Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 29. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
URD
Tæer og Fingre er halvt fortæret og saa har han saa ondt for
at puste. Vi vil forsøge at trøste ham i hans Nød, men bliver
baade glad og forundret, da han beder os synge en Lovsang.
Vi faar af dette et lidet Indtryk af, hvordan de Syge har
det i Ambohipiantrana, Barmhjertighedens By. Stille gaar
Gjerningen her sin Gang, stadig kommer Syge indenfor Byens Mure,
og alle mødes med den samme Kjærlighed og Barmhjertighed.
Mange føres derigjennem hen til den evige Barmhjertighed
og finder Lægedom for sine syge Sjæle, om end ikke deres
Legeme kan helbredes.
Men Krigens Rædsler kom ogsaa forstyrrende over denne
lille By. Om end Madagaskars Hovedstad var indtaget af
Franskmændene kunde ikke Folket med en Gang underkaste sig. De
dannede store Røverbander og foretog Herjingstog snart her, snart
der. Under et saadant var det, at en engelsk Missionærfamilie
blev dræbt.
Saa kom det bekjendte Overfald paa Sirabé, da vore
Missionærer var dragne til Konferents i Sydbetsileo, og saa den franske
Resident drog paa Inspektionsreise og tog den madagassiske
Guvernør Rainijoanary med, saa Stationen var aldeles
ubeskyttet.
Dette benyttede Røverne, og i Rosaas’s Hus var nu
Missionærernes Hustruer og Børn, to gamle Missionærer og en Del
Indfødte, indesluttede og beskudte i tre rædselsfulde Dage.
Men da Nøden var størst, og Hedningerne spottende raabte:
Hvor er nu Eders Kristus? da var ogsaa Hjælp for Haanden.
Den kan ikke beskrives med Ord, den Glæde som fyldte
alle disse betrængtes Hjerte, da der lød som et Skrig gjennem
Huset: „Rainijoanary kommer, Rainijoanary kommer!"
Foran alle sprængte han frem over Sletten, denne
Madagaskars Helt, efter ham fulgte hans Bror Radafy, og nu flygtede
Røverne, og de Indespærrede var frelste og kunde atter
komme ud.
Søster Marie skriver fra Sirabé den 8de Juni 1896.
Det er med’ Sorg i Hjertet at jeg idag vil bringe Eder en
Hilsen fra Ambohipiantrana.
I et eneste Døgn fra 2den Pintsedags-Eftermiddag og til 3die
Dags Aften blev Byen forvandlet til en eneste stor Ruin. Det
var forfærdelig haardt at være Vidne til Ødelæggelsen uden at
kunne bringe de stakkels Syge den ringeste Hjælp. For vore
Øine saa det mørkt ud, men Gud hørte vore Bønner og sendte
os Hjælp i Nøden.
Residenten, Rainijoanary og Radafy med deres Tropper
var neppe komne hid, før jeg ilede afsted for at se til vore
Spedalske. Nogle Kvinder stansede mig paa Veien og sagde, at
jeg maatte vogte mig, da der endnu var en hel Del Fiender,
som laa skjulte. Jeg gik nogle Skridt tilbage, men fik nyt Mod
ved at se den Masse Mennesker, som fulgte Rainijioanary,
og gik trøstig videre. De sidste Dages Angst gjorde mig ganske
ør, jeg kjendte neppe Veien. Bare en Tanke, et Ønske fyldte
mit Bryst, ak maatte ikke nogen af dem være indebrændt!
Kommen derbort træffer jeg først en liden 9 Aars Slavegut,
han kunde fortælle, at ingen var brændt. Først da kunde jeg
rigtig føie Glæde og Jubel over Frelsen, som var bleven alle til
Del. Flere af de Spedalske kommer til, og de fortæller, at en
Del af de mest Syge sidder ude i Marken.
Vi iler afsted og finder flere af de Elendigste, som har søgt
Ly ved en Hob Katsakastilker. Vi græd sammen, men det var
ikke Sorgens Taarer, kun Glæde over det uventede Gjensyn.
Ikke en af dem havde vovet at haabe at se os levende igjen.
Vi fik da disse Syge bragt bort til nærmeste By og gik ud
for om muligt at finde flere ude i Marken. Der i Nærheden af
Spedalskhjemmet har vi Jalisana. Han kan neppe tale, da han
har ligget 2% Døgn uden Mad. Tænk at Røverne havde baaret
ham ud af Huset før de satte Ild paa det. Vi maa øieblikkelig
faa fat i lidt Vand for at vaske hans Saar, da der er en
Vrimmel af Smaaorm; han har jo ligget i Solen i tre Dage. Efter megen
Møie faar vi bragt ogsaa ham i Hus, hvor han faar Ris og Kjød,
da han naturligvis er meget sulten. Vi gaar ud og søger efter
flere, men ingen er at se, saa vi maa slaa os til Ro. Tolv Stakler
var derborte, ellers var hele Flokken spredt for alle Vinde.
Siden er en stor Del komne tilbage, saa der nu er 170. Mange
af dem er i en meget forkommen Tilstand, en døde straks han
kom hjem, mange kom med store Saar paa Knæerne, de har
krøbet paa Knæerne.
Husene er ødelagte, alt Træværket er enten brændt eller
stjaalet. Ca. 400 Tdr. Ris og en hel Del Mais er gaaet samme
Vei. En Del af Træerne som var plantet er nedhugne, alt skulde
ødelægges, som Europæerne havde havt noget med.
Jeg har forsøgt at opmuntre vore stakkels Spedalske og
lovede dem, at de nok skal faa baade sine Huse og Kirken istand
igjen. Har jeg lovet formeget? Lad os ikke tabe Modet om
det ser aldrig saa mørkt ud. Det er godt i Livet at høre Herren
til, men uundværligt i Døden.
Søster Marie flk det travlt med at gjenopbygge den brændte
By. En Dag fik hun 100 Mand med for at fiske op Træværket,
Døre og Vinduer som var kastet i Floden. Saa bragte Folket fra
Byen Ris til de Spedalske, det er al Sandsynlighed for, at det
var den stjaalne Ris, man skammede sig over at have røvet fra
disse stakkels Syge.
Inden Regntiden kom var der kommet Tag over Husene, saa
de Syge kunde flytte ind, og saa var alt i den vante Orden,
Syge fandt Tilflugt og kjærlig Pleie, kristelig Barmhjertighed
øvedes og Sjæle blev vundne for Guds Rige.
Mit Yndlingssted.
Mit Yndlingssted hver Sommerstund
er ved det dybblaa Hav.
Did gaar vi to — jeg og den Hund,
han mig før Reisen gav.
Mit Yndlingssted fra Høst til Vaar,
naar jeg er fri en Stund,
er ved det Vindu, hvor jeg faar
se Solen rød og rund
gaa ned i Havet — da den tar
en Hilsen med til Fred,
som færdes ude, men kun har
en kjær — saavidt jeg ved.
Og denne ene — det er jeg;
hans Skib — det bær’ mit Navn!
O, Herre Gud, slip Skibet ei,
men før det hjem i Havn!
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
