Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 35. Lørdag 2. September 1899
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
URD
Minder fra Skoledagene. Denne herlige Tid med alle dens Glæder
og Sorger, Leg og Alvor, denne rige Tid, da man modtager saa
mange Indtryk, der siden følger en gjennem hele Livet. Først
naar man blir ældre, forstaar man fuldt ud, hvormeget man
har at være taknemmelig for, naar man har gaaet paa en Skole,
hvis Lærere og Lærerinder forstod at gjøre Skoletiden lyiS og
glad for en, og hvor der herskede en god og kameratslig Aand
mellem Eleverne. Det gjør altid et trist Indtryk, naar man hører
Mennesker omtale sin Skole med Bitterhed, og desværre det
hænder jo ikke saa rent sjelden, at man kan faa høre saadanne
Udtalelser, men fra gamle Elever fra Nissens Skole skal man vist
sjelden høre sligt, selv om der kanske kunde væré dem, som
stod paa en fiendtlig Fod med en enkelt Lærerinde. Børn har
som Regel sterke Sympathier og Antipathier, og ligesaavel som
de fleste har sværmet for en eller anden Lærer eller Lærerinde,
ligesaavist har der været en eller anden, man ikke har kunnet
like. Ganske karakteristisk for hvor glad vi var i vor Skole,
var den Følelse af Overlegenhed og Medlidenhed, hvormed vi
betragtede vore jevnaldrende, der havde det efter vor Opfatning
store Uheld ikke at gaa paa Nissens Skole. —
I det jeg gratulerer Skolen med at have faaet et godt og
tidsmæssigt Lokale, kan jeg ikke negte for andet, end at det er
vemodigt at tænke paa, at ikke længere glade Barneskarer skal
samles i den gamle Bj’gning i Voldgaden. Gid den samme gode
Aand maa følge Skolen ogsaa i Fremtiden, og at den ikke alene
maa bibringe Eleverne solide Kundskaber, men ogsaa hjælpe
dem til at blive gode og nyttige Kvinder.
J. H.
*
De af Nissens Skoles Elever, der i disse sidste Par
Maaneder har truffet til at passere Toldbogaden, har sikkert, naar de
har sendt et Blik op til den kjære, gamle Skole, med Vemod
tænkt paa, at snart skal den gamle og for dem saa ærværdige
Bygning jevnes med Jorden, og de har kanske gaaet et Stykke
ud af sin Vei for paa nærmere Hold at gjense de Steder, hvor
de tilbragte saa mange af sin Barndoms Dage.
Men gik de saa ud af den vældige gamle Port og ud paa
Gaardspladsen, fik de se, at Ødelæggelsen alt var begyndt. Borte
var det gamle koselige Kirsebærtræ midt paa Legepladsen, som,
trods sin høie Alder og sit ynkelige Udseende den største Del af
Aaret, hver Vaar til den sidste alligevel klædte sig i sin
straalende Blomsterdragt. Aldrig er vel nogen Træstamme i Norges
Land bleven omslynget af saa mange Par smaa Barnearme som
denne! Hvor var det trøstefuldt at naa op til dette
Tilflugtssted, naar man i vildeste „Sidsten" for afsted med en
Kamerat lige i Hælene paa sig. Havde man først Træstammeu
mellem sig og sin Forfølger, kunde man puste lidt i Bakken og med
smaa letvindte Udfald til Siderne holde det gaaende, indtil man
havde samlet friske Kræfter.
Og der nederst i Haven laa før det gamle grønne Lysthus,
nu ogsaa jevnet med Jorden. Hvilket eftertragtet Opholdssted
var det ikke i de varme Juni- og Julidage, naar Thermometret
viste 20° i Skyggen! Da kappedes Klasserne om i Timerne at
faa sidde dernede i det kjølige Paulun, tiltrods for det strenge
Paabud om at sidde murrende stille med Benene for ikke at
komme i Berøring med den musikalske Singel, som dannede
Gulvet i Lysthuset.
Glade, lyse Dage! Hvilket Mylder af Minder vrimler ikke
frem! Hvor fyldes ikke ens Hjerte med Taknemmelighed
ligeoverfor de mange, Kamerater og Lærere, der her gjorde det
godt og’lyst for en. Ja, for godt og lyst har alle de havt det, som
har været Elever af Nissens Skole. Jeg ved saa godt, at det,
hver eneste Skole først og fremst sætter sig som Maal, er at
gjøre Skolen saa tiltrækkende som muligt for Eleverne; men
jeg ved ogsaa, at i ganske særegen Grad er dette lykkedes
Nissens Skole.
En gammel anseet Skolemand, der havde godt Kjendskab
til Byens forskjellige Skoler, men særlig da til Nissens Skole,
hvor hans Børn i en lang Aarrække havde holdt til, sagde for
nogle Aar siden, at det, der særlig slog ham, hver Gang han
kom op paa Nissens Skole, var den Følelse af Hjemlighed, man
fik. Børnene følte sig hjemme der. Skolen var for dem et godt
Hjem, hvor det var dem ligesaa kjært at dvæle som hjemme
hos Far og Mor og Søskende. Til et saadant Hjem vil gjerne
hver Skolebestyrer gjøre sin Skole; men om end alle har Viljen,
evner ikke alle det lige godt. Her har imidlertid Nissens
Skoles Bestyrere fra første Tid af forstaaet, hvori Hemmeligheden
stikker. De har følt, at forat Lærere og Lærerinder kan være
med om at skabe et Hjem for Børn, maa de selv, Lærerne og
Lærerinderne, føie sig hjemme paa Skolen. De maa ikke først
og fremst have Følelsen af, at de staar under saa og saa mange
Overordnede, der har et Øie paa hver Finger med hvad de
foretager sig og stadig gaar paa Vagt for at finde og paapege mulige
Misligheder. De maa ligeoverfor sine Bestyrere staa i et
Fortrolighedens og Kjærlighedens Forhold, der gjør, at de trygt,
som til sine allernærmeste, kan gaa til dem med hvadsomhelst,
sikre paa der at blive forstaaet bedre end noget andet Sted.
Her har Nissens Skoles Bestyrere vist sig som Mestere. Og den
Fordragelighedens, Kjærlighedens og Kameratslighedens Aand,
som her altid har hersket og hersker mellem Bestyrere paa
den ene Side og Lærere og Lærerinder paa den anden, den
kommer uvilkaarlig til at blive den herskende ogsaa mellem
Lærerpersonalet og Børnene. Hvor Børnene fra Bestyrerne aldrig
hører noget, der kan ligne et tilrettevisende Ord til Lærerne, aldrig
ser den allerringeste Gebærde eller Mine, der røber
Utaalmodighed ligeoverfor deres Adfærd, men tvertimod daglig er Vidne
til, hvorledes de alle møder hverandre paa den fortroligste og
mest ligefremme Maade, saaledes som kun Folk kan, der føler
Hengivenhed for hverandre, der blir der ingen Følelse af ublid
Tvang og stivt Pedanteri, der blir Lydighed og velvillig
Imødekommenhed noget, der ligger i Luften. Og saa er
Hjemfølelsen der med det samme.
Men, som sagt, fra Bestyrerne maa dette udgaa, og derfor
er der tre Navne, der, saa ofte jeg tænker paa dem, faar et
Taknemmelighedens Væld til at gjennemrisle mig, og det er
Keyser, Lyche og Pau s s. Har du nogensinde truffet til,
naar du traadte ind paa Nissens Skoles Kontor, at finde dem
alle tre forsamlet derinde? Isaafald er jeg vis paa, at en egen
Følelse at Velbefindende har bemægtiget sig dig. Du har følt,
at du her var i godt Selskab, at det var godt og trygt og
hjemligt at dale ned her, at det var et merkeligt Trekløver, disse
tre Hædersmænd, saa forskjellige, hvad Karakter, Anlæg og
Egenskaber angaar, men saa lige i det, som er Livets Fylde,
nemlig Kjærlighed.
Og fordi Kjærlighed har været Grundstenen i Nissens
Skoles Bygning, derfor har den ogsaa staaet saa uryggelig fast
gjennem Tiderne, derfor er den endnu efter 50 Aar lige ung
og sterk, og derfor ved vi saa sikkert, det Ønske vil opfyldes,
som nu fra Tusinder af Hjerter lyder Landet rundt:
Lykke og Velsignelse over
Nissens Skole!
En gammel Elev.
*
Det var i 80-Aarene. Jeg havde gjennemgaaet
Guvernanteklassen og holdt paa med det praktiske Efterkursus, som pleiede
at vare fra Julen og udover Vaaren. Efter Jul havde vi faaet
en ny Kamerat i Klassen, en ældre Dame med tyndt Haar, næsten
lidt skaldet, og ikke saa lidet pedantisk. Hun arbeidede ihærdig
med de forskjellige Fag, og i mit stille Sind maatte jeg yde
hende min Beundring, fordi hun i den Alder orkede at sætte
sig paa Skolebænken blandt en hel Del Ungdom og tage saa
ihærdig fat.
Men Ulykken var, at hun foruden sin mindre heldige
Fremtræden ogsaa kom med en Mængde intetsigende, undertiden
komiske Spørsmaal. Stemningen i Klassen blev hende derfor
snart afgjort imod; hun kunde ikke komme med en Ytring,
uden at et halvt spottende Smil stjal sig over alle Ansigter, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0356.html
