Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. Lørdag 17. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
URI)
Spørsmaal.
Kan nogen give mig et godt Raad mod Filipenser i Ansigtet.
May.
1. Kan nogen nævne mig nogle gode Barnefortællinger?
samt hvor disse er at faa kjøbt ? Er der ikke en Dame, som
har udgivet en god Barnebog ogsaa iaar?
Svar snart da! „Eda."
2. Hvorledes vaskes en hvid Lindug med kulørt
Silkebroderi, saa den beholder Farverne lige friske ?
„Eda »
Kan „Urd" sige mig et godt Middel mod brune Flammer i
Ansigtet? Laana.
Suar.
Mais. .Som Sygepleiersker ved det norske røde Kors
optages norske Kvinder af evangelisk Trosbekjendelse, med uplettet
Rygte, god Helbred, mildt og behageligt Væsen, alvorlig Lyst til
Sygepleien og forøvrigt med Egenskaber, der gjør dem skikket
dertil. En god Skoleuddannelse fordres. Endvidere bør de være
mellem 20 og 30 Aar; dog kan Bestyrelsen for Hjemmet afvige
i visse Tilfælde fra denne sidste Regel." — Saaledes lyder første
Paragraf i det røde Kors’ Statuter.
Dikken. Kjøb lidt kulørt Lak hos Farvehandleren (faaes
maaske sikrest hos Jakobsen i Skippergaden),-og stryg over Hatten
din med en Kost, og du skal bare se hvilken vidunderlig deilig
Sommerhat du faar!
19 Aar. Den bedste Maade at bibeholde sine Tænder,
siger en bekjendt Tandlæge, er:
At Morgen og Aften pudse sine Tænder, efter deres Længde,
da man derved faar Børsten trængt bedre ind mellem Tænderne,
og bør denne Børstning ikke alene foretages paa Tændernes
Yder-og Inderside, men ogsaa paa Tyggefladen og Tandkjødet.
Børst-ningen foregaar med en middels haard Tandbørste, samtidig med
at man betjener sig af et passende Mundvand.
At efter hvert- Maaltid, helst med Gaasepen, fjerne de
Madrester, som ellers vilde ligge igjen mellem Tænderne og opløses.
A t derefter udskylle Munden med et krafligt virkende
antiseptisk Mundvand (Stornatol).
A t 3 ä 4 Gange om Ugen benytte
Tandpulver,
hvis eneste Bet3rdning dog er at mekanisk rengjøre de Dele af
Tænderne, som berøres deraf. Man bør naturligvis overbevise
sig om, at Tandpulveret ikke indeholder skadelige Bestanddele
og derfor altid kjøbe et Pulver, hvis Sammensætning er godkjendt
af en Tandlæge.
2) a For 15 Øre gul engelsk Stangsæbe koges i 3 L. Vand,
som derpaa fordeles i tre Kar. Kjolen skylles godt i de tre
forskjellige Vand, lægges a/2 Time i Saltvand, rystes godt op, lægges
i et Klæde og stryges ganske vaad, helst under et rent. mørkt
Bomuldsklæde Stryg ikke paa.^ Kjolen men læg et Linklæde
imellem.
b. Gul engelsk Stangsæbe opløses i lunkent Vand, Baandene
skylles godt i dette, lægges i Saltvand og stryges mellem et Klæde.
3) Vent taal modig nogle Uger, saa kan vi maaske senere
komme til at passiare lidt hyggelig sammen om Sagen!
Bolla. De store Hoteller modtager jo som Regel Elever i
Husholdning; hyggeligst og fornuftigst derimod vilde det
vel være at lære Husholdning paa et eller andet Kjøkkenkursus.
,,Husholdningsskolen for unge Damer’1 i Chr. Augusts Gd. giver
udmerket Undervisning. Kurset varer 3 Maaneder, Prisen Kr.
100.00. Ligeledes Frk. Bonnevies Skole, Skoletid 3 Gange i Ugen,
Pris Kr. 12 pr. Md. Kurset varer 3 Maaneder. Man kan ikke
bo paa Stedet.
Resterende Kontingent
bedes indsendt snarest muligt, saa Stansning af Bladet
kan undgaaes.
Unge Damer!
Glem ikke, at De kan tjene en liden
Lommeskilling i Ferierne ved at samle Abonnenter paa „Urd".
Kr. 1.00 pr. Abonnent- Af den indbetalte Kontingent
beholder Vedkommende Kr. 1.00. Kvitteringer vil
blive sendt nye Abonnenter pr. O mg.
Redaktøren
vil i Sommermaanederne kun være at trælle Onsdag
og Lørdag fra 9—2 Form. i „Urds" Ekspd., Torvet 9.
Praktisk Raadgiver.
Dekoration af Straahatte. Hver Høst eller Vaar lægger man
tilside en Del gamle Hatte, for gode til at kaste og for stygge
til at bruge. Vi har tidligere skrevet om hvad gamle Filthatte
kan bruges til, nu vil vi give vore Læserinder en Anvisning paa
hvordan man kan lade de gamle Straahatte paany komme til
Hæder og Værdighed. Og det forundrer os slet ikke, om der
undslipper mangen en af vore Læserinder et Tvilens Udraab naar
vi siger dem, at gamle Straahatte kan bruges til at dekorere
med. Saa hør nu! — Af Pullen udklippes saa meget at der
blot er igjen en Kant paa 8 ä 9 Cm. ved Bremmen. Hatteforet
rynkes og sammensyes, saa det kommer til at danne Bunden i
den nu aabne Hattepul. Derpaa bronceres hele Hatten udenpaa
med grøn Broncefarve, der gjerne kan oplives med nogle?
Guldstriber. I Bremmens ene Kant sættes en Sløife af Baand eller
Snorer, som Hatten kan hænges i, og i Hattepullen lægges lidt
fin Mos, saa den ser ud som et Fuglerede. En eller et Par
mosede Kviste af Birk eller Naaletræ samt lidt tørt Græs
fuldender Illusionen. Kvistene placeres saaledes, at det ser ud som
Redet hvilte paa dem. I Redet lægges et Par kunstige Eg, mens
en liden Fugl, der paa denne Maade kommer til at se ud som
om den var paa Veien til Redet, fæstes til Bremmen. Baade
Eggene og Fuglen kan man selv forfærdige, de første af
Silkepapir, de andre af Cnenille, Vat og Fjære. Ophængt paa Væggen
i Spisestuen eller Barnekammeret kan en saadan Dekoration,
naar den bare er sammensat med lidt Smag, være baade morsom
og vakker.
Honning.
Det er sikkerlig en almen kjendt Sag, at Honning er et af
de fornemste s. k. Natui’lægemidler. Det er imidlertid faa som
forstaar at bruge Honning paa den rette Maade. Naar f. Eksp.
et Barn begynder at hoste eller klage over ondt i Brystet, giver
Moren det kanske nogen Theskeer Honning, som Barnet
naturligvis modtager med Glæde, da det synes om det som er sødt.
I et saadant Tilfælde vil dog den ublandede Honning blot irritere
den før angrebne Hals. Honning indeholder nemlig Myrsyre og
Plantesalte, der altid til en vis Grad angriber Slimhinderne.
Tager man derimod Honningen i The, Melk, Vand eller hvilken
somhelst mild Tilsætning, virker den altid lægende og lindrende.
Indhold: Rosa Bonheur (med Billeder). — Lidt om norske
Kvinders Arbeide paa Madagaskar. Af Bolette Gjør — Brødrene.
(Forts.) Oversat fra Tysk. — Urd. — Unge Piger. I. En-
Backfisch. Af —g -. — Vort Liv (med Vignet). Af Pastor Harald
Olstad. — Interiør. Af Eté. — Ungdomskorrespondancen. —
En Tur paa Ekeberg. Aktieselskabet Norsk Bicyclefabrik. —
Børnenes Spalte. — Landsbygdens Kvindeforeninger. Af Helga
og r. — Spørsmaal. — Svar. — Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
