Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 3. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JJRD
Vore kvindelige Turisters Udrustning.
ed Vaaren og Sommerens første
Frembrud kommer der Uro i Sindene. Man
vil ud — ud fra Bylivet og Bystøvet,
ud fra de trange Stuer og de støvede
Bøger, ud paa Vidderne hvor Luften er
ren, og hvor Rummet er vidt for Synet.
Og saa begynder
man at lægge
Planer, og at gjøre
Forberedelser. —
Nogen skal til
Badestederne eller
Sanatorierne,
andre „ligger’’ slet
og ret paa Landet;
men en stor Del
gjennemstreifer
vort skjønne Land
tilfods, og det er
disse, som i
Grunden er i den aller
vanskeligste
Kasus, vi her
gjerne vilde bistaa
med nogen gode
Raad.
Det er jo det
det gjælder for en
Turist, at være
godt klædt og
klædt med alle
Eventualiteter for
Øie — Regn, Sol,
Kulde osv. — og
dog have saa lidet
paa og med som
muligt. Lad os nu
se hvordan dette
paa bedst mulig
223
paa selve Skjørtet er anbragt smaa Ringe og dobbelte
Trækkebaand, hvormed man kan trække det ind til
Benene, saaledes som Fig. 3 viser .? V Fordelen ved
dette Skjørt er altsaa den, at man paa lange Marscher,
paa Veie hvor man kan være ugenert og lade de
estetiske Hensyn fare, blot kan tage Forbredden af
og rynke Skjørtet om Benene for atter, naar man
kommer frem til de store Turisthoteller, at gjøre
sin Entre i en ganske presentable Dragt.
Det skader ikke ved Siden af det tykke Uldliv
at have med en let Bomuldsbluse, som man kan
bytte med naar Solen brænder for meget under de
lange Dagsmarsclier. En Regnkappe eller, hvad der
er bedre, en tarvelig Kaabe af Uld, der kan gjøre
Nytte saavel i Regnveir som om Aftnerne, da det
ofte er meget koldt paa Fjeldet, eller naar man maa
ro over de ofte milelange Vande, er god at have.
Den kan ogsaa være god at strække sig paa om man
vil tage sig en Rast; i Nødstilfælde kan den ogsaa
tjene som Overteppe om Natten.
En let Solhat med et Baand om Pullen er en
passende Hovedbedækning, og en solid Paraply med
et fast Haandtag kan i Nødsfald tjene baade som
Beskyttelse mod Regn og som Stav. Ved særlige
Fjeldbestigninger er dog en mere solid og let Stav
nødvendig.
Saa er det Fodbedækningen: Tykke Uldstrømper,
solide, rummelige Begsømsko med flade Hæle. Indi
Støvlerne løse Saaler. Bliver man vaad paa Benene, er
Saalerne nemlig lette at tørre, mens Støvlerne
derimod kan være fugtige i flere Dage.
Med det samme vi taler om Fødderne, vil vi
give et godt Raad med Hensyn til Skognag og ømme
Fødder: Vask Fødderne fra Turens Begyndelse af
hver Morgen og Aften, og gnid dem godt ind med
Hjortetalg, saa de bliver rigtig fede. Er der
Antydning til Saar, maa man lægge renset Bomuld paa
det ømme Sted, saa Strømpen ikke lægger sig fast.
Saa kommer vi til Randselen eller den traditionelle
Rypesæk. Man bør aldrig være bange for at bære
en Randsel paa Ryggen; det er bare sundt, da
Brystkassen derved udvides mere. Men for tung maa
den ikke være. En erfaren Turist siger, at en
Dameryg ikke bør bære mere end 6 Kg., og de seks Kilo
tror jeg nok enhver kv. Turist bør søge at holde
fast ved. Randselen maa indeholde: Et Ombytte, 2
Par Strømper, et Natlinned af Uld (til Nød kan jo
ogsaa en Uldtrøie med lange Ærmer gjøre det) og
et Par lette Sko, der er deilige at trække paa om
Aftenen, naar man har naaet sit Bestemmelsessted
og Støvlerne skal tørres. Tøfler kan ogsaa gjøre
det, men paa et Hotel t. Eks. kan man jo ikke godt
optræde i Tøfler. Videre: De nødvendigste
Toilette-sager, saasom Kam, Tandbørste, Tandpasta, et Stykke
Lanolinsæbe og et Haandklæde; Insektpulver (glem
ikke det!), Lanolin, lidt Bomuld, Hjortetalg og
Bor-syrevand, en Remse Lintøi, lidt Kognak, de
nødvendigste Sysager samt endelig Kompas, Kart, Bæger
samt en Halv, Kvart eller Ottendedel af „YngvarNilsen",
m. a. O. — det Afsnit af Bogen som omhandler Ruten.
Tørrede Aprikoser eller Kirsebær smager godt
naar man er tørst. En anden Ting som ogsaa er
deilig at tage med, hvis Plads og Vægt tillader det,
er en liden Boks med Kakao. I hvilkensomhelst Hytte
kan man jo faa lidt kogt Vand og Sukker, og saa
kan man let faa sig en styrkende Drik.
Og saa tilslut: Lykke paa Reisen, og velkommen
tilbage med fornyede Kræfter og nyt Mod til at
optage den daglige Dont I
Fig. 1.
Maade kan lade sig gjøre.
For at begynde med det vigtigste, Kjolen,
gjengiver vi her Billedet af en praktisk kombinert
Cykle-og Turistdragt efter fransk Mønster.
Kjolen er af et tykt, uldent Stof. Skjørtet naar
kun til Anklerne og bestaar af to Dele: selve Skjørtet,
der er tvedelt, samt en løs Forbred der kan knappes
af og paa efter Behag. (Se Fig. 2) Paa længre
Marscher, eller naar man skal op paa sin Cycle,
kan Forbredden altsaa knappes af, mens der i Kanten
Fig. 2.
Fig 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
