Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 24. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
249
sand Fryd at kjende den fine Duft, der slet ikke
mindede om Skurebøtter og lignende.
En Drammenserinde: —k, skrev nylig i Urd
om Fru Sofie Andersens Vaskemethode. Ogsaa vort
Sted har hun gjæstet, men jeg var syg dengang og
kunde ikke deltage i hendes Kurser. Men da nu
Urd indeholdt en Anbefaling af Sapone di
Per-fezione, maatte jeg selvfølgelig prøve det, og jeg
underskriver med Fornøielse —k’s Udtalelser.
Jeg fulgte nøie An visningen,der medfølger Sæben.
Opløste 6 Stykker af den hvide Sæbe i 2 Potter
kogende Vand og satte dertil 1 Pund amerikansk
Soda (dobbelt Portion altsaa).
Da det blev koldt, stivnede det til almindelig
Grønsæbes Tykkelse.
Hermed vaskede vi 14 Dages Vask til 6 Personer
— det hvide Tøi, Blaatøi og Uldtøi.
Efterhvert som Tøiet blev vasket, lagdes det i
Bøgekarret, og kogende Vand, hvori udpisket Sapone,
hældtes over hvert nyt Lag af Tøi; det var
fremdeles af de oplavede 6 Stykker. I denne Træk stod
det til næste Dag. Da tappede vi Vandet af og
varmede det i Bryggepandcn for at benyttes til
Uld-tøiet. —
Jeg har aldrig seet slig Forandring paa Tøi. Som
Prøve kan jeg anføre, at min Søn, Matrosen,
presenterede mig nogle Skjorter, der mere lignede
Pudse-üller end Klædningsstykker. De blev hvide, næsten
som nye. -— Naturligvis blev Tøiet lagt i Blød Dagen
før Vasken som ellers; men ikke med Grønsæbe
eller Soda.
Endnu et. Farvningen med Sapone Colorito
prøvede jeg paa hvidt Bomuldstøi, som jeg skulde
bruge til Filleryer. Jeg tog blaat, grønt, rødt og
rødbrunt, det blev rigtig vakkert. Brugsanvisningen
følger med hvert Stykke. Men Skyllingen fritog jeg
mig selv for, da det kun var den Slags Filler.
Hvad Rensningen angaar, har jeg hørt forskjellige
Udtalelser baade for og imod. Da jeg ikke har lært
Methoden, kan jeg ikke prøve den og følgelig heller
ikke udtale mig om den.
Klædesvasken derimod kan enhver erfaren Kvinde
greie ved at følge Anvisningen. — Summa
Suma-rum: Lad Luden seile sin egen Sø, og brug enten
Sæbepulver eller Sapone di Perfezione.
Sommerdrikke.
lngeferøl.
J/2 Kg. Melis, 40 Gr. Ingefær, 50 Gr. Cremortartari, 2 Citroner,
skaarne i tynde Skiver, 8 L. Vand, 5 Øre Gjær.
Sukkeret og Krydderierne lægges i en Krukke og overhældes
med det kogende Vand. Krukken tildækkes godt og staar til
næste Dag. Da røres godt i og tilsættes Gjæren udrørt i 3
Spiseskeer lunkent Vand. Krukken tildækkes atter og staar igjen
til næste Dag. Det øverste Lag skummes forsigtig af, Massen
siles, fyldes paa Flasker, korkes og er færdig til Brug efter 3 å
4 Dages Forløb.
Sukkerøl.
V2 Kg. Farin, 6 L. Vand, 3 Flasker Lagerøl, Saften af 1
Citron eller 3 Draaber Citronolie.
Det Hele blandes koldt sammen, røres godt 1/2 Time, fyldes
paa Flasker, korkes og sættes paa et koldt Sted nogle Dage.
Citronøl.
7 friske Citroner. 2i/a Kg- Sukker, 16 L. Vand, 8 Øre Gjær.
Vand og Sukker koger sammen til det er klart og afkjøles
til det er lunkent. Gjæren udrøres i 4 Spiseskeer lunkent Vand,
tilsættes 1 JTheske Sukker og 2 Spiseskeer Hvedemel, røres godt
til det er glat, staar nogen Minuter for at hæves og røres saa
ud i det afkjølede Sukkervand. Karret tildækkes og staar 2 å
3 Dage for at gjære. Det Skum som har dannet sig over tages
hort, og Øllet fyldes paa et Anker, tilsættes Citronerne skaaret i
løvtynde Skiver. Ankeret spunses, lægges i Kjælderen eller et
andet kjøligt Sted, og er færdigt til at fyldes paa Flasker efter
12 å 14 Dages Forløb. Paa Ankeret fyldes 1 L. koldt Vand med
det samme man skal tappe Øllet af.
„Aggi".
Hvorledes man holder afskaarne Syrener friske i Ugevis.
Enhver Husmoder har vistnok en Buket af disse skjønne
Blomster i sin Stue nu om Dagen; men de visner saa hurtig, og
der falder derfor kostbare. Læg dem da i en Bøtte med friskt
Vand, og den næste Morgen vil de være ligesaa friske, som om
man imidlertid om Aftenen havde taget dem lige af Træet. Pas
bare paa at hele Buketten, baade Blomst og Stilk, kommer godt
ned i Vandet. Elise.
Huslægen.
Kan „Urd" sige mig, hvordan jeg skal blive fed?
Daja.
Hvis De ikke har nogen Sygdom, der er Aarsag til Deres
Magerhed, kan De have Haab om at blive fed ved at indrette
Dem som følger:
Deres Opholdssted maa være sundt, med frisk Luft og Sol
i Værelserne; De maa have Adgang til Ophold ude i fri Luft
og lidt Motion for at styrke Appetiten og Fordøielsen. Deres
Kost maa være rigelig og nærende; som særlig fedende ansees
Melspiser og Fedt, rigelig Nydelse af nysilet Melk etc. De maa
sove mindst 9 Timer i Døgnet, ikke have meget eller opslidende
Arbeide, og kan De undgaa Sorger, Ærgrelser eller Bekymringer,
kort sagt, alt, som forstyrrer Sindets Ligevægt, vil De
sandsynligvis kunne glædes ved en betydelig Tiltagen af Deres
Legems-vegt. R. S.
Kan nogen give mig et godt Raad mod Filipenser i Ansigtet.
May.
Flittig Vaskning med Sæbe og lunkent Vand; hver Aften
Indgnidning af Svovlvaselin eller en anden Svovlsalve. Om Huden
deraf blir rød og irriteret veksles med Coldcream eller Pudder.
Undgaa Spirituosa, fed og sterkt krydret Mad.
R. S.
Kan „Urd" sige mig et godt Middel mod brune Flammer i
Ansigtet? Laana.
Brune Flammer i Ansigtet er vel i de fleste Tilfælde
vanskelige at faa bort; derfor bedst saa meget som muligt at
undgaa dem ved Brug af Slør og Parasol.
R. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
