Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 2. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
URD
indeblade
fra
gamle E/euer af Nissens Skole.
Kjære Caroline!
Saa Nissens Pigeskole har Jubilæum 1ste September. Tak
for at du skrev og fortalte mig det. Skjønt langt borte fra
Kristiania vil jeg dog gjerne være méd blandt dem, der paa
50-Aarsdagen mindes den kjære, gamle Skolen vor. Uagtet ikke jeg
— og maaske ikke du heller — var af Skolens aller første
Elever, hører vi dog unegtelig begge til Veteranerne. Jeg regner
dette som en JEre, uanseet at det er et talende Bevis for, hvor
lang Tid det er, siden vi traadte vore Børnesko.
Skolen var ikke stor, da vi to mødtes der i 1851. De øverste
Klasser kunde jo først komme i Gang flere Aar efter dens
Oprettelse. Husker du det forholdsvis trange Lokale i
Rosen-krantzgaden-? — Da Skolen flyttedes over til Hjørnegaarden i
Pilestrædet, syntes vi det var en herskabelig Vaaning .... nu
vilde formodentlig denne se ud som en Husmandsstue mod den
nye, stilfulde Gaard, der snart skal tages i Brug. Men tror du
egentlig at de, som skal faa sin Undervisning i de storartede
nye Lokaler, vil komme til at elske Skolen saa høit, som vi
gjorde? jeg betviler det. Ja, kom nu ikke i Harnisk! Det er
ikke min Mening at ville regalere dig med Variationer over
den gamle Sang:
„Dengang da jeg var Pige, d a var der Piger til."
Du ved jo desuden, at jeg slet ikke hører med i det Kor,
som altid istemmer Fortidens Pris paa Nutidens Bekostning,
men du siger selv, at Tanken paa dette Skolejubilæum kalder
tillive utallige Barndomsminder. For os Gamle vil 50-Aarsfesten
blive — ja hvorledes skal jeg udtrykke mig? . . . blive som ,,en
Fest til Fædrenes Minde." Vi maa uvilkaarlig i Erindringen
gjenkalde os de mange Kjære, der nu ikke mere er blandt de
Levendes Tal. Hartvig Nissens ærefrygtindgydende Skikkelse vil
aldrig gaa os af Minde. Husker du, hvor vi blev betagne af
Ængstelse, naar Bestyreren traadte ind, just naar vi blev
exami-nerede? Husker du, hvor ofte vor tause Nej en blev ledsaget
af bragende Salutskud fra de Taburetter, der væltedes, naar vi
skulde reise os for at hilse ham. —
Du mindes vel et Udbrud af en liden Pige fra Landet, som
grædefærdig undskyldte sig med, „at han var saa fælt aavatung,
den Kroppen" — NB. det var Taburetten hun mente, og hun
havde ganske Ret i, at de fernisserede Birketræs Sæder var
uforholdsmæssig tunge.–Det gjaldt for at være et særdeles fint
Skolemateriel med slige Taburetter omkring gulmalede Borde.
I de mindste Klasser var der i Begyndelsen smale ryggeløse
Bænke, slige som nu ikke taales mere i nogen Folkeskole.
Smaapigernes Rygge behøver ikke nu mere at holde sig rette
ved egen Kraft, de har altid Ryggestød ... er det nyttigt for dem ?
Ja, se dette var nu en Digression — — det var Nissen, vi
talte om. Forekom han ikke ogsaa dig som den personifiserede
Retfærdighed? Kun sjelden talte han, naar han var inde i
Klasserne og paahørte Undervisningen; en enkelt Gang kunde vi
opdage et halvskjult Smil og et eget Blink i Øiet, som f. Ex. da
en i vor Klasse oversatte fra Tysk: Wir fiehen um ein
wirth-liches Dach — med: vi flyve om et virkeligt Fag. (die Kraniche
des Ibycus, tror jeg) — At Bestyreren var en opmerksom Tilhører,
det forstod vi nok, og vi vidste, at han kjendte ubegribelig godt
til os allesammen. Han talte ofte ivrigt med Læreren efter Timens
Slutning, og sikkert havde han stadig Underretning om Skolen
gjennem sin Svigerinde Frøken Aas . . vor kjære, kjære
Førstelærerinde. Det er næsten som noget helligt, naar jeg nævner
den forlængst afdøde Frk. Aas’ Navn. Hvor vi saa op ti! hende!
men hun var ogsaa en sjelden Dame, saa ladylike, saa
hjertevarm og forstandig. Frk. Hagerup og Frk. Aas, det var sandelig
fremragende Damer begge to, det forstod vi godt, men vi holdt
dog næsten ligesaa meget af vore Haandarbeidslærerinder, den
blide, blaaøiede Frk. Breda og den noget strengere Frk. Arndt,
hvis uovertrufne Mesterskab i alslags Linsøm og Broderi, vi
ikke noksom kunde beundre. —
Og saa Chr. Aug. Hals du! „Pigehals," som Gutteskolens
Elever kaldte ham. Det v a r en umaadelig flink Lærer; —
hidsig og heftig var han, det lader sig ikke benegte. Husker du,
hvorledes han, som vi sagde, „sprat" op fra Stolen og for
nedover Gulvet, naar han fik altfor ravgale Svar? — Hans Vrede
gik hurtigt over, og vor Skræk ogsaa, thi kort efter et Udbrud
var han atter venlig som Vaarsolen. Mindes du, at han gik paa
Markedet i Xania og forærede Poser med Sukkertøi til alle de
Elever, der var saa heldige at møde ham. (Naive Tider! vil
man vel sige). Vi havde stor Respekt for ham, ikke sandt?
Hvor vi strævede med Lektierne i hans Fag, og hvor utrolig
meget han fik plugget ind i os. Vi oplevede rigtignok mange
Tordenbyger med efterfølgende Regn i hans Timer, det er en
Kjendsgjerning. — Jeg vil minde dig om en liden Episode, der
angik mig selv. Vi læste i „A. Christmas Carol" — denne lille
Perle af Dickens, som Hals sværmede for. Jeg skulde oversætte
et Stykke, hvori Marley’s Aand melder Scrooge, at han i tre
paafølgende Nætter vil faa Besøg af tre andre Aander. Scrooge
udtaler da meget praktisk: „Could not I take them all at once
and have it over?" — I dette Øieblik hviskede min
Sideka-merat noget i mit Øre, saa jeg var nær ved at briste i Latter
og stammende afbrød Oversættelsen. Hals for op:
„Naa, kan du ikke klare dette! Er det nødvendigt at faa
Hviskebistand!"
Forskrækket Taushed fra min Side. — Tordenen begyndte
at blive sterkere.
— „Saa brug da ialfald, hvad du fik vide af din
Sideka-merat." —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
