- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
329

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 19. August 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

URD

329

Fuglene bør om Vinteren ikke anbringes i altfor ophedede
Værelser.

Hvad Føden angaar, da er den saa forskjellig, at vi blot i
Almindelighed kan bemerke, at frøædende Fugle fornemmelig
fodres med Frøene af Agerkaal og Kanariegræs, hvortil kan føies
Hampefrø, Salatfrø, Hirse, Tidselfrø (til Stillidser) o. fl.

De insektædende Fugle er vanskeligere at holde, og man
gjør bedst i at give dem Universalfoder, som man kan faa hos
Fuglehandlere. Al Føde maa være ubedærvet, derfor bør
muggent Frø kasseres. Friskt Vand maa gives i det mindste en Gang
om Dagen.

De fleste Fugleyndere holder jo Stuefuglene for deres
Fornøjelse; men mange, navnlig af de tropiske Arter, kan ogsaa
skaffe en ikke ubetydelig Indtægt, naar man vil lægge sig efter
Opdræt af dem, da de næsten altid er let afsættelige, og mange
af dem er meget yngelsomme, saaledes Sangpapegøier
(„Unda-luter") flere Arter af Græsfinker (Spermestes), Astrilder og mange
flere.

Den lille Opsats, som her efter Opfordring meddeles, har
kun til Øiemed at henvende Opmerksomheden paa en
Beskjæftigede, der ikke blot kan yde megen Fornøielse, men ogsaa, som
paavist, kan have økonomisk Betydning. Til at komme nærmere
ind paa Behandling, Opdræt osv. er her ikke Stedet, og vi vil
derfor nøies med at henvise Fugleyndere til nedennævnte i de
senere Aar her udkomne Skrifter.

A. Schrøder: De tropiske Stuefugle, deres Røgt og Pleie.
Med særligt Hensyn til de i Fangenskab ynglende Arter. 2det
betydeligt forøgede Oplag. Med 76 i Teksten trykte Afbildninger.
Kjøbenhavn 1896. (Pris 1 Kr. 25 Øre.)

V.Wiese: De nordiske Stuefugle, deres Røgt og Pleie.
En Haandbog for Fuglevenner. Kjøbenhavn. (Lehmann & Stages
Forlag.) 1891. (Pris 1 Kr. 25 Øre.)

V. Wiese: Tropefuglenes Liv i Fangenskab. Haandbog i
Fuglenes Røgt, Pleie og Opdræt. 1.—2. Del. Aarhus. (Brødr.
Backhausens Forlag. (1894-1896 (1897). [Med 18 illuminerede
og 4 sorte Tavler]. (Pris 18 Kr.). A. G. J.

Efter Ferien.

f hvor det Ord lyder uhyggeligt i manges Øren, især
da for Husmoren. For hende er Tanken paa „efter
Ferien" forbundet med Støv og Smuds uden Lige,
med halvvisne Planter og hvidtede Ruder og Kav og
Stræv og Arbeide.

Og alligevel er unegtelig en stor Hygge forbundet ved
Tanken paa at „komme hjem igjen" ogsaa! At komme i de
vante Forhold, at optage de mange Pligter som dog er saa kjære,
og at gjøre det lunt og koseligt inden Døre til Vinteren kommer
med Sne og Kulde.

For nu at lette Vore Husmødre i Arbeidet, naar de med
skiddent Tøi, falmede Hatte og krøllede Kjoler vender tilbage
til den støvede Leilighed i Byen, vil vi her give dem nogen faa
gode Raad som vi haaber vil komme vel med. —

Døre, Vinduspanelinger osv.

vasker man gjerne med Sæbevand, og vil man gjøre det rigtig
vel, tager man ogsaa en stiv Børste til Hjælp. Dette er imidlertid
meget skadeligt for Malingen. Et meget bedre Rengjøringsmiddel
derimod er Quillajabark, hvorved hverken Sæbe eller Soda er
nødvendig. 7—8 Liter koldt Vand tilsættes for 20 Øre Quillaja

og hensættes 24 Timer; i denne Lud dyppes en Uldklud eller

i*

en myg Børste og dermed vaskes alt malt Træ, der efterpaa
skylles med koldt Vand og tørres med en tør Klud. Quillajaen
sæber sig aldeles som almindelig Sæbe, men har ikke den samme
skadelige Virkning paa Malingen. Om man ikke benytter al
Luden med en Gang, kan man afhælde Vandet, tørre Barken,
dog ikke i Solen, og bruge den om igjen med en liden
Tilsætning af ny Bark.

At fjerne Rust.

Vil man fjerne Rust fra Smaagjenstande, lægger man dem
i en Staaltraadkurv og dypper dem først i fortyndet Svovlsyre,
saa hurtig i kogende Vand og tilsidst i kogende Kalkvand.
Tilsidst tørres Kurvens Indhold over Ilden.

At rense Dekorationslys.

Man dypper en Linlap i Sprit og tørrer Lysene dermed;
man maa naturligvis ikke gnide dem, da Malingen eller Farven
let kan gaa af.

Rørstolenes Sæder

vil gjerne, naar de bliver gamle, tøie sig og danne en
Fordybning i Midten. Dette kan afhjælpes paa følgende Maade: Stolen
vendes op og ned, og med en i varmt Vand dyppet Svamp
fugtes Rørfletningen saa rigelig at den bliver vaad helt igjennem.
Stolen sættes derpaa ud i fri Luft eller ogsaa i sterk
Gjennem-træk; Fletningen trækker sig da sammen, og Sædet bliver stramt
og jevnt som før.

Krøllede Klædningsstykker.

De Bretter Tøiet gjerne faar naar det i længre Tid har ligget
i en Kuffert, er mange Gange vanskelige nok at faa ud igjen.
De fjernes imidlertid ganske let, naar man svøber den krøllede
Dragt ind i et fugtigt Klæde og hænger den op i en Kjælder;
Folderne glattes da ud af sig selv. Kun Silkestoffe og andre
meget svære Stoffe behøver at stryges ud. Ved Strygningen
lægger man et fugtigt Klæde under og et Stykke Filtrerpapir
over Stoffet.

At rense emiljerte Gryder.

Jerngryder, hvis Emalje er begyndt at blive brun i Bunden,
kan indvendig fugtes med fortyndet Saltsyre og henstaa en Tid
tildækket. Siden skurer man dem med Sand og skyller dem
omhyggelig.

Lampevægerne.

Om man opløser saa meget Kogesalt i varmt Vand som dette
er istand til at optage, og lægger Vægerne heri, vil dette have
en sparsom Forbrænding af Olje tilfølge. Vægerne maa være
aldeles tørre inden de tages i Brug.

Smaating

fra den interparlamentariske Fredskonference
i Kristiania

Under denne Overskrift har vi modtaget enArtikel
hvoraf vi tillader os at hidsætte følgende:

–Da Kongressen bestod af Medlemmer af de
forskjellige Landes Nationalforsamlinger, kunde Damerne
ikke tage Del i Forhandlingerne, men de hørte paa
fra Galleriet. En engelsk Dame vakte stor
Munterhed blandt de norske ved at spørge, om ikke Mr.
Ibsen skulde tale. En eneste Dame holdt en
Festtale. Det var Fru Gerritsen, en hollandsk
Kvinde-læge („Aftenposten" kalder hende urigtig Fru Jacobs).
Under Middagen i Frimurerlogen takked hun Hr.
Horst for hans Tale for Damerne. Hun var liden
og mørk med et udpræget Jødeansigt. Hendes
Stemme var langt fra stor nok til at fylde den store
Sal, men hun havde en meget behagelig Optræden.
Fru Gerritsen kom lige fra London, hvor hun havde
holdt Foredrag paa Kvindekongressen. Hun inte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free