtrængt af Guds Aand, og vort Hjerte
tilegne sig al den Dannelse, som et rent Sind,
Kundskaber og Oplysning giver, og vi vil være
naaet et langt Stykke fremad.
Eva.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
