Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 22. Lørdag 3. Juni 1899
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
URI)
, Spørsmaal.
Kjære „Urd" ! Kan du være saa snil at sige mig, hvorledes
jeg skal farve den skidne hvide Straahatten min blaa?
Dikken.
Kan „Urd" være saa snil at sige mig, paa hvilke Betingelser
man kan blive optaget som Elev i Sygepleie ved „Det røde Kors",
og hvilken Alder man maa have? Mais.
Suar.
Strømpestrikning.
N En Strømpe med 22 Masker paa hver P. strikkes med
nedenstaaende Forhold :
Vrangborden 30 Omgange Den lige Del: (frem til 1ste
Fælding i Læggen) 20 Cm. lang, (maales med Cm maal).
I Læggen fældes 10 Gange med 6 Omg mellem hver Fælding.
Smalbenet 6 Cm. langt. Nu har man igjen 17 M. paa hver
P. Halvparten bruges til Hælen, som blir 34 M. bred.
Hælens Høide er 14 Flettemasker i Kanten, eller 28 Pinder.
Naar man skal til at fælde igjen Hælen, maa man passe
paa at faa 1ste Fælding paa Vrangsiden. Strikker frem 22 M.,
tar 2 M. sammen og strikker 1 efterpaa. vender, tar den Iste M.
løs og strikker 9, tar to sammen og strikker 1 efterpaa. Nu
skal man, førend man fælder næste Gang, strikke frem og tilbage
mellem Hullerne, det gjør Hælen sterkere. Naar Hælen er
igjenfældt, tar man op de 14 Sidemasker og fælder saa paa
hver Side af Foden indtil man har lige mange M. paa alle 4 P.
Fra Hælen og frem til 1ste Fælding i Taaen er 12 Cm.
Taaens Fælding: 2 M. sammen, strik 6, 2 sammen, strik 6
hele Omg. rundt. Derefter strikkes 5 Omg. uden at fælde.
Næste Fælding blir med 5 M. imellem og 4 Omg. efterpaa,
saaledes indtil Taaen er igjenfældt.
Vil man have større Strømper, øger man naturligvisForholdet.
L. L.
Notiser.
Elpis Melena, den bekjendte tyske Forfatterinde Marie
Espé-rance v. Schwartz, er nylig afgaat ved Døden i Schweiz. I 30
Aar opholdt hun sig paa Kreta, uden at lade sig forstyrre af de
hyppige Oprør. Hun var stadig sysselsat med literære Arbeider
og udviklede desuden en vidtomfattende Virksomhed paa
Dyrebeskyttelsens Omraade. I Kanæä oprettede hun et Sj’gehus for
Heste, Æsler og andre Dyr, og de talrige herreløse Hunde som
sprang om paa Gaderne, blev hver Dag fodret hos hende.
Muhamedanerne behandlede hende med den største Ærbødighed,
og under de mange Uroligheder led aldrig hun eller hendus
Eiendom nogen Skade. De sidste Aar af sit Liv tilbragte hun
i Schweiz, da hun paa sine gamle Dage følte sig ensom paa
Kreta. Men paa denne 0 vil hun endnu længe leve i Folkets
Minde som en god Fe, der kun har spredt Velsignelse om sig.
*
Hertug Karl Theodor af Bayern og hans Gemalinde Marie
Josefa feirede nylig sit Sølvbryllup.
Hertug Karl er en Bror af den myrdede Keiserinde Elisabet
af Østerige. Aar 1865 ægtede han Prinsesse Sofie af Sachsen,
men allerede efter tvende Aars Forløb rykkede en frygtelig
Difteritepidemi Hustruen bort fra hans Side. Lægernes Afmagt
ligeoverfor den elskede Hustrus Sygdom drev Hertugen til selv
med Alvor og brændende Iver at lægge sig efter de medicinske
Studier, og paa en forholdsvis kort Tid var han naaet til at
blive en dygtig Øienlæge, der f£a nu af helt ofrede sig for den
lidende Menneskehed. Aar 1874 indgik Hertugen Ægteskab
paany. Det kongelige Par opholder sig for det meste paa Slottet
Tegemsee; her staar den hertugelige Læge til Tjeneste for hver
Syg som behøver Hjælp, og hans kjærlige Gemalinde staar altid
ved hans Side ved de vanskelige Operationer. Til Dags Dato
har Hertugen udført ikke mindre end 7000 Operationer, og alle
Fattige blandt hans Patienter har altid faat fri Forpleining og
frit Ophold paa hans Bekostning.
Praktisk Raadgiuer.
Frisk Salat. Man kan hindre Salat fra at skyde op og gaa
i Frø ved at trække den ved Roden op af Bedet og omplante
den i Kjælderen i fin Sand. Paa denne Maade holder den sig
frisk, grøn og spæd i flere Uger.
Hvordan man kan undgaa at drukne. Et engelsk Blad
indeholdt for et Aars Tid siden en Beretning om to’ unge Piger som
paa en merkelig Maade blev forhindret fra at drukne. Ubekjendte
med Bunden hvor de badede, siger Bladet, begyndte de at synke,
men erindrede i samme Øieblik hvad en Tante havde lært dem,
nemlig at de i et sligt Tilfælde skulde forsøge at blive liggende
paa Ryggen med Hænderne fast sammensluttede under Hodet.
De gjorde et Forsøg med den Følge at de flød om paa den rolige
Sjø omtrent Va Time, da de blev opdaget fra et Fartøi og reddet
Dette til Hjælp for andre der nu, da Badesaisonen staar for
Døren, muligens kunde komme i samme Kasus.
Hvordan man kan opbevare kogt Fløde i flere Uger. God,
frisk Fløde koges, afkjøles og fyldes paa Flasker. Disse korkes
godt, omvikles med Halm og stilles Side om Side i en stor
Kjedel med koldt Vand. Kjedlen sættes over Ilden, og saasnart
Vandet koger tager man Flaskerne op, lakker Korkerne og sætter
Flaskerne i Kjælderen.
Drik ikke formeget Kaffe! Det er ikke saa greit at undgaa
det, siger nogen. Chokolade er saa dyrt, og noget maa man jo
have — Melk blir man ogsaa saa snart kjed. — Saa brug Kakao,
den er baade god og nærende, d. v. s. naar den er af en god
Sort. Vi fik nylig en Pakke af Blookers’ Kakao til Prøve, og
det er os en Fornøielse at kunne henlede vore Husmødres
Opmerksomhed paa den. Ikke Spor af den flaue Smag Kakao
undertiden kan have Baade god og billig som den er, og fin
og kraftig i Smagen, vil hverken Børn eller Vok»ne saa snart
blive kjed af den naar de først har stiftet dens Bekjendtskab.
Derfor endnu engang; mindre Kaffe, mere virkelig nærende
Drikke.
Et lidet Kapitel om Eg. Naar man skal servere kogte Eg,
vil man jo gjerne, at Skallene skal være saa hvide som muligt.
Mangen Gang er dette dog vanskeligt nok, naar man bare bruger
Vand. Gnider man derimod Skallene med Eddike eller med en
Citronskive, faar de en meget smuk, hvid Farve.
Blødkogte Eg, som man ønsker at varme op, kan lægges i
kogende Vand et knapt Minut. Da er de gjennemvarme uden
at være blevet haardere.
Naar man skal „forlore" Eg, bør man slaa nogen Draaber
Eddike i Vandet. Dette bevirker at en tynd Hinde straks
danner sig over Blommen, saa dén ikke rinder udover.
Haardkogte, opskaarne Eg bevares bedst ved at man lægger
dem omvendt med den afskaarne Side mod en Brødskive. Skaarne
i Fjerdedele lægges de sammen til Halve og opbevares paa samme
Maade.
Forlorne Eg kan opbevares et. Par Dage nedlagt i koldt
Vand og hensat paa et kjøligt Sted.
Eggehvide som skal slaaes til Skum, skjærer sig ikke om
man slaar nogen Draaber Eddike deri, førend man begynder at
hvispe. Naar man tilsætter et Par Saltkorn, gaar Hviden snarere
op i Skum.
Eggeblommer der skal røres jerne uden Tilsætning af Sukker,
kan tilsættes nogen Draaber koldt Vand.
Indhold: Det røde Kors (med Billede). — Brødrene (Forts.)
Oversat fra Tysk. — Landsbygdens Kvindeforeninger. Af En
Landsprest. — Madame Séverine (Slutn.) — Urd. — En Vaardag
(Digt). Af Wilhelma Lundh. — Edvard og jeg (med Titelvignet).
Af Asta Lie Isaachsen. — Ungdomskorrespondencen (med
Titelvignet). — Bogstavgaade. — Kvindehygiene (Slutn.) — Vore
kvindelige Turisters Udrustning (med Billeder). — Spørsmaal. —
Svar. — Notiser. — Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0234.html
