Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
321
Mer Lekture for uore Kuindeforeninger.
landt nogle gamle Bøger fandt jeg forleden Dag to,
som jeg engang for længe siden har læst, men
som det nu var hyggeligt atter at fornye
Bekjendtskabet med. —
Det var: De smaa Ræve af Mrs. Harriet
Bee-eher Stowe, hun som blev verdenskjendt ved at
skrive Onkel Toms Hytte. Den har vi vel alle læst i vor
pureste Ungdom. — De smaa Ræve handler om, hvordan vi som
Kristne skal imødegaa de Vanskeligheder, som kan møde os i
det daglige Liv. Det er altsammen friskt skrevet og kortfattet,
saa den passer godt til Høitlæsning.
Saa var det den anden Bog, som i Grunden pmhandler
samme Emne omtrent — men paa en anden Maade, som det
staar i Kogebøgerne. Den heder: De smaa Ting. Af de
Co-ninck. I begge Bøger er naturligvis Sproget gammeldags; men
det kan en øvet Høitlæser rette paa. Ikke ved jeg heller, om
de længer findes i Bogladerne; det var forresten Synd, om de
to smaa Bøger skulde gaa ud af Glemmebogen. I enkelte gamle
Huse findes de vist. De religiøse Fortællinger, som ofte bydes
os, hvor Helten eller Heltinden vandrer om som en Engel uden
Vinger, og hvor Skurken alttd faar sin passende Straf alt i dette
Liv, maa man være meget barnlig for at døie. Derfor har vi
ikke Raad til at miste disse to smaa Bøger, som vistnok ved
sin Stilfærdighed og Finhed langt bedre svarer til Hensigten.
Saa har vi af nyere Bøger : Staalsat af Presten Wagner.
Den forudsætter jeg er kjendt, da mange af vore Dagblade har
anmeldt den. Ogsaa Selvbiografi af Presten Funcke. Den burde
rigtig mange læse, da den er ualmindelig fint og aandfuldt
skrevet. Man maa være uhyre blaseret for ikke at tiltales af
det Liv og den Elskværdighed, hvormed han selv skildrer sit
Liv saa rent enkelt og ligetil. Den passer ogsaa udmerket til
Høitlæsning i en Familiekreds. Der er noget for alle.
Saa er der: Sir George Tressady af Mrs. Humphry Ward.
Meningerne kan naturligvis være delte, om hvorvidt den gaar
an i en Kvindeforening. Efter min Mening passer den
udmerket, da det er en fin, dyb Bog, som bringer mange nye Tanker.
Den vil uden Tvil virke frisk og fængslende paa de fleste. Den
passer ogsaa godt til Høitlæsning i en Familiekreds. —
Drum-monds Bøger er saa anbefalet af vore Prester, at jeg finder det
overflødigt her at nævne dem.
N.
Lægende Plantestoffe.
Der findes mange Ting i Naturens store Lovbog, som vi
endnu ikke forstaar. Læger og Videnskabsmænd opdager vel
stadig væk nye Kræfter; men vi er sikkert endnu lige ved
Begyndelsen til de skjulte Kræfters Opdagelse. Den velgjørende
Indflydelse Frugt har over Sygdomme har længe været kjendt
til en vis Grad, men nye Egenskaber opdages fra Dag til Dag.
Her er nogle faa Ting, som vi tænker vil interessere vore Læseret
Frisk Frugt er et udmerket Middel til Rensning af Blodet,
og den giver hele Omsætningen i Legemet et langt høiere Sving;
den gavner Fordøielsen, selv om ikke Maven taaler den til at
begynde med.
Selleri og dermed beslægtet Grønt er ud merkede
Fødemidler for saadanne som lider af Muskelgigt eller Nerveslaphed og
nervøs Dyspepsi. For nogle virker sure Appelsiner udmerket
mod Gigt. Det er en bekjendt Sag at Citronkuren ofte har
været anvendt mod Koldfeber; ogsaa mod Gigt har den været
anvendt med gode Resultater. Det smager naturligvis ikke godt,
og rSaften er bitter, men ikke saa^bitter~som Kinin og mindre
skadelig for Nervesystemet.
Salat er udmerket for dem der lider af Søvnløshed.
Karse og Poteter mod Skjørbug.
Valnødder, Hasselnødder og søde Mandler er udmerket
kraftig Ernæring for dem som skal fedes, og som lider af
Kjertel-Tuberkulose. Nøddernes Fedtstof er langt bedre og sundere end
de dyriske Fedtstoffe som anvendes. De virker ogsaa afførende,
især naar de tygges meget vel. I de senere Tider laver man
kunstigt Smør af Nødder.
Løg skal have en gunstig Indflydelse over Nerverne. Man
kan låve en Hostesirup ved at lægge Skiver af Løg lagvis med
Sukker. Den virker især godt mod Hoste hos Børn. Ved
Forstoppelse og forskjellige Lever- og Nyrelidelser kan ogsaa Løg
anvendes med Fordel.
Ved Hjælp af Asparges kan man fremkalde Sved.
Spinat og Gulerødder er udmerkede for Patienter med
Nyregrus.
Figener og Tomater virker afførende.
(Sundhedsbladet.)
Syltning.
Hele Jordbær og Bringebær paa Glas.
Dette letvindte og delikate Syltetøi turde være af Interesse
nu i Syltetiden.
Tag hele, velmodne Bær, fyld dem paa tørre, rene Glas.
Hæld derover varm Sukkersirup kogt paa almindelig Maade
og hvori er opløst 1 Theske Salisylsyre til 1 Liter Sirup.
Glassene korkes straks og dyppes i Lak godt ned paa Halsen.
Bærrene holder sig hele Vinteren og smager som nyplukkede, kun
maa Korken absolut være tæt.
Trine.
Anvendelse af umoden, nedfalden Frugt.
Æblerne aftørres godt, Stilk og Blomsterrusk borttages og
Æblerne rives paa Rivjern eller Rivemaskine. Den revne Masse
siles gjennem Pose, vrides ikke. Den afsilede Saft koges med
250 Gr. Sukker til hver Liter, og fyldes varm paa §kyllede,
svovlede Flasker, som korkes og harpikses og forvares i
Kjelderen.
Denne Saft er udmerket istedetfor Vin i Supper og til
Gelé. Anvendt med det nu brugelige Gelépulver faar man af
denne Saft en baade billig, let lavet og særdeles friskt smagende
Efterret.
Pærer med Ingefær.
5 Kg. Pærer af en eller anden haard Sort, dog ikke
Stenpærer, vaskes, faar et Opkog i kogende Vand, skrælles,
Kjernehuset udtages. 2 Kg. Sukker og 8 Stk. Ingefær, som maa
hakkes i smaa Stykker, koges med 8 Del. Vand et Kvarter.
Pærerne haves i og koges langsomt til de er møre — 2 å 3
Timer.
Pærer i Tyttebærsaft.
10 Liter Tyttebær renses og koges med l*/2 Liter Vand til
det safter sig; siles. 5 Kg. af bedste Sort Syltepærer (man maa
se nøie efter at man faar af dem der har smaa Kjærnehus)
skrælles, Kjærnehuset udtages og Stilken afskjæres Halvparten.
Er Pærerne meget store, kløves de langs efter. Saften maales
og sættes over Ilden med 375 Gr. Sukker til hver Liter Saft;
Pærene tilsættes og koges til de er møre. De optages derpaa
og lægges paa et Fad, hvorefter Saften hældes i en Krukke.
Naar alt sammen er koldt, nedlægges Pærerne i Krukker, og
Saften hældes over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
