Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
Ul)!’,
Hos Personer med mindre fyldige Ansigter kan man
undertiden fatte Vævene mellem Tommelen og de andre Fingre,
hvorved Behandlingen bliver lettere. Massage omkring Øinene gavner
ogsaa Synsstyrken, naar den udføres paa rette Maade. Ved
Massage af Næsen gaar Bevægelserne ovenfra nedad og udad.
Selve Rynkerne fjærnes lettest ved Trækninger af Huden i
Retning modsat Rynkernes Længdeakse. Man maa imidlertid ikke
anvende saa megen Kraft, at Vævene lider nogen Skade.
Hvis man følger disse to Raad i tilstrækkelig lang Tid, kan
man være sikker paa at slippe af med alle Rynker, der ikke
ønskes, saafremt man da ikke er altfor gammel.
Literatur.
En ny, god Bog for Børn var der nylig Spørgsmaal efter i
„Urd". Mellem Søskende — af Fru Benedicte Brynildsen, er
vel noget af det bedste man kan levere Børn at læse. Den Bog
fængsler straks enhver Alder, fra den 5 aarige til Konfirmanten;
ja, ogsaa Pappa & Mamma følger med virkelig Interesse disse saa
naturlige, ligetil skrevne Forholde mellem Smaasøskende i
Hjemmet. Og — der er en Moder, i Ordets ædleste Betydning,
tilstede mellem disse Smaa, saa Forældre med Fordel kan lade sine
Smaa saa ubemerket titte ind, se og høre paa denne Søskendeflok.
Dertil er det jo det solide norske Hjem og ægte norske
Unger man træffer paa, og det er en Sjeldenhed i Børnebøger,
da det jo som Regel gjerne er Udlændinger der skildres. Det
virker saa ganske anderledes hjemlig-koselig interessant,
ubemerket at kunne se og høre, hvordan andre norske Unger
tumler sig i Hjemmet. Denne Bog vilde sikkerlig ogsaa gjøre
stor Lykke blandt de smaa Udlændinger, — godt oversat og
helst med en Illustration for hvert Kapitel og med en Smule
forandret Titel, f. Eks.: — Mellem Smaasøskende i Norge. —
A. A.
Spørsmaal.
Kan nogen af „Urd"s Læsere sige, hvor man kan faa grundig
Undervisning i tysk, engelsk og fransk Korrespondance og
Konversation? Pris pr. Time ønskes opgivet.
A. D.
Kan nogen af „Urd"s Læsere give mig en god Opskrift paa
Bhabarbravin? En Abonnent.
Sig mig, hvordan jeg skal faa væk en hel Del smaa Vorter,
som spreder sig udover mine Hænders indre Side? Er saa
plagsomt saa! Har forsøgt Pensling med Helvedsten — hjælper ikke!
T.
„Urd" alvidende — ved du Raad for en stadig tiltagende
Ansamling af hvide Prikker paa Neglene? Kan tru det er fælt!
— nytter hverken Sand eller Sæbe eller Pudsing paa dem!
A.
Kan en af Urds Læsere sige mig et Middel mod
ildelugtende Fodsved? Fin Næse.
Praktisk Raadgiuer.
Daarlige Poteter,
som er saa alminde=
lige nu paa denne Tid
af Aaret, bliver mere
velsmagende ved at
staa skrællede i rent,
koldt Vand i nogen
Tid, i det mindste 24
Timer, hvorpaa de
koges langsomt i et
andet Vand.
At farve Lintøi og
Bomuldstøi blaat. Til
425 Gr. Tøi tages 77 Gr. Vitriololje og 13 Gr. Indigo. Denne
sidste stødes-fin og blandes med Oljen i et stort Kar, der
dækkes godt til og henstaar nogen Dage. Indigooljen hældes i en
Gryde, tilsættes Vand i Forhold til Tøiet, og koger til alt Skum
er sunket, hvorefter Tøiet lægges nedi og koger 3/4 Time.
Skylles bagefter i Vand.
Hvordan en Skinke bliver mør og saftig. Naar Skinken er
godt udvandet, koges den næsten mør og bliver liggende i
Suppen til næste Dag. Hvis den skal serveres varm, sættes den
over Ilden og faar et Opkog lige før den anrettes.
Aske som Gjødning er, som de fleste ved, aldeles udmcrket;
mindre kjendt er det maaske, at Asken for at gjøre Nytte maa
udlægges og blandes med Jorden om Høsten, men at den
ud-strøet om Vaaren er skadelig for de fleste Vækster, ja for nogen
endog ren Gift. Har man ikke om Høsten udspredt og nedgravet
Asken, bør man derfor om Sommeren heller forføie den til
Komposten, hvor den i sin Tid kommer did den skal. Om Sommeren at
strø Aske under Stikkelsbærbuske er et godt Middel til at
bevare disse mod Mark og skader dem ikke, da disse Buske har
saa dybe Bødder at den ved Begn frembragte Lud ikke naar dem.
Middel mad Myggestik. I et udenlandsk Tidsskrift læses
følgende: Jeg er vis paa at mange af mine Læserinder med
mig har jamret sig over de ubehagelige Følger af Myggestik.
Paa mig har Myggestikkene altid en meget irriterende Virkning, og
jeg er vist ogsaa usædvanlig plaget af dem. Med det samme
jeg har faat Stikket, hovner det op, og Huden bliver meget
rød og øm. Jeg forsøgte naturligvis alle de Midler jeg kjendte:
Salmiakspiritus, Kloroform, Kamter, Nelikolje osv., men alt
forgjæves. Jeg holdt paa at resignere og finde mig i min Skjæbne,
da jeg opdagede, at jeg altid var fri for Smerten en Stund
efterat jeg havde vasket mig. Jeg prøvede nu flere Gange at
vaske mig efterat jeg var blevet stukket, og forstod snart at
det ikke var nogen Skuffelse, men at det var Sæben der udøvede
den vidunderlige Virkning. Siden den Tid har jeg altid om
Sommeren, naar jeg er paa Landet, gaat med et lidet Stykke Sæbe i
Lommen, som jeg straks indgnider det stukne Sted med. Jeg
væder Sæben lidt og gnider til selve Stikket og de nærmeste
Omgivelser er bedækket med Sæbeskummet, som jeg derpaa
lader tørre ind i Huden. Lidt efter ophører Svien, og
Smerten er borte. Hvis Sæbeskummet skulde blive gnedet af, og
Smerten atter indfinde sig, gjentager jeg Forsøget.
S.
At skræmme Spurve bort fra Frugttrær. Et udmerket
Middel til at skræmme Spurve bort fra Krugttrær er at dele Løg i
to Dele og binde dem til Grenene hist og her. Fuglene har
nemlig en saadan Afsky for den skarpe Løglugt, at de er glade
ved at holde sig borte.
At vaske uægte farvede Stoffe. Uægte farvede Stoffe vaskes
bedst i lunkent Vand hvori der er opløst Hvedeklid. Tøiet
lægges ivand heri, trykkes men gnides ikke og skylles godt.
Er der Fedtflekker paa, bestryges Flekkene nogen Dage før
Tøiet skal vaskes med Eggeblomme, som man lader sidde, paa
til det løsner i Vandet.
Indhold: Karen Nilsen (med Billede). - Brødrene (Forts )
— Hverdagsskjønhed. Af Ellen Key. — Unge Piger. II. Af — g — .
— Maal trostens Vuggevise (Digt). Af Theoder Caspari. Med
Komposition af Alexandra Moe. — Kvindekongressen i London
(med Billede). — Børnenes Spalte (med Titelvignet) Af S. G.
— Den kvindelige Industriskole. Af X. H. — Udflugter i det
Grønne. — Vore unge Damer. Af Dog. — Hvordan fjernes
Bynker? — Literatur. — Spørsmaal. — Praktisk Raadgiver.
Det norçkp Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
