Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 10. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
URD
Edvard :
Ja, det var jo Aftalen —
Kj er s t i :
Og blev .... hos Rist.
E dvard:
Du udtrykker Dig saa underligt ... Nu ?
altsaa —
Kj ersti:
Saa maatte jeg — — skilles fra Dig.
Edvard:
Ja, det er der nu ingen Raad med, ser Du. Vi
faar finde os i den Ting. Du vil ha godt af at
komme ud —
Kjersti: (ude af sig)
Forstaar Du da ikke, at det er Skilsmisse, jeg
taler om .... (vildt) Skilsmisse mellem Dig og
mig! —
Edvard: (forfærdet)
Skils . . . Hvad . . . hvad ....
Kjersti: (tonløst)
Der var to Mænd. Den ene var rig. Men den
anden havde kun et eneste Lam. — Du er den rige.
Edvard: (forstenet, vender sig
fra hende)
Og . . den fat . . ti . . . ge . , ?
Kjersti:
Rist.
Edvard:
Naa?
Kj er sti]:
Han har bare mig i Verden.
Edvard: (for sig)
Og jeg, da . . . hvad har jeg? . . (Høit. Prøver
at beherske sin Stemme)
Og saa ... vil Du . . . forlade mig?
Kj er sti :
Ja, . . for det vil vel ikke gjøre Dig noget . . .
videre ondt, hvad? — Du vilde ikke ta Dig nær af
det?
Edvard: (som ovenfor)
Rryd Dig ikke om mig . . .
Kj ersti:
Kunde jeg saa sandt lade være!
Edvard:
Du er ulykkelig. Jeg . . har ikke anet det. —
Hovedsagen for mig er, at Du blir lykkelig . . . .
Aa Kjersti! — Farvel. (Vil styrte ud)
Kjersti:
Nei — Hovedsagen for Dig er ikke min Lykke,
men din egen Fred og Magelighed.
Edvard: (koldt)
Undskyld, — men lad os ikke pine hinanden
med Scener.
Kj ers ti :
Altsaa . . . Skilsmissen —
Edvard:
— gaar jeg ind paa . . . (sagte) Gud hjælpe
mig saa sandt.
Kjersti: (hæst)
Slig . . . uden videre?
Edvard: (brudt)
. . . uden videre . . .ja.
Kjersti: (styrter paa ham med
et Skrig. Ude af sig)
Saa det vil Du. — Rli kvit mig. — Jage mig.
— Kaste mig i Armene paa Rist — — Det er Dig
det samme, om Du dræber mig ved det — (brister
Graad)
Edv ard:
Hvad . . hvad mener Du? . . . Du vilde jo
skilles . . fra . . mig . .
Kj ersti:
Fordi jeg elsker . . . forstaar Du! Dig!
Edvar d:
Nei — jeg forstaar. . ingenting. — — —
(Mørkt) Jo. Noget begriber jeg nu, det er for sent.
Kjersti: (febrilsk)
Hvad . . hvad er det, Du begriber?
Edvard:
Nuvel . . (med Overvindelse) Du er en andens
. . . Men Du faar taale at høre det: — Du var biet
min Sjæl. Mit inderste jeg. Mit Livs Lys. Mit
alt i Verden. (Udbrydende) Aa Kjersti! Jeg’ved
bare, at jeg elsker Dig vanvittigt ... at jeg ikke
kan undvære Dig . . . (med brudt Stemme) Og
— at jeg liar tabt Dig. (Han synker ned paa en
Stol ved Rordet og skjuler Ansigtet i sine Hænder).
Kj e r s ti: (løfter hans Hode op.
Jublende)
Edvard! Jeg er jo din — din — nu og i al
Evighed — din !
Edvard:
— — Du kommer tilbage til mig–fra ham.
Af Medlidenhed . . Pligt . . Nei, — det er forbi. —
Gaa.
Kjersti: (overgit)
Se saa! Nu støder han mig simpelthen ud af
Huset! (Truende) Gud naade Dig, hvis —
Edvard: (spændt)
— hvis?
Kjersti:
— hvis Du ikke fluksens gir mig — en Kys!
— (Skøieragtigt. Mod ham). Naa? — lidt pludseligt.
. eller, (tramper utaalmodigt med Foden) sandt for
Dyden —
Ed vard:
— Gaa. — Jeg kan ikke stjæle de Kys, som
er hans.
Kjersti:
Hans! — Er Du gal! — Jeg har jo netop sendt
Rist med samt al hans Elskov og Kjærlighed ad —
jeg mener . . . Kjøbenhavn til!
Edvar d:
Og Du følger med. Udmærket arrangeret.
Kj ersti :
Nei. Nu blir jeg her . . . hos Dig. Enten Du
piber eller skriger ved det. — Kan Du da ikke
begribe, at det var derfor, jeg vilde skilles fra Dig?
Edvard:
For at bli hos mig? Ne—i, det er ikke saa let
at skjønne.
Kj ersti:
Aha! Du mistror mig — — Hør. Siden vi
blev kjendt, har jeg ikke eiet en Tanke, som ikke
var din.....Mit Livs Maal har været at drive
. . tvinge Dig til at elske mig.
Edvard:
Men — jeg har da altid holdt af Dig —
Kjersti:
Holdt af mig! . . . Hvad bryr jeg mig om det!
Elske mig, skulde Du — — lidenskabeligt, som
jeg Dig!
Edv ard: .
Kjersti! — aa, turde jeg bare tro Dig — Kan
det være sandt? ... Jo. Jeg lukker Øinene–
vil tro Dig. (Tar hende i sine Arme).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
