- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
211

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 27. Mai 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

URD

211

Vore Fødemidlers Næringsværdi.

Hvilke Fødemidler er de mest nærende? er
sikkerlig et Spørsmaal som i vore Dage, da
Næringsværdierne drøftes baade i Kjøkken og Salon, overalt
vækker Interesse. .

Vi tror derfor at nedenstaaende Billede, som vi
har gjengivet efter en af Illustrationerne i Dr. G.
Halvorson og H. Løkens Naturlære (P. T. Mallings
Forlag) vil blive studert med Glæde, og det saa
meget mere som det paa en meget letoverskuelig
Maade giver klar og grei Besked om alt hvad en
Husmor i dette Stykke behøver at vide.

Som man vil se, et meget interessant Studium,
som vi haaber vil blive til Hjælp for mange af vore
Læserinder i den store Opgave: at befordre
Sundheden, Kraften og Velværet inden Hjemmet.

Husflid og Kunstindustri

i Norge

er Titelen paa en Bog af Fru Frida Hansen, som i
disse Dage er udkommet paa Aschehoug & Co.s For-

lag. Allerede Forfatterindens Navn indgyder Tillid;
Fru Frida Hansen er jo en Autoritet paa det —
Husflidens og Kunstindustriens — Omraade. Og
eftersom man gjennemblader Bogen styrkes man blot i
det Indtryk, at Forf. her bevæger sig paa hjemlig
Grund. Bogen er egentlig et Opraab, en Appel til
det norske Folk, og særlig da til de norske Kvinder,
om at tage Vare paa hvad de har, og ikke lade
Luksus og Flitterstads tage Luven fra de stabile
Nytte-gjenstande, der lader Millionerne blive i Landet.

Selve Indledningen fører os saa varsomt og saa
vakkert lige ind i det Spor Forfatterinden Bogen
igjennem følger :

„Norges gamle, nedarvede, tekstile Husflid eller
Husindustri er et af Landets dyreste Eier. Naar andet
svigted for os, stod den fast og
urokkelig som en af vore sikreste, økonomiske
Støtter. Stille breder den sin velsignede,
gavmilde Haand over de tusen Hjem,
forsyner Store og Smaa med gode og
varme Kiær, og gjør os paa dette
Omraade til et selvhjulpent Folk. Hvor vi
end færdes i Norges Land, i de mest
afsidesliggende Trakter, i fattige Bygder,
paa Fiskevær, paa store Folkestævner,
overalt vil vi møde et velklædt Folk —
et vyrdelegt Folk.

Ved at værne om, vedligeholde og
paaskjønne dette stille Hjemmets Arbeide,
vil vor Lykke og Velfærd være langt
mere betrygget saavel i onde som i gode
Dage, end om vi skulde overlade Arbeidet
og sætte vor Lid til Storindustrien, der
nu holder sit Indtog i Landet".

Og saa fortsætter Forfatterinden i varme
Ordelag at tale den gamle, nedarvede, tekstile
Husflids Sag. Hun taler varmt, som om en
gammel Ven der holder paa at blive glemt, til stor
Skade for den der skyver dette Venskab fra sig.

Paa Udstillingen i Stockholm stiftede Fru
Hansen Bekjendtskab med Forstanderinden i
Vævning ved Foreningen Handarbetets Vänner.
Denne Dame havde fortalt, at hun et Par Aar tidligere
af Prinsessen af Wales var anmodet om at komme
over til England og lære hende og nogle af
Landets første Damer at spinde og væve. Det var
Nyttevævning Prinsessen vilde lære. Hun vidste,
at det var Nytteindustrien som gjorde, at
Befolkningen i Norden var saa godt klædt. (Fru Hansen
har et andet Sted fortalt om en Del Englændere som
havde sagt, da de her i Norge saa en Del
Bønder drage til Kirke: „They are all so nicely
dr esse d, we are quite astonished to see
h o w well all peoplc are dressed in
Norway), og hun ønskede nu sammen med Aristo?
kratiets Spidser at tage fat her „i Haab om
derved at kunne lokke dette Hjemmearbeide tilbage
til den Plads, det engang havde indtaget i
England".

„Dette skulde bringe os til Eftertanke, siger
Forf. . Kan et saa mægtigt Land med sin Bigdom
og sine, ikke mindst paa Tekstilomraadet, store
Maskincentrer føie Savnet af og kun daarlig undvære Husflid,
kan de store Maskinhjul derover ikke erstatte de smaa surrende
Rokkehjul i Hjemmene, — hvad maa da vi sige her i Norge,
hvor „oi’den er fattig og Kontanterne faa?" Og et andet Sted:
„Det gamle, værdige Husflidstræ kan se beskedent nok ud, men
drysser dog Guld ud over Landet. Det skjænker os aarlig
mindst 50 Millioner Kroneri"

Vi er vis paa mange studser over Summen, og vi haaber
den vil bringe mange til Ettertanke.

Forf. polemiserer derpaa sterkt mod Husflidsforeningerne
i Almindelighed og .Den norske Husflidsforening" i Særdeleshed,
der lader Luksusbranchen faa Hæderspladsen som
„Kjærring-datteren" i Eventyret, mens Nytteindustrien som den stakkars
undertrykte „Manddatter" anvises Plads i Tjenerværelset, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free