Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 26. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
URD
hendes Kræfter tillod det, vendte hun tilbage til
Wied, hvor hun og hendes Mor nu tilbragte flere
Aar i den største Ensomhed. Den eneste Afbrydelse
i det stille Liv Elisabeth i denne Tid førte, var en
Reise til en eller anden af Europas naturskjønne
Egne sammen med Storhertuginde Helene, med hvem
hun ogsaa i 1867 besøgte det franske Hof.
Prinsesse Elisabeth havde i denne Tid sine
hemmelige Planer med Hensyn til Fremtiden: hun
vilde oprette et Hjem for fattige Børn og selv
overtage Ledelsen af det Hele. Disse Planer skulde
imidlertid tilintetgjøres, og det var en ung Mand
som skulde tilintetgjøre dem. Der kommer jo altid
en Prins og bortfører Prinsessen, og her var det en
virkelig Prins, Carol af Rumænien, der kom og
bortførte en virkelig Prinsesse. Prins Carol var paa
en Reise gjennem Rhinegnene da han traf Elisabeth,
hvem han tidligere havde stiftet Bekjendtskab med
ved det russiske Hof. De sluttede straks et inderligt
Venskab, der snart gik over til Kjærlighed, en dyb
Schloss Pelesch, Kongens og Dronningens Sommerresidens.
og varm Kjærlighed der med sterke Baand skulde
binde dem sammen for Livet.
I Begyndelsen faldt det vanskeligt for den unge
Prinsesse, som havde lagt saa ganske andre Planer
for Livet, at give efter for Prinsens ønske, men
Kjærligheden seirede snart over alle Betænkeligheder,
og da hun i sit Sind var vis paa, at dette var Veien
Gud bød hende at vandre, opgav hun glad sine
forrige Fremtidsdrømme. At Rumænien skulde blive
hendes fremtidige Hjem var ogsaa hendes hemmelige
Glæde, og hun erklærede straks for sin Forlovede,
at hun heller vilde regjere med ham over Rumænien
end over noget’ andet Land i Europa, da hun vidste,
at et rigt Arbeidsfelt her ventede hende. Med sin
sædvanlige Energi tog hun straks fat paa Studiet af
det rumænske Sprog, et Studium der med hendes
Sprogtalent faldt hende meget let.
Poeten gjorde sig naturligvis ogsaa gjældende
ved denne Anledning, og „Carmen Syl va" ledsagede
sin Forlovelsesring med et lidet Digt, som hun kaldte
„Der Opal", og som aandede af Lykke og Glæde
men ogsaa af dybe," alvorlige Tanker.
Bryllupet fandt Sted paa Slottet Wied 1869.
De treti Aar der siden er henrundne, har kun bundet
de to Ægtefællers Hjerter fastere og inderligere til
hinanden, og det skjønt Prøvelserne i denne Tid
har været baade mange og tunge., Det største Slag
der i disse Aar har rammet D. Majestæter er vel
Tabet af deres eneste Barn, en yndig liden Pige paa
lire Aar. Kun i fire Aar skulde Dronning Elisabeth
faa nyde den Glæde at være Mor, og fra aet Øieblik
da Døden berøvede hende denne Lykke, var hendes
Helbred for altid nedbrudt.
Under sine mange Lidelser har Dronning Elisabeth
dog aldrig lukket sit Hjerte for andre Lidende, og
i alle disse Aar har det været hendes store Glæde
at arbeide for sit Folks Vel. Hendes Arbeide for at
hæve Rumænerne, og særlig da de rumænske Kvinder,
til en høiere Kultur, har ogsaa baaret gode Frugter.
Hun har stiftet talrige Barmlijertighedsanstalter og
Skoler, blandt hvilke kan nævnes „Scala Elizabetha
Doama", hvor Eleverne undervises i den gamle
rumænske Industri der her som andre Steder er
blevet fortrængt af Fabriker eller mere moderne
Mønstre. Ved at appelere
til Folkets Patriotisme
er det lykkedes Carmen
Sylva at opvække
Interessen saavel for de gamle
Traditioner som for en
mere gjennemgribende
Civilisation. Hun gaar
selv ofte klædt i den
rumænske Nationaldragt,
og mange blandt
Befolkningen har med
Begeistring fulgt hendes
Eksempel, ja enddog
Kronprinsessen, der skal se
meget yndig ud i den
maleriske Dragt. Carmen
Sylva giver ofte
Slots-baller, ved hvilke
Nationaldragten er paabudt,
idet hun meget rigtig
indser, at dette er den
rette Vei til den nationale
Industris Gjenopvaagnen.
I 1888 adopterte Kongen, dengang Fyrsten af
Rumænien, sin Nevø, Prins Ferdinand, som Søn og
Tronarving, og det nye Medlem af Familien liar
været til megen Glæde baade for Kongen og for
Dronningen, der begge har holdt af ham næsten
som af en Søn. Prinsen, som kun var sytten Aar
gammel da han kom til Rumænien, var i Begyndelsen
meget sammen med sin Tante og selvfølgelig da
ogsaa med dennes Hofdamer. En af disse forsøgte ved
en Intrige at erobre den vordende Konges Hjerte;
Intrigen blev heldigvis opdaget itide, men den fatale
Begivenhed, der ovenikjøbet var sat i Scene af en
Dame hvem Carmen Sylva holdt meget af, virkede
som bedøvende paa den før saa lidende Dronning,
og hun maatte forlade Rumænien for flere Aar. Den
meste Tid tilbragte hun nu sammen med sin Mor,
dels i Italien, dels i Wied, og det var her, i hendes
Barndomshjem, den glædelige Nyhed naaede hende,
at hendes Nevø var forlovet med Prinsesse Marie af
Saxen-Koburg-Gotha. Prinsen og hans Forlovede
ankom snart efter til Wied for at besøge Dronning
Elisabeth, cg h >u biev saa straalende lykkelig over
Prinsesse Maries Ynde og barnlige Skjønhed, at hendes
Helbred fra denne Tid af stadig bedredes. Ferdinands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
