Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 27. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
URI)
knapt nok der mangen Gang. Og hun slutter med at sige, at
en Dag vil sikkerlig „Kjærringdatteren" tabe Taalmodigheaen,
harm i Sind og med lynende Øine reiser hun sig, „gaar ind i
Stasstuen, lige til Høisædet, og siger: „Nu vil jeg ikke taale
denne Behandling længer, det er mig, som er Norges odelsbaarne
Datter og ikke hende der! I ved, hvad jeg liar gjort for min
Fars Hus i Hundreder af Aar, og I ved hvad jeg endnu gjør
for det! — Tag Pynten af hende som der sidder og se, hvad
hun duer til! Kan hun spinde en Traad? Kan hun væve et
Stykke Vadmel? Kan hun sy et Klæsplag? Kan hun strikke
en Strømpe? Nu jubler I til hendes Ære, men den Dag kan
komme, I iaar juble til Nød, Armod og Filler!"
Fru Hansen afslutter dette Afsnit med at anbefale en
„Varebørs for norske Husflidsprodukter". — Til denne Børs, skriver
hun, skulde Producenterne indsende sine Varer, og de
Handlende have Anledning til sammesteds at forsyne sig med de
Artikler, de maatte tiltrænge.........Det skulde paahvile
Bureauet at holde Producenterne ajour med Hensyn til Behovet,
sørge for Mønstre og Modeller, og i det hele taget have vaagent
og skarpt Udkig med alt, der kunde tjene Arbeidet til Bedste".
Dette sidste er en Tanke som vi, da Fru Hansens Brochure
kom os ihænde, netop var sterkt optaget med og havde tænkt
at forelægge „Urd"s Læsere; nu er den kommet fra en anden
Kant, og fra en større Autoritet paa dette Omraade. Vi vil blot
til føie, at der i disse Dage er dannet en lignende Forening i
Stockholm, „med syfte att praktiskt ordna afyttringen af svenska
husflitsalster och konstsløjd genom sammanslutning af inom landet
spridda enskilda tilverkare, som sakna förmånligt tillfälle att
göra sina aister kända4’.
Pladsen tillader os ikke her nærmere at dvæle ved den
anden Halvdel af Bogen, ,,Kunstindustri;" vi vil blot sige, at
denne Del indeholder saa meget baade af kulturhistorisk
Interesse og praktisk Værdi, at Bogen blot af den Grund er vel
værd at eie.
Landsbygdens Kuindeforeninger.
Til Letta!
f.eres Kritik over Landsbygdens
Kvindeforeninger gjorde Indtryk af at være „let
Gods". Det er lettere at rive ned end at
bygge op. De har vist ikke stadig været
Medlem i en Forening, der er begyndt og
sluttet med Andagt. Hvor det gjøres,
pleier ikke Sladder og Bagtalelse at trives. Mon
De ikke helst vilde faa omdanne vore
Missionsforeninger til Kvindesagsforeninger — uden „den
slæbende Salmesang". Saa De ogsaa vilde give Pietisterne
et Hug; der er vist ikke nu saa mange af dem (her
paa Østlandet) ; men mon vi ikke netop maa lede
blandt dem, skal vi finde nogen med Missionssind,
med det kristne Schibboleth. Det forekom mig saa
for 20—30 Aar siden i den lille By, hvor jeg deltog
i den Slags Møder. Endnu staar de 2 å 3 fromme
Kvinder, som ikke er mere — de, som var Sjælen
i Møderne — manende og lysende for mig. Presten
var med istedetfor „Emisæren", og jeg synes det
smagte af Pjat, at Kvindernes Selvstændighed skulde
lide, om der var en „Emisær" eller Prest med. Det
forekommer mig at være ettilbagelagtStade,at vi skulde
bevise vor Duelighed ved at kunne administrere en
liden Forening og oversende de velordnede
Mis-sionsselskabe Udbyttet. Duelige Kvinder har da i en
Aarrække bevist, at de duer til mere. — En smaalig
Forfængelighed, der ikke borger for et godt Resultat.
Jeg sværmer ikke for Kjønnenes Adskillelse. Et
Møde, hvor vi har Prest eller „Emisær" med, synes
jeg er hyggeligere, end naar vi Kvinder er alene —
det ligger ogsaa deres Gjerning nær, saa jeg tænker
de finder det hyggeligt — naar de har Tid. ,
Mangler er der jo ved alt og alle, og det maa
være behageligt at kunne finde Manglerne ved For-
eningerne og ikke ved sig selv. Det gaar noksaa
skrøbeligt og smaat, naar man efter at have været
mangeaarigt Medlem ikke er kommet et Gran længere
end bare at sidde med det samme Ønske og Suk:
— „maatte jeg blive from og god og ogsaa faa
Missionsinteresse". X.
Literatur.
Mors Sang Ord og Melodi af Helga. J. Chr. Gundersens
Bog- og Nodetrykkeri.
Femten Aar paa Sumatra. Erindringer fra mit Planter- og
Jægerliv. Med talrige Illustrationer. Af Hans T Kamstrup. 2
Hefte. Pris 60 Øre. Jacob Dybwads Forlag, Kristiania.
Paris’ Mysterier. Roman af Eugéne Si’ie. Med 200
Illustrationer. 25 -28de Hefte ä 30 Øre. Alb. Cammermeyers Forlag.
Spørsmaal.
Gives der noget simpelt Middel mod Fregner’
Suar.
En Abonnent. Indgnid Næsen med Terpentinolje. Efter ca.
4 Ugers Behandling vil Rødheden forsvinde og Næsen atter faa
sin oprindelige Farve. Eva.
Signe. Det Middel mod Fregner, jeg her vil give Dem, har
staat i „Urd" tidligere- men det er meget udmerket, og da
rimeligvis baade De og mange af Bladets nye Abonnenter ikke
har læst det, vil jeg gjentage det her: Vask Dem Sommeren
igjennem hver Aften med Vand, hvori der Dagen over har ligget
et Knippe Persille. • a.
Helga. Kjøb for nogle Ore Citronsyre og pulverisert Svovl
paa Apotheket, spæd Syren med Vand og rør saa meget af
Svovlpulveret i at det blir som en tynd Grød. Gnid saa Hatten godt
ind hermed med en gammel Børste, men pas vel paa at ikke
Hatten ved Fugtigheden taber sin Form. Lad Hatten tørre i
nogle Timer, og børst saa væk det Pulver der sidder igjen.
Hatten faar paa denne Maade en smuk, lidt gulagtig Farve.
Mally. Vask Dem hver Aften i lunkent Vand; det skader
heller ikke at have lidt Boraks i Vandet. Cici.
Helga. Hvide Hatte hvidtnes ved at børstes (med en ren
Børste; med pulveriseret Gibs. Pus.
En ung Pige. Gramatik & Konversation i Tysk: fra 75 Øre
pr. Time Agnes Buhmann.
Kri. 4des Gd. 8 & 10 IIII tilv.
Pus bør henvende sig til Hr. Hetager, Frognerv. 10, hvis gamle
Rideskole har et meget godt Navn. Prisen er Kr. 2.00 pr. Time.
Nogen Friplads i Skoleridning gives ikke.
Helga. De maa ikke prøve derpaa selv; det vil være den rene
Ødelæggelse. Henvend Dem til Fru Løkke, der udfører alt
Fjær-arbeide. Adr. Skippergaden 21.
Turistdragt.
Paa F-orespørsel om ikke „Urd" snart vil bringe
Mønster til en praktisk Turistdragt, skal vi oplyse
om, at næste No. af vort Blad vil indeholde et Billede
af en kombinert Turist- og Cycledragt, der, som vi
haaber, paa en heldig Maade vil løse den gordiske
Knude — tvedelt eller ikke tvedelt Skjørt —. Paa
hvilken Maade? Ja se, paa det Spørsmaal skal den
interessante Dragt i næste No. selv svare —• nu kan
de ærede Læserinder være nysgjerrige saa længe. —
Indhold: Vore Hjems Udsmykning (med Billeder). Af
H. K. — Brødrene Oversat fra Tysk. (Korts.) — Bryllupssang.
(Digt med Vignet) Af Andreas .lynge. — Edvard og jeg (med
Vignet). Af Asta Lie Isaachsen (Forts) — Vore Fødemidlers
Næringsværdi (med Billede). — Husflid og Kunstindustri i Norge.
— Landsbygdens Kvindeforeninger. Af X — Literatur. —
Spørsmaal. — Svar. — Turistdragt.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>