Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 10. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
227
Eftertryk forbydes.
En Akt.
Af
(Slutn.)
Kj e rs ti :
Kjære Rist — tilgiv mig .... Jeg tænkte ikke
paa Dem . . .
, Rist:
Nei. Naturligvis. Dengang. — Men nu . .
(Udbrydende) Kjersti, — Kjersti, hvor kunde De være
saa umenneskelig grusom .... kold- grusom . . .
(i Raseri) Jeg var istand til at glemme mig —
Kjersti: (stille)
Jeg ber ikke om Tilgivelse mer. Min Synd mod
Dem kan ikke sones.
(Rist ud).
14. Scene.
(Kjersti alene)
Kjersti: (paa Knæ i
Sjæleangst)
Vender han nu om, er jeg — fortabt . . . Hans
Had er farligere end hans Kjærlighed .... Jeg
har ødelagt hans Liv. — — Men det kan jo
oprettes . . . Sones? Ja, tusind Gange . . . om jeg . .
blir hans. Hm . . bli hans . . Taale hans hede
Favntag — hans lidenskabelige Kys . . (grøsser) —
Alligevel — Der er dog noget besnærende . .
bedaarende ved at bli saadan elsket . . tilbedt hele Livet
... Og — Rist kunde bli en stor ... en betydelig
Mand i sit . . . komme frem i Verden — Han kan
ikke leve uden mig. — For Edvard er jeg en Bisag.
Temmelig ligegyldig. — — Undres, hvad han vilde
sige, hvis jeg nævnte Skils ...–Hutetu. —
Jeg er ræd. — Ræd Edvard. — Ræd Rist ... for
han har faat Magt over mig .... Allermest ræd
mig selv. Der er noget, som drager . . . drager . .
mod Afgjørelsen.....mod Afgrunden . . .
fristende drager det — did hvor man taber — alt . .
endog det, man ikke har ... Aa Gud, jeg raar
ikke længer med mig selv . . . hjælp . . .
15. Scene.
(Edvard. Kjersti.)
Kjersti: (springer op)
Du? Her, — nu!
Edvard:
Jeg vilde sendt Karen ind for at hente den
Foliant, men saa sagde hun, Du var alene —
Kjersti:
Er . . . Du . . . meget optat, Edvard? — Jeg
vilde tale med Dig —
Edvard :
Nu ? Dine Gjæster er her jo om et Øieblik.
Kj ersti :
Nei, de kommer ikke. Lad os snakke . ♦ .
E dvard:
Aha! Der slåp det ud. Derfor er det, at
lille Fruen sætter et saa molefonk Ansigt op ... .
Jo, da. Jeg kan nok holde Dig med Selskab en liden
Stund. Hvad skal vi saa hitte paa for at faa Smilet
frem? — Du er ganske bleg! Skal vi finde ud
Reiserute, — vilde det opmuntre Dig?
Kj ersti:
Nei. — Hør. Edvard — (udbrydende) Dette
er skrækkeligt! Jeg holder det ikke ud —
Edvard:
Men kjære Barn — kom til Dig selv ! — Det
blir nok bedre med Humøret, skal Du se, naar Du
kommer hjem fra din Reise —
Kjersti: (hele Tiden stigende)
Hvis jeg kommer hjem, ja —
Edvard:
Selvfølgelig kommer Du hjem —
Kj er s ti :
Er Du saa sikker paa det? — Sæt at . . . jeg
fik Lyst til at bli dernede ...
Edvard:
En Uge, — en Maaned, — ja, længer, om det
maa til . . . Kjære Dig, bli bare, saa længe, Du
synes —
Kjersti:
Og om jeg blev.....bestandig? . .
Edvard:
Jeg forstaar ikke —
Kjersti:
Hvis . . jeg reiste . . . med Rist —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
