Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
319
Børnenes Spalte.
At tage en Drage.
Hvis du er. en nethændt Gut, som kanske ogsaa har hat
lidt Sløid paa Skolen, kan du let lage dig en Drage; men du
maa være nøiagtig og passe godt paa Maalene, ellers vil den
ikke stige høit. Du lager først Skelettet. Tag en fingertyk
Stok 75 Cm. lang (se Tegningen a—b), 30 Cm. fra den ene Ende
fæster du akkurat paa Midten av Stokken en halv Meter lang
Tverstang c—d. Du fælder den ind ved at skjære ud Plads til
den paa Midtstokken, limer den fast, eller sætter en liden
Spiger i den; men pas paa Ligevægten, at den ikke veier op til
den ene Siden. Saa tar du en myg, bøielig Kvist, som bindes i
Runding c—a—b; fæld den ind i Tverstokken og sur den godt
fast til Midtstokken, men lad den øverste Ende af denne stikke
udenfor, for der skal du siden sætte en Papirspids. Nu binder
du en Snor fra Tverstokkens Ender ned til Midtstokkens Ende
b, og saa er Skelettet færdigt. Nu skal Dragen klædes paa den
ene Side med tykt Papir; har du ikke stort Papir, faar du
lime flere smaa sammen med Lim eller Klister, lavet av varmt
Vand og Hvedemel. Klip saa Papiret efter Skelettet, men lidt
større, saa du kan brette det om Stokkene og lime det fast ;
men for at det skal holde godt, faar du ogsaa sætte i en Spiger
eller ta et Sting her og der. Det er ogsaa sikrest at klistre en
Papirstrimmel tvers over Papiret langs med Stokkene, saa
sidder det stramt og gaar ikke saa let itu. Nu maler du Øine,
Næse og Mund, hænger Papirduske paa begge Ender af
Tverstokken, sætter en trekantet Papirspids paa Toppen ved a, og
saa mangler bare Halen. Denne maa være tre Gange saa lang
som selve Dragen, altsaa 2.25 M. Den lages av en Snor,
hvorpaa du paatvers hænger fuldt av Papirstrimler. Paa Bagsiden
av Dragen fæster du en Snor fra den lange Stoks øverste Ende
a til den nederste b. Før du fæster Snoren, lager du en Løkke
paa Midten av den, og heri knytter du den Hyssingen, som skal
holde Dragen, naar den stiger tilveirs; jo længer denne er,
desto bedre. Der maa to til for at sætte Dragen op; den ene
løber med .Hyssingen stramt i Haanden mod Vinden; den
anden følger efter et Stykke med Dragen, og gir den saa et
kraftigt Stød opover, mens den første Gut fortsætter at løbe,
Nu tar Vinden fat i den; men vil den ikke stige ordentlig høit,
er enten Vinden for svag eller det er noget galt fat med
Dragens Hale, som da maa gjøres tungere eller lettere. Du kan
selvfølgelig gjøre Dragen større eller mindre ved at fordoble
eller formindske de her opgivne Maal. S. V.
Oplosning
paa Rebus i No. 30.
Man maa smede mens Jernet er varmt.
Rebus-
/HA
Udstoppede Dyr i vore Værelser.
-ør nu, hvad der hændte mig forleden! Over
min Seng havde jeg af Mangel paa anden
Plads anbragt en stor, udstoppet Fugl. —
Ellers pleier man jo at dekorere sine
Dagligstuer og Stadsværelser med slige. —
Nok af det — jeg vaagned med en rædsom Kvalme
og Svien i Øinene den første Morgen. Troed det
var rent tilfældigt; men det gjentog sig. Straks jeg
kom ud i Luften blev det bedre. — Endelig efter
14 Dages Forløb gik det da op for mig, at min
Elendighed vistnok skyldtes Fuglen. Den kom da
ogsaa ud i en vis Fart, og dermed var Ondet hævet.
For nogle Aar siden hersked der en ren Mani
for at have udstoppede Fugle og mindre Dyr til
Dekoration i Værelser. Lige til hele Elgehoveder.
Undres paa om ikke megen Hovedpine og anden
Elendighed skrev og skriver sig fra de udstoppede
Dyr. Tænk paa al den Arsenik, hvormed de
tilsættes, og det er slet ikke alle Mennesker, som taaler
Arsenik som Lægemiddel engang, endsige at indaande
den usunde Luft deraf bestandig. Man behøver ingen
Lugt at kjende, derfor kan det være lige usundt. —
Jeg kommer ogsaa til at tænke paa en anden Afgud:
de gamle Høisædetæpper og Aaklæder, som kjøbes
i dyre Domme rundt paa Landsbygderne til Pynt
paa vore Vægge. Vidste man bare om alle de Baciller
og Bakterier, som sikkert hænger ved dem, saa gav
nok den Mani sig.
De er lune de Væggene, som er prydet med slige
Aaklæder; men naar det er rigtig gamle Sager, maa
jeg tænke paa al den Urenslighed som findes udover
vore Landsbygder, og som Byfolk betaler saa dyrt,
og hvorfor?
Bare fordi det lille Ord „chick" er kommen
ind i Verden, og fordi vi er Slaver af det Ord!
» m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
