Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 26. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
URD
vendte sit pionrøde Ansigt mod dem. „Middagen er ikke færdig
endnu, og du behøver ikke at bli sint, Larrie, du skulde bare
vide for et Stræv jeg har havt med at faa tændt op paa
Kom-fiiren". Med et dybt Suk løftede hun Saucegryden af oj* satte
den tilside. „Er her nogetsomhelst at spise?" spurgte Larrie i
en Tone, der slet ikke var bare mild, „her lugter jo
Ligbrænding." Dot snøfted. „Gjør det?" sagde hun; „Stegen blev
forbrændt, jeg kunde ikke gjøre ved det; den blev brændt, mens
jeg løb ind for at klæde Baby, saa kom her en Visit, efterat
jeg havde sat Kagerne og en Pudding i Ovnen, og de blev bi’ændt;
men jeg har lovet en ny Pudding, som vil bli færdig om en
halv Time. Kan vi ikke have kogte Æg for en Gangs Skyld?"
Peggy skyndte sig til sit Rum for at bytte af sig sin bedste
Kjole og tage den gamle paa, saa hun igjen kunde tage
Tømmerne i sin Haand. „Dot, vil du virkelig fortælle, at du i alle
disse Timer ikke har været istand til at faa istand en liden
Middag," begyndte Larrie og kneb Læberne sammen. „Du
behøver ikke at skjære Ansigter, min gode Mand," sagde Dot. „Jeg
har skaaret mig i Fingeren og brændt mit Haandled, faaet
Gnister i Øinene, og saa er dette Takken". „Byde en Mand Eg,
naar han kommer sulten hjem til Middag, Eg og en Pudding,
som ikke er færdig endda! Bordet —"
„Vil du gaa ud af Kjøkkenet, Laurence Armitage," sagde
Dot og snudde sig. „Tror du ikke, jeg har havt nok, om ikke
du begynder ogsaa".
„Bordet er ikke færdigt, og Barnet skriger," fortsatte Larrie.
„Larrie, vil du ærte mig, til jeg kaster Kasserollen i Hovedet paa
dig, akkurat som jeg var en irsk Vaskekone?" sagde Dot. Hun
tog Laaget af Potetesgryden, og der kom tilsyne en deigagtig
Masse, der ikke havde Lighed med Poteter.
„Jeg siger slet ikke, at jeg er fuldkommen, men Uheld kan
vel indtræffe for Søster Charlotte ogsaa, tænker jeg".
„Det er denne Slags Ting, som driver en Mand ud af
Huset for åt søge Hygge andetsteds", svarte Larrie mørkt. Han
følte sig overmaade slet behandlet, og Dots ophedede Ansigt og
anstrengte Udtryk blødgjorde ham ikke. Han staalsatte endog
sit Hjerte mod den trætte Skjælven i hendes Stemme, der
fortalte, at Taarerne ikke var langt borte, og hele Tiden hørtes
Barnets klagende Graad, som ingen havde Tid eller Lyst til
at stanse.
„Du er en daarlig Hustru, Dot", sagde Larrie, fuldstændig
overbevist om, at hun var det.
Dot lo hysterisk. „Og alt dette fordi Maden ikke er
færdig til at stikkes i Munden paa dig, Dere Mænd er ligesaa
ustyrlige som Dyrene i den zoologiske Have, hvis Maden ikke
kommer paa Minutet."
„Du opfylder ikke din Pligt i nogen Henseende, Dot; se
paa Kjøkkenet, tænk paa Middagen, og hør paa Baby".
Men Dot, som var træt og overanstrengt, brast i Taarer og
for forbi ham.
„Jeg h—hader dig," sagde hun. „Gid jeg ikke havde giftet
mig med dig; hvor jeg ønsker, jeg ikke havde gjort det!" „Det
gjør jeg ogsaa," svarte Larrie barskt. Selv Middagen bragte ham
ikke i Ligevægt igjen, endda han gjorde et godt Indhug i
Maden, fire blødkogte Eg, en Masse Smørrebrød og en halv Æske
Sardiner. Dot blev ude i Haven og vilde ikke have
nogenting. Hun udøste Strømme af hede Taarer og sagde til sig selv,
at hun var den ulykkeligste Kvinde i hele Verden. Lidt senere,
da bare Øienlaagene var vaade, og Aftenvinden havde kjølet
Kind og Hjerte, undrede hun sig over, at Piger hele Verden
over havde slig Hast med at gifte sig. Hun tænkte med
Længsel paa sin sorgløse Barndom og Ungdom, som hun saa
egensindig havde givet Slip paa.
(Forts.)
Modekronik.
i rundformerne for Aarets Mode er allerede før
fastslaaet. Snittet bør være tilsluttet, snevert, saa
vidt som det lader sig forene med vor Sans for
det skjønne og bekvemme. Fantasiens Skaberevne
ytrer sig nu mest i at finde forbausende
Farvesammenstillinger. Skulde man tro, at Rødt og
Himmelblaat eller Grønt og Blaat sammen vilde være i god Smag,
eller hvad skal man sige om en blaa Kjole med violet og
hvidstribet Pynt? For at noget af dette skal blive smukt og ikke
støde Øiet, gjælder det da at finde Farver fine som Regnbuens.
I Sommer har Smagen for de blegblaa, lyserøde Perlemorsfarver
faaet frit Løb i lette Sommerkjoler; nu gjælder det at anvende
dem i mindre Flader sammen med tykkere Stoffer. Thi Høsten
melder sig alt med kolde Vinde og mørke Aftener, og snart tyr
vel alle Landliggere til lunere Egne fra Fjeld eller Strand, hvor
de har holdt til for Sommeren.
Da der paa denne Aarstid er mindre at berette fra de store
Modecentrer, har vi idag Anledning til ogsaa at beskjæftige os
lidt med Moderne for de Smaa, med Barnemoderne, uden derfor
at forsømme Mamas Toilette.
Børnenes Mode har faaet et let Præg af de Voksnes, saaledes
er Kjoleskjørtet ogsaa hos dem blevet mindre rigt paa Folder.
Smagen for korte Kjoler er sterkt fremtrædende. Fra at have
været lange, næsten fodside, saa de let kunde genere baade
ved Leg og Bevægelser, er Smaapigekjolerne stadig blevet kortere
og kortere.
For Tiden er der stort Udvalg af Tøier til Barnekjoler, i
Pique, Lærred og Musselin, ganske lyse, flest Hvide. Det er feil
at tro, at Lyserødt eller Lyseblaadt holder sig længer rent end
Fig. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
