Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 29. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
301
Lange Forlovelser.
in.
^isne Blade, sagde hun, idet hun reiste sig fra Bænken
hvor hun havde siddet, og lod Foden langsomt glide
gjennem det gule Løv Vinden havde hobet sammen
foran dem, mens de havde siddet og talt. — Visne
Blade!
Hun saa op. De store Øine var halvt tilsløret, Trækningerne
om Munden og Hodets Holdning talte om Kamp, men ogsaa om
Mod og Beslutsomhed.
— Du elsker mig altsaa ikke mere? Ogsaa han havde reist
sig; der var en Blanding af Trods og Ydmyghed over den høie,
ranke Skikkelse.
Hun saa ham ind i Øinene, raskt, skuffet.
— Og det er den Slutning du er kommet til efter alt hvad
her er sagt! Har du ikke forstaat mig bedre?
— Jeg troede det alt sammen bare var Udflugter — — —
— — — noget du fandt paa for at besmykke det du egentlig
vilde sige — — — — — det at du ikke længre holdt af mig.
— Man bruger ikke Udflugter naar man staar ligeoverfor
Livets dybeste Alvor. Om man aldrig før har talt Sandhed, saa
taler man Sandhed i det Øieblik man holder paa at drukne, og
man føler at Sandheden er den eneste Planke man kan komme
i Land paa.
— Og Redningsplanken her, det er Skilsmisse, Afbrydelse
af et Forhold som Frøkenen efter saa mange Aars Forløb finder
en Smule trættende.
Hun saa op, harmfuld.
— Jeg ved du kan forstaa mig, sagde hun med dirrende
Stemme, om du vil. Jeg har ikke beklaget vor lange Forlovelse,
den har du ingen Skyld i; det var Synd af mig at beskylde dig
derfor. Men jeg bebreider dig, og jeg bebreider mig, at vi ikke
benyttede den bedre, at vi lod Trætte, smaalig Mistanke og
Hensynsløshed herje vort Hjerteliv og vor Kjærlighed, herje det
slig at vi idag blot staar igjen med Stumperne af hvad der
engang var vort dyreste Eie. Og paa disse Stumper vil du at
vi skal bygge videre! Nei og alter nei! Heller et rigt Liv i
Fattigdom, end et fattigt Liv i Rigdom. Hun vendte sig om for
at gaa, men betænkte sig et Øieblik.
— Du sagde saa ofte, tillagde hun, naar vi talte om vor
Kjærlighed, og hvilken lang Prøve den blev sat paa:
Den vokser som Egen i Aarene lange,
den næres af Tanker og Sorger og Sange —
Og det var saa vakkert og saa sandt, som saa meget af det
du sagde forresten. Den næres af alt hvad der er skjønt og
godt, ja af Sorger og Lidelser ogsaa; men den næres ikke af
haarde, ubetænksomme Ord, ikke af egenkjærlige Handlinger,
ikke af onde Tanker som faar Rum. Kjærligheden er en fin,
spæd Plante; man maa behandle den varsomt og ikke træde
den ned. Den reiser sig kanske igjen, men Farvens Skjørhed,
Bladenes Ynde, Duftens Poesi faar den aldrig mere tilbage.
Hun følte en let Haand paa sin Arm, idet hun bøiede et Par
Grene tilside for at gaa. Et Par varme, brune Øine saa ind i hendes.
— Aldrig?
— Jeg ved ikke, maaske — — — naar Høsten og Vinteren
har udført sit, og Vaaren kom tilbage endnu en Gang. — — —
Hun var borte.
— Visne Blade ? hviskede han undrende hen for sig, idet
han sparkede til Løvet som havde samlet sig i endnu større
Mængder for hans Fod. Saa satte han sig atter ned paa Bænken
Ethel.
To Bøger for vore Kvindeforeninger.
iden der i „Urd" har været talt saa meget om
vore Kvindeforeninger for Missionen, maa jeg
faa Lov til at nævne to Bøger, som jeg tror
vilde bringe en liden Afvexling i
Missionslæs-ningen. Naar Presten har holdt en liden Andagt
og bragt os å jour med Begivenhederne paa Missionsmarken, er
det jo heldigt at faa lidt Afvexling. Vor Missionstidende fra
Madagaskar er som Regel vel lang at læse tilende. Det passer
bedst at faa den i Uddrag.
— Den første Bog jeg vilde anbefale er: „En Kristen" af
Hall Caine. Den er ualmindelig interessant. Bladene har vistnok
(jeg har forresten ingen seet) bragt Anmeldelser om den, saa
jeg bare vil sige, at det er sørgeligt, at den er saa grufuldt slet
oversat. Var en ukjendt Kvinde kommen til en Forlægger med
en slig Oversættelse af en Bog, skulde man fristes til at tro, at
Forlæggeren havde vist hende Vinterveien. Grunden til, at alle
disse Sprogblomster har faaet staa urørt,’ maa da sandelig være
den, at Oversætteren er et Mandfolk.
— Til alle vore engelsklæsende unge. Damer vil jeg anbefale
denne Bog. Og om De ikke kan læse den i
Originalspi-ogetpaaKvinde-foreningerne, saa læs den nu i Ferierne! Den er noget ganske
andet end de mange elendige Leiebibliotheksromaner som saa
mange sluger.
Saa er der: „I Jesu Fodspor" af C. Sheldon, Prest i Topeka,
Kansas, Amerika.
Den Bog har jeg læst baade paa Engelsk og i den danske
Oversættelse, Heldigvis er vel snart den norske Oversættelse
færdig nu. Jeg vil oprigtig haabe, at den blir bedre end
Hall Caines Bog. Den danske Oversættelse synes jeg nok støder
norske Øren. En Bog, som vækker tillive saa mange og saa vægtige
Tanker, skal man lede efter. Den er ualmindelig fængslende og
aandfuldt skrevet, om den ogsaa kan indeholde Enkeltheder,
som man ikke kan være enig med Forfatteren i. Da jeg antager,
at de fleste kjender Bogens Indhold efter andre Blade, vil jeg
ikke trætte ved Gjentagelser. Kun vil jeg sige, at der vel kan
være meget delte Meninger om, hvorhvidt Virginia Page valgte
det rette, da hun lod den stakkars Loreen faa et af sit Hjems
bedste Værelser, naar hendes gamle Bedstemor havde saa meget
derimod, at hun af den Grund reiste fra deres fælles Hjem.
Det er netop noget, som Unge og Yngre altid bør huske paa,
men som det gjerne falder dem vanskeligt at efterkomme, det
nemlig, at man skylder at tage Hensyn til de Gamle, selv om
det kan se ud som om Retten er paa Ungdommens Side. Og
efter min Mening var Virginias Handling i det Tilfælde netop
ikke „in his steps". Saa var der Rachel Winslows Kamp, om
hun skulde blive Kunstnerinde eller ikke. Sheldons Syn paa
Sangerinder synes mig lidt snevert. Rachel Winslow kunde
efter min Mening ligesaavel tjene Gud i en Konsertsal som paa
den Maade, hun valgte. Thi hvad kan mere drage et Menneske
bort fra Jorden og opad mod Gud end fin, nobel Sang? At
blive Operasangerinde er jo noget helt andet. Selvfølgelig kan
man umuligt sige, at ikke en Operasangerinde kunde være en
Kristen; men en Operasangerindes Forhold i det Hele vil jo
medføre mange Fristelser for det indre Liv.
Men, som sagt, jeg har ikke paa længe læst en Bog der har
vakt tillive saa mange Tanker: Den er saa rolig og behagelig
skrevet. Ikke spor fanatisk. Og jeg ønsker inderlig, at rigtig
mange Unge vilde læse den!
Ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
