Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 24. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
URI)
Literatur.
Vort Hjem. 9. og 10. Hefte å 60 Øre. Udgivet af Emma
Gad og Sofie Hollen. Det nordiske Forlag.
Spørsmaal.
Kan nogen opgive mig et hyggeligt, godt og hilligt Logi i
London samt oplyse, om det er vanskeligt at faa Kontorpost der?
Käthe 21 Aar.
Kan nogen af „Urd"s Læsere være saa snil at sige mig, hvad
jeg skal gjøre for at undgaa en brændende Rødme, der som oftest
viser sig naar jeg kommer ud? Den er meget generende. Har
bestandig havt lidt Farve. En ung Pige.
Suar.
Eda. Det er en meget vanskelig Sag Den bedste
Fremgangsmaade er dog, saavidt jeg ved, at vaske Tøiet i Galdesæbe, opløst
i lunkent Vand, og bagefter lægge det en Stund i Saltvand.
Trine.
Eda. Ja, „Barnebog" af Helene Lassen. Er at faa i alle
Boglader.
Bolla. Frøken Blehrs Pensionat er ogsaa meget udmerket.
Undervisningstid 11 — 3 Form. 3-maanedligt Kursus. Pris Kr.
80.00. Paa den gamle landskjendte Husholdningsskole i Tønsberg
bor Eleverne paa Stedet, og Opholdet her falder derfor rimeligvis
billigere.
Til Frk. „19 Aar", som gjerne vil ha’ en Mand.
„Lev naturlig, og vær dig selv". Vil De have nøiere
Underretning, haves Opskrifter for de forskjellige Mænds Karakterer,
som De skulde ønske at behage. F.
Praktisk Raadgiuer.
Brune Sko er ikke
pene naar de er
smudsige, men heldigvis er
de meget lette at faa
rene igjen. Dyp en
ren Klud i Benzin, og
gnid det smudsige Sted
til det er aldeles rent,
tag saa en ny Klud,
gjerne af Uld, og gnid
paanyt indtil Skoen
faar sin oprindelige
Glans igjen.
Hvide Bælter samt hvide og lyse Hansker renses paa
følgende Maade: Læg det der skal renses ned i et lidet Fad og
hæld Benzin over til det er gjennemblødt, dæk Fadet godt til
med Laag, saa ikke Benzinen fordunster, og lad det staa og trække
sig en Times Tid. Tag saa en Hanske op ad Gangen og gnid
den med en ren Klud til den er aldeles ren og tør, stryg den
saa over med Talkum, (faaes hos Farvehandlerne) og Hanskerne
vil være aldeles som nye. Samme Fremgangsmaade med hvide
Bælter. L. L.
Tænderne.
At næste Generatien efter al Sandsynlighed bliver tandløs,
er vel noget af det sørgeligste, man kan sige om vore
Efterkommere. Og dog — hvilke andre Udsigter er der for den
kommende Slægt? Vore yngste maa plombere sine Tænder med
det samme de er fældt, og unge Piger paa seksten Aar har
næsten ikke en Tand der er værd at plombere. At det er Føden
som for en stor Del er Skyld heri, er vel en Kjendsgjerning.
Man behøver jo ikke at gaa længre end til Svenskerne med
deres Knækkebrød og do. gode lænder for at forvisse os herom.
Naar en Stockholmer f. Eksp. kommer hid til Kristiania, er
noget af det første han lægger Merke til (foruden den
traditionelle Kristianiasøle naturligvis) hvor mange Mennesker det er
som har indsadte Tænder. Men naar Brødet, som vitterlig
paavist, har en saa stor Indflydelse, hvorfor da ikke bruge mere
haardt Brød, Knækkebrød f. Eksp.? Lad ialfald Børnene faa
Knækkebrød, og skal de have noget at forfriske sig med mellem
Maaltiderne, hvilket man dog maaske bør sætte et
Spørsmaals-tegn ved, saa lad dem ialfald faa lidt Knækkebrød at tygge paa.
„Mange Grave graves med Tænderne", siger et arabisk Ordsprog;
men man kunde sikkerlig ogsaa vende Ordsproget om og sige,
at mange Grave graves paa Grund af Tand mangel.
Poteten.
Som nylig omtalt i „Sundhedsbladet" har de nyere
Undersøgelser godtgjort, at Poteten er et langt fortræffeligere
Næringsmiddel, end man tidligere har tænkt. Mangel paa
Æggehvidestof er ingen Indvending mod den, da de fleste Mennesker jo
snarere faar for meget end foj* lidet Æggehvidestof. En fransk
Kemiker ved Navn Balland har ifølge „Sundhedsbladet" for nylig
anstillet nøiere Undersøgelser over Poteten, og han er kommen til
det Resultat, at de mest næringsrige Poteter er dem, der ikke revner
eller sprækker under Kogningen. At en Potet revner eller sprækker
under Kogningen skyldes ikke en større Mængde Stivelse, men
Mangel paa Æggehvidestof, som det bindende og sammenholdende
Element. Han mener derfor ved almindelig Kogning at kunne
afgjøre, om Poteten indeholder mere eller mindre Æggehvide.
Det er for saa vidt kjedelig, som vi alle synes bedst om de
møre, sprøde Poteter, der revner under Kogningen; men paa
den anden Side kan vi glæde os. Man bør koge Poteterne i lidet
Vand, næsten Damp, saa vil alle Poteter revne og sprække og
blive sprøde. Det er et almindeligt Spørgsmaal paa det af os
ledede Sanatorium: „Hvor faar De dog de deilige Poteter fra?
Poteterne er ganske vist saa gode, som man almindelig kan faa
dem; men det ligger meget mere i Kogningen end i selve
Poteten. Som tidligere omtalt i „Sundhedsbladet" maa man
ikke koge Poteten i meget Vand og kaste Vandet bort, da man
derved kaster noget af det mest værdifulde væk. Man maa ogsaa
se til at faa saa vidt mulig hele Poteten med, da de forskjellige
Lag i samme indeholder forskjellig Næringsværdi. Tager man
et tyndt. Snit af en Potet og holder det op mod Lyset, ser man,
at den indeholder et Marvlag, et Mellem- og et Barklag. Det er
nogen Uenighed om, hvilket Lag, der indeholder den største
Næring. Den almindelige Mening har hidtil været, at det var
Barklaget, nogle nyere Lærde mener, de har fundet den meste
Næring i Marvsubstansen. Rigtigt benyttet er Poteten et
fortrinligt Næringsmiddel, der i bagt Tilstand er meget letfordøielig og
taales af de fleste.
Indhold: Rosa Bonheur (med Billeder. Slutn.) —
Brødrene. Oversat fra Tysk. (Forts.) — Lange Forlovelser. Af Dog.
— Sanctehans (med Vignet) (Digt). Af Hj.
Gleditsch.—’Landsbygdens Kvindeforeninger. Af Letta og Käthe. — Vor Storvask.
Af Benedicte Brynildsen. — Sommerdrikke. Af „Aggi". —
Hvorledes man holder afskaarne Syrener friske i Ugevis. Af Elise. —
Huslægen. — Literatur. — Spørsmaal. — Svar. — Praktisk
Raadgiver (med Vignet).
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
