Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 5. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
URD
og faar sin overflødige Del af Livels Bitterhed og
Elendighed at kjende, især den, som forvoldes af
de Riges og Mægtiges Tyranni. Som Mand
prædiker han i Tale og Skrift Oprør mod det
bestaaende og kastes i Fængsel. Efter 10 Aars
Indespærring slipper han ud, foretager et mislykket
Mordatlentat paa Kongen og ender sit Liv paa
Skafottet.
Saa ægte ungarsk en Skald, som Petöfi ellers
er, saa lidet national, saa opfyldt af fremmede
Ideer er han i dette bizarre Digt, hvor han, som
Literaturhistorikeren Eugen P é ter fy træffende har
sagt, opstiller en fransk Gamin som Repræsentant
for det ungarske Folk. Det hele virker som en
Pamflet fra den franske Revolutions Dage. Men
paa samme Tid kommer ogsaa i denne
social-demo-kratiske Tendensdigtning med dens mange
Uhyrligheder og dens Overskriden af alle den
harmoniske’ Skjønheds Grænser Petöfi s store Genius
tilsyne. Vi ryster under Læsningen paa Hovedet
baade af det ene og det andet. Vor æsthetiske og
moralske Følelse bliver Gang paa Gang oprørt. Vi
ærgrer os over Kompositionens LøshecJ og
Karakteristikens Svaghed. Men tiltrods for alt dette rives
vi uvilkaarlig med af Digterens skabende Kraft og
høie Fantasiflugt og af de mange store Skjønheder,
hvoraf hans Digt er fuldt. Neppe har t. Eks. nogen
Digter givet en mere ophøiet Skildring af det
elskende og i sin Kjærlighed ofrende Kvindehjerte
endPetöfis af „Apostelens" Hustru. Gribende
skildrer han ogsaa Moderhjertets fortvilede Sorg. Digtet
er i det Hele langt mere lyrisk end episk. Det
mangler i høi Grad den episke Ro, er meget mere
et Produkt- af en oprørt lyrisk Stemning, som
vibrerer eller rettere raser gjennem det.
Under de daværende urolige Tider kunde dette
Digt ingen Forlægger finde. Først Aaret efter
Digterens Død opnaaede det at blive trykt; men
som et fanatisk Forsvar for politisk Fyrstemord
blev det konfiskeret og kjendtes i lang Tid kun af
faa. I 1870 forberedtes den store Pragtudgave af
Petöfi s samlede Verker, og man var da i stor
Beraad, om man skulde lage „Apostelen" med eller
ikke. Fra Autoriteternes Side vilde vistnok ikke
længer nogen Hindring lægges i Veien, da
Forholdene nu var ganske anderledes fri. Men vilde det
ikke være en stor Mangel paa Diskretion og
Delikatesse ligeoverfor det nuværende Ungarns saa
populære Kongefamilie, om man medtog et saa
berygtet Skrift? Blandt dem, som havde med
Udgivelsen at gjøre, var to af Landets mest fremragende
Mænd. Den ene var en af den afdøde Skalds bedste
Venner, den bekjendte Romanforfatter Maurus
Jökai. Den anden var Petöfis Svoger Paul
Gyulai, gift med en Søster af Petöfis Hustru.
Han er Professor i ungarsk Literatur ved
Universitetet i Budapest og bekjendt som Ungarns
grundigste og skarpeste literære Kritiker. Tillige en
fin Lyriker, som navnlig i en Serie af dybtfølte
Digte har forherliget Mindet om sin i 1860 afdøde
høit elskede Hustru Maria Szendrey. Er
desuden en af Ungarns største Novellister, som saadan
især en Mester i det, som Maurus Jökai derimod
med al sin Opfindelsesevne og sit Fortællertalent
er fuldstændig blottet for, nemlig psykologisk
Analyse. Efter Forslag af disse to Mænd besluttede
man at overlade Afgjørelsen af hint tvilsomme
Spørsmaal til en Dame, som baade var en af
Petöfis varmeste Beundrere og en af de dybeste
Kjendere af hans Poesi. Hun erklærede, at hun
meget godt kunde forstaa, om end beklage, at en
Digter, endog med „saa ædle’ Intentioner" som
Petöfi, i en saa oprørt Tid som 1849 havde
kunnet hengive "g til saa blodige politiske Drømme.
Men ved Siden af disse fandtes der i Digtet saa
mange af de herligste og mest ophøiede Tanker,
at dets Undertrykkelse vilde være en Synd mod
Skaldens Minde. Den, som fældte denne Dom, var
ingen ringere end — Ungarns egen Dronning,
den ædle og høit begavede Keiserinde
Elisabeth af Østerrige. Det er et Træk, som
i høi Grad vidner om hendes noble Tænkemaade
og Intelligents. Men det er tillige noget, som
stiller hendes Død for en politisk Vanvittigs
Morder-haand i en endnu mere tragisk Belysning. Det
vilde være ganske interessant at vide, om den
italienske Anarkist, som havde udseet den
ulykkelige Fyrstinde til sit Offer, nogensinde havde læst
Petöfis „Apostel". Digtet udkom i 1886 i Rom i
en italiensk Oversættelse af Giuseppe Cassone
med Forord af Dr. Ignatz Hel fy.*)
Et Ægteskab.
Af
Et hel Turner.
Autoriseret Oversættelse fra Engelsk.
I.
mener det alvorligt, Dot, forfærdelig alvorligt. Jeg
befaler dig at hente Barnet, og jeg er bestemt paa’
at du skal adlyde mig!" Han gav hende et lidet
Stød for at give sin Befaling Eftertryk. „Jeg er din
Herre, og jeg vil, at du skal forstaa det fra denne Dag "
Dot blev ikke lidet overrasket ved at se den Ild, der lued
i hans Øine, — disse Øine, der ellers pleiede at være saa klare,
smilende og kjærlige; derpaa rev hun sig løs.
„Pyt!" sagde hun, „du er bare en dum, veslevoksen, sint
Gutunge, Larrie! Du min Herre! du er ikke noget i Verden
andet end min Mand!"
„Gaar du?" spurgte han i en Tone, han aldrig havde brugt
til hende før.
„Neiy sagde Dot bestemt.
Derpaa udstødte de begge et Rædselsskrig, blegnede af Angst
og begyndte at løbe ned ad Bakken, saa hurtig de kunde.
*) 31te Juli var det 50-aarsdagen for Petöfis Heltedød
F. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
