Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 5. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
307
Fra DeutscherFrauen-Club i Berlin.
en Storstad som Berlin er der selvfølgelig
en hel Del Damer, som føler Trang til at
ha et Kvindernes Samlingssted, hvor de
kan træffe Bekjendte, udvikle sine
Menin-, ger, skaffe sig inden- og udenlandsk
Lekture, kort sagt tilbringe en hyggelig Stund, og for
de ensligstillede Damer maa det jo være til megen
Hygge og Adspredelse at ha et koseligt Sted at
gaa hen i sine Fritimer. Et saadant Sted flk
Berlins Damer for vel et Aar siden, da Deutscher
Frauen-Club blev stiftet av nogen formaaende Damer med
Frau Geheimrath von Leyden i Spidsen. Enhver
Dame over 16 Aar kan indvoteres som Medlem mod
en aarlig Kontingent av 20 Mark; Medlemmerne kan
saa en enkelt Gang ta med Gjæster mod
Ekstrabetaling. Kontingenten er jo efter vore F Ophold meget
høi, men Klubbens Driftsomkostninger pr. Aar er
8000—10’000 Mark, saa man forstaar, at den er
flot anlagt’. Lokalet, som er oppe fra 10 Morgen
til 12 Aften, ligger meget pent i Nærheden av Unter
den Linden. —
Efter ^t en net Pige har hjulpet en Tøiet av,
skriver man sig ind i Fremmedbogen og kommer
ind i Restaurationen, hvor der serveres sirligt og
appetitligt varme og kolde Retter. Saa ligger der
i Flugt fire store Værelser; man kommer først ind
i Salonen, der er smagfuldt udstyret med røde
Vægge og grønt Kurvmøblement. Der er nok av
Malerier og Raderinger, og hvad der gjør Værelset
særlig tiltalende er en Balkon der vender ud til en
Have med høie Trær og duftende Blomster; man
føler sig derfor ganske hensat fra Berlins Varme,
Støv og øredøvende Støi til en velpleiet, rolig Park.
Her i Salonen foregaar Konversationen, mens der
ogsaa findes praktisk udstyrede Skriveborde til
Avbenyttelse. Fra Salonen kommer man ind i en
Havestue, hvor der er Spilleborde og alle Slags
Spil. Saa er der et stort, tiltalende Læseværelse
med grønne, klædesbetrukne Borde og bekvemme
Stole; her findes udlagt 32 forskjellige Aviser og
Tidsskrifter, som man fordyber sig i uden at si et
Ord, om man end finder aldrig saa
sensationsvæk-kende Nyheder; thi paa Væggen staar der med
strenge Bogstaver: Hier darf nicht gesprochen
wer-den! , Ved Siden av er Bibliotheket med al Slags
Literatur lige fra Herodot til Berlins Adressebog.
I anden Etage er saa et Bestyrelsesværelse og to
smaa, elegante Gjæsleværelser, om noget Medlem
ønsker at Overnatte. Det hele Lokale er udstyret
praktisk og hvad mere er, med kunstnerisk Sans,
saa det er ikke at undres paa, at Damerne føler
sig tiltrukket af det. Hertil kommer at der hver
Onsdag Aften er selskabelig Sammenkomst med
forskjellig Underholdning, Foredrag o s. v.
Klubben tæller nemlig blandt sine Medlemmer baade
Forfatterinder, Skuespillerinder, Pianistinder og
lærde Damer, der naturligvis gjør sit til, at
Onsdagsaftenerne blir interessante og derfor ogsaa godt
besøgt. S. V.
Brødrene.
(Oversat fra Tysk).
(Forts.)
or at kunne forstaa alt Hermann, maa jeg gaa langt
1 tilbage i Tiden. Jeg havde en Ven, en ung Mediciner
ved Universitetet i Berlin, hvor jeg ifølge din
Bedstefars Ønske studerte en Tid. Han var et af de
ædleste, bedste Mennesker, den største Idealist der
nogensinde har sat Foden paa denne Jord, og mig en kjær, munter
Ven. Jeg hang ved ham med hele mit Hjerte — og tiltrods
herfor har jeg handlet æreløst mod ham.
En Aften, mens vi sad sammen i en Bestaurant, traadte en
Mand der solgte Lodsedler hen til vort Bord. Der blev taget
forskjellige Lodder, og Helm, det var min Vens Navn, kjøbte et
sammen med mig. — Jeg vil ikke vide Numeret, raabte han
til mig, thi saa bringer det ingen Lykke, og jeg fattige Stakkel
vilde gjerne engang vinde nogle Thaier! Behold du Loddet, og
studer Trækningslisten! Leende ståk jeg Papiret i Lommen og
tænkte neppe mere paa det. Kort efter døde din Bedstefar, og
jeg maatte overtage Weynitz. Jeg saa aldrig min Ven igjen.
Da var det at Ulykken kom. Weynitz var ikke skyldfrit;
de sidste Aar havde været daarlige — jeg elskede din Mor og
ønskede at give hende et Hjem Vort Lod blev trukket, tyve
tusind Mark, og jeg — kast ikke Sten paa mig Hermann! —jeg
sagde intet til min Ven herom, men beholdt foreløbig Pengene,
i den Tro at jeg om kort Tid kunde udbetale ham hans Del
deraf. Jeg anbragte hele Summen i Godset, og jeg sparte som
en Gnier. Det gik langsomt fremad under tyve Aars Arbeide.
Saa gjorde Bruno Gjæld, og jeg maatte dække den ; det var før
Felttoget. Nu gik det raskt tilbage med vor Stilling, fordi jeg
altid var svag ligeoverfor Bruno. Jeg kunde ikke mere sone
min Skyld. Gjør du det Hermann, jeg beder dig indstændig
derom ! Hin Ven lever som Læge i Berlin, gjennem Lore hørte
jeg om ham. Tro mig, i denne Stund, da jeg nedskriver
Tilstaaelsen af min Synd for dig, i denne Stund lider jeg Helvedes
Kvaler. Jeg gjorde hint æreløse Skridt for din Mors Skyld og
for at bevare det fra Fædrene nedarvede Gods. Gud tilgive mig!
Dødbleg, med sammenpressede Læber og lukkede Øine blev
Hermann siddende, mens hans Ansigt fortrak sig, som ridsede
Døden med en kold Griffel Fure efter Fure i det. Hvad havde
ikke hans Far forbrudt mod ham! Det forekom ham, som
mistede han det sidste Støttepunkt der havde holdt ham oppe.
Han, han havde forladt Edda, krænket hendes helligste Følelse
dødelig — og saa var hans egen Far Skyld i den Sky som
svævede over hendes Fødsel! Han saa sig taus omkring i Værelset, som
befandt han sig ’paa et fremmed Sted, mens en kold Gysen
rislede gjennem hans Legeme, og det syntes ham, at frem
gjennem det Halvmørke som omgav ham listede sig uhyggelige
Skikkelser der stormede imod ham, for at dræbe og kvæle ham.
Han sprang op og trak i Klokken. — Lys, Lys! Hurtig!
Den gamle Tjener viste sig, og idet han kastede et bekymret
Blik paa sin Herre, spurte han: Vil den naadige Herre da slet
intet spise?
— Spise, Johan? Ak ja, bring mig noget! — Man maa
naturligvis spise, mumlede han, idet Tjeneren forsvandt.
Efter nogle Minuters Forløb kom denne tilbage med nogle
kolde Retter og en Flaske Portvin, som han satte paa Bordet.
— Her er koldt, Johan; jeg fryser. Tænd Ild i Kaminen 1
Da dette var gjort, og Johan atter havde forladt Værelset,
tog han Plads ved Bordet og spiste lidt, idet han skyllede nogle
Glas Vin ned. En velgjørende Varme gjennemstrømmede ham,
og han begyndte at aande lettere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
