Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
URD
Et Ord ti! Mødre:
Vore Barn og deres seksuelle Viden.
om bekjendt udkom der for vel et Aar
siden to smaa Bøger — af Seminarlærer
Matias Skard og Klokker O. Klykken
— begge gaaende ud paa Besvarelsen
af det Spørsmaal: „Hvor meget skal
vi si vore Børn om Kjønslivet." —
Jeg kan ikke si, at jeg laa saa svært i det for
at faa fat paa og læse disse Skrifter, da jeg selv
havde kjæmpet mig frem til et Standpunkt og
erfaringsmæssig lært en Fremgangsmaade, der
tilfredsstilled mig, saa jeg ikke nu følte mig saa haardt
trængende til den Hjælp, som her bødes.
Nu har jeg dog læst dem, og jeg maa faa Lov
til i den Anledning at si et Par Ord.
Jeg tror de to Mænd har gjort sit Fædreland en
uvurderlig Tjeneste ved at tale disse Alvorsord til
Forældre og Foresatte rundt om i By og Bygd, og
enhver, der hidindtil muligens. har kviet sig for at
føre sit Barn ind i dette Emne, vil jeg indtrængende
be om dog nu med Alvor at sætte sig ind i disse
Mænds Prinsipers Aand og prøve at gjøre den
til sin.
Hvor stor Anledning er der ikke, især paa Landet,
til at se Kjønslivet mellem Dyr praktiseret, og hvor
villige er ikke saa altfor mange af de Voksne til
paa en raa Maade at gi de smaa nysgjerrige og
uvidende Barn en halv Underretning, der kun end
mere pirrer deres Nysgjerrighed og maler gjøglende
Billeder for deres Fantasi, der mer og mer drages
og fanges af disse Billeder.
Det var denne Virkelighed, der for 11—12 Aar
siden skræmte mig slig, at jeg — uerfaren og
ængstelig som jeg var — dog maatte tale med mine
Barn og — ligesom Skard og Klykken — føre dem,
gjennem Blomster, Fiske o. s. v., lige ind i
Pattedyrenes Kjønsliv.
Men Erfaring viste snart, at dette ikke var nok;
der hørtes om uægte Barn, „Piger fik Barn, hvordan
fik de det?" Saa fandt jeg det da som min
uafviselige Pligt at gi dem i 9—10 Aars Alderen
fuldstændig og utilhyllet Fremstilling af hvert
Menneskebarns Tilblivelse, af Ægteskabet som den af
Gud tilladte og bestemte Maade for Menneskeslægtens
Forplantning — og af Misbrugene i enhver Form.
Dette har jeg siden gjennemført med alle mine
Barn, og to Ting har jeg derved vundet:
1. At de allesammen, voksne og smaa, Gutter
og Piger, henvender sig til mig med sine Tvil og
sin Undren. Og de faar da ogsaa altid Besked,
afpasset efter hvers Alder, Udvikling og tidligere
Viden.
2. At de ser dette som et Led i Guds store
Verdenshusholdning og med Bedrøvelse betragter
Misbrugene, som de uundgaaelig blir var — saa det
pikante og pirrende ved Tingen ingen Plads faar —
deres Fantasi holdes ren.
Om jeg ikke vandt mere end disse to Ting,
saa vilde det være nok til at takke Gud for Hjælp
i den vanskelige Opdragergjerning. Men jeg tror,
at der for den voksne Pige med Tiden vil vise sig
endda en Virkning, en Hjælp, naar hun^kanske selv
skal bli Hustru og Mor. - «
Jeg var opdraget i et godt Hjem, et rent, sundt
Hfem, hvor det Gode i os blev fremelsket, detOnde
modarbeidet, enhvers Individualitet lagt Merke til
og særskilt behandlet, og — fremforalt kunde jeg
næstsn si — blev alt, hvad der streifed ind paa
Kjønslivet systematisk og omhyggelig fortiet.
Følgen var (utvilsomt den bedste, der under disse
Forhold kunde eksistere), at jeg intet vidste, og lidet
tænkte eller undred mig.
Saa blev jeg gift som ganske ung, og snart
skulde jeg selv bli Mor.
Ja, jeg vilde ikke gjerne at nogen af mine Døtre
skulde opleve den Angst og de Kvaler, som jeg
udstod i den Tid paa Grund af, at jeg intet vidste,
og at det ifølge min Opfatning ikke gik an at
spørge — ikke gik an at spørge min egen Mor
engang. Det er vanskeligt at sende et Barn ind i
Ægteskabet — et Barn, der intet andet ved
ligeoverfor dette end, at hun elsker sin Mand og med Glæde
vil være ham underdanig.
Barnet gaar hen og gifter sig med den Mand
hun drages imod, (ikke altid engang det) gaar ind
i Livets betydningsfuldeste, intimeste og uopløseligste
Forhold, binder sig for Livet uden at vide, hvad
hun binder sig til — for det véd hun ikke.
Uden at kjende sin Bestemmelse som Kvinde
slig, at hun ser sin Hustrustilling som et Hverv,
tildelt hende af Gud, med Ansvar ogsaa ligeoverfor
sig selv — uden dette har hun ikke den rette
Følelse af sit eget Værd, og hvor Hustruen mangler
denne Følelse, der er en stor Del af det ideelle,
som skulde findes i Ægteskabet— ja mon ikke alt
ideelt er tabt — borte, og hun vil snart synke ned
til Dyrenes Niveau, hvilket er det samme som at
gaa tilgrunde — moralsk og individuelt tilgrunde.
Du sier kanske, du Mor, at saa langt vil du
ikke la det gaa, men Barnet vil du dog holde
uberørt, mens det endnu er Barn. Jeg skal fortælle
dig en Ting: Jeg talte engang med en 20 Aars
Pige, der skulde gifte sig, om disse Ting. Hun var
mig ikke fremmed; der var Sympati og
Hengivenhed mellem os. Og dog faldt det saa ganske
anderledes vanskeligt end det falder at tale med mine
voksne Døtre, og hvorfor? Fordi disse Ting
blir pikante selv for en ren Sjæl, naar man ikke
har faat det ind fra Barn af med fremadskridende
Undervisning i Guds Gjerninger i Naturen.
Denne Uvidenhed er dog vist i vore Dage meget
sjelden forekommende, ialfald i Byerne, hvor
Skolerne samler saa mange forskjellige Elementer. Men
hvordan faar de Unge sin Viden? Tør dere tro
det, Mødre! at de faar den slig, at deres Renhed,
Selvfølelse og ægte Blufærdighed — deres
Kvindelighed — styrkes og befordres?
Hør mig du Mor, som vil din Datters timelige
og evige Vel, la hende faa sin Viden fra sin egen
Mund. Og endnu ét: Forbered dig selv til at
tale med hende. Hvis du ellers ber om Guds
Aands Lys, saa véd du, at du særlig trænger
til dette.
Om jeg end i mange Stykker ikke netop vilde
valgt de ovennævnte Mænds Ordlyd, saa er jeg
dog i hele deres Fremgangsmaades Aand enig med
dem og er dem paa alle norske Forældres Vegne
hjertelig taknemmelig.
En Mor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
