Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 10. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
229
16. Scene.
(Pigen. Straks efter Rist. De forrige.)
Pigen :
Hr. Rist spør, om han kan faa tale med Fruen?
Kj ersti:
Bed ham komme ind.
Rist: (kommer ind. Ser
Edvard, vil trække sig tilbage, men gaar saa ind i
Stuen. Koldt) Undskyld. Det var egentlig Fruen . . .
Edvard: (hvid i Ansigtet)
Jeg skal ikke forstyrre. (Vil gaa)
K j ersti:
Nei, bliv. Rist og jeg har ingen Hemmeligheder
for Dig.
Rist :
Hm . . . Alligevel — De Ord, jeg ønskede at
sige Fruen, er for inderlig følt til særlig at egne sig
for en Ægtemands Øren —
Edvard:
Hr. Rist!
Kjersti: (Mod ham med løftet
Haand)
Nu taler De, Rist, — eller ved Gud i Himlen —
Rist:
De ønsker det. Nuvel. — De har traadt mig
under Fødder i Aarevis . . som det usleste Kryb . . .
haanet, spottet mig —
Kjersti:
Nei, nei, — Rist!
Rist: (isnende)
Men nu foragter jeg Dem — simpelthen.
Kjersti: (udbrydende)
Aa Gudskelov!
Rist: (som ovenfor)
— Har den Ære — (bukker, ud.)
17. Scene.
(De forrige, uden Rist.)
Edvar d :
Kjersti! — min Hustru — nei min Elskede, —
Elskede —
Kj ersti:
Endelig! — Aa du jublende Lykke!
Edvard: (synker paa Knæ for
Kjersti med Hodet i hendes Fang.)
Hør . . (bedende). . . bli hjemme lios mig idag,
–vil Du?
K j ersti:
Idag og alle Dage — (skøieragtig) — naar Du
ikke jager mig bort —
, 1 8. Scene.
(Fru Harder. De forrige.)
Fru Harder: (slikker Hodet
ind ad Døren. Ser Gruppen af de to. Forfærdet)
Men Gudbe’ —! Kjersti! (Lettet, da Edvard
vender sig om mod hende) Aa, er det Dig, Edvard!
— — Var Du da ikke borte?
Edvard:
Jo, — men jeg kom igjen, Svigermor.
Fru Harder:
Ja, saa. Hm . . . (sagte) Jeg forsvinder i al
Stilhed, jeg, — de ser just ikke ud, som om de
trænger til mig — — (trækker Hodet tilbage og
lukker Døren.)
Tæppet falder.
Hauen.
Mai—Juni.
rbeidet i Haven har her paa Østlandet gaaet sin
jevne Gang. Man har ikke behøvet at forhaste sig
iaar paa Grund af den kolde Mai Maaned. —
Nu blomstrer Hæggen, og Kirsebærtrærne staar
dryssende hvide, da ved vi jo fra gammel Tid af
at Bønner og Marverter bør komme i Jorden. De
fleste er vel allerede færdige med dette Arbeide.
Nu kan ogsaa Agurk- og Græskar-Frøet med Tryghed lægges.
Hvis man har Agurk- eller Græskarplanter, da kan man ogsaa
snart plante dem ud, om da Nætterne ikke blir for kjølige eller
regnfulde.
Agurkplanter sættes paa Skraa, saa dybt at Hjertebladene
næsten berører Jorden og vandes et Par Gange i Sommerens Løb
med Gjødselvand. Det er bra at tage godt Rum mellem
Agurksengene, og gjøre disse høie og brede, forat Planterne kan faa
god Plads til at udvikle sig. Baade Heste- og Hønsegjødsel, ogsaa
Duegjødsel, lader sig bruge til Agurksengene, hvor Gjødsellaget
lægges 20 Cm. tykt i en omtrent 30 Cm. dybgravet Rende midt
efter Sengen. — Naar Jord er paafyldt denne, lægges Agurkfrøet
i en med en Snor optrukket Fure 5— 8 Ctm. fra hverandre. Fin,
god Jord drysses over. Inden man lægger Kjernerne, er det godt
at bløde dem en Dags Tid i Vand eller Melk og at vande i Furen
med Gjødselvand. Naar Frugterne viser sig, lægges der Tagsten,
Flis eller lignende under dem.
Græskar maa have det fedt og godt, og en solrig Plads for
sine lange Ranker. Det gaar udmerket godt an at dyrke
Græskar paa gamle Gjødselhauger eller Komposthauger. Et dybt Hul
paa Sydsiden af en saadan Haug fyldes med god Jord, og Kjærner
eller Planter anbringes der. 1 å 2 Ctm. dybt skal Kjærnerne lægges.
Rabarbra. Rabarbrastilker bør ikke skjæres længer end Juni
Maaned ud, og af en Plante maa man aldrig tage Rub og Stub.
Alle Blornsterknupper fjernes hurtigst muligt, de maa aldrig
faa Lov at udvikle sig, da det svækker Planten. Rabarbra
formeres ved Frø saavelsom ved Roddeling; der siges at det første
skal være bedst, men det andet lykkes da ogsaa udmerket godt.
Planter sættes paa god Jord med ll/4 Meters Afstand fra
hinanden. —
% Tre Aar gammel bør Rabarbraplanten helst være, før man
begynder at skjære den, thi jo kraftigere en Plante kan blive inden
man rører den, jo sikrere vil den holde sig brugbar og frodig i
lang Tid. Om Høsten dækkes Planten med gammel Gjødsel, som
om Vaaren nedgraves rundt om Boden.
Erter hyppes naar de er 10 Ctm. høie. De bør helst lægges
i smale Senge, kun 2 Rader. Bigtig brede Gange mellem Sengene
er fordelagtigt for de højtvoksende Sorter. Der maa Lys og Luft
for Erterne og Plads til at komme frem for Menneskene Brug
ikke gamle uskallede Ertestænger, de kan bringe Sop og Mug
over paa Erteriset.
Galvaniseret Staaltraad til Støtte for Erter er meget
anbefalet. — Rædikker bør man saa lidt af hver ottende Dag for
stadig at have friske til Bordet; maa vandes godt i Tørveir.
Karse saaes ogsaa oftere i Sommerens Løb. — Den
brun-krusede amerikanske Bla d salat anbefales meget. Den holder
sig „skjør" hele Sommeren igjennem, og vokser meget hurtig ud
efter Afskjæring.
Iaar er det endelig lykkedes hos os ganske at fordrive
Jordloppen, med Naftalin nemlig — i Kaalbænken begyndte den
sit vanlige Hærværk, men baade der og paa Næpesengene er den
ganske forsvunden, efterat det sterkt lugtende Pulver ganske let
er drysset indved Planterne — som ingensomhelst Skade har
laget deraf. - I Juni kan man straks tage fat med Udplantning
af Kaal- og Bio inster pi an ter og sætte Potteplanterne i Haven.
Til god Bl oms ter jord bør man lægge Lerjord, Myrjord og
Gjødsel lagvis i Haug og overgyde den med Gjødselvand i
Sommerens Løb. —
E. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>