352 (Urd / 3. Aarg. 1899)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 9. September 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

URD

Nationaltheatret.

Det var som hver af
dem selv skulde til, i
saadanne Øieblikke
stiger mange Bønner,
ogsaa fra Hjerter, som
ellers sjelden beder.

Ouverturen sagtnede
af, Fred faldt over
Harmonierne, de smeltede
efterhaanden hen som
i Solskin. Ouverturen
sluttede: bange Stilhed
indtraadte.

Saa gik Tæppet op.

Bjørnstjerne Bjørnson.

Det var som hver af
d»m selv skulde til! —
Var det ikke noget sligt de
følte, de store, festklædte
Skarer som forrige Uge for
første Gang togede ind ad

Nationaltheatrets Porte,
spændte og
forventningsfulde og med et Stænk al
den angstfulde Glæde og den
halvt beklemmende, halvt
jublende’ Høitidsstemning,
som man altid føler naar
man staar ligeoverfor noget som er ens eget! Alle
havde de paa sin Maade været med at føie Stene
til Bygningen, og alle følte de derfor ogsaa Ansvaret,
og nød paa
Forhaand Triumfen.

I slige Øieblikke
stiger mange
Bønner fra Hjerter,
som ellers sjelden
beder ; Bønner om
Vigsel over
Gjerningen, om
Arbeidets Renhed og
Adel, om hans
VoJ-signelse hvorfra al
sand og genial
Kunst alene
kommer.

De store
Forberedelser for den
store Fest var
allerede gjort: nu foretoges de smaa Forberedelser i
Sindene, i det Stille, de smaa Forberedelser for den
store Kunst vor nationale Scene allerede havde
skabt, og som den Tiderne nedigjennem skulde
skabe, men som endnu blot ventede i bange Længsel
paa sit; Bliv I

Theaterchef Bjørn Bjørnson.

Frøken Sofie Parelius.

Saa lød Musiken, stille,
høitidelig, som et
Akkompagnement til det der rørte
sig i Sindene. Den
sagtnede af — — Fred faldt
over Harmonierne, de
smeltede efterhaanden hen som
i Solskin. Overturen
sluttede: bange Stilhed
indtraadte.

Saa gik Tæppet op.

For hvad?

— — For det bedste af
dramatisk Digtning og
dramatisk Kunst Norge eier.
For de Kræfter der ved
vore forskjellige Scener har
banet sig Vei

gjennem den haarde
Jordskorpe
og i Kraft af det evige Livs
Love har hævet sig opad i
Dagen og i Sollyset; for de
mange spirende, gryende
Kræfter som endnu er i sin
første Vorden, og som her, paa vor nationale
Scene, skal udfolde sig helt, for det sublimeste og
skjønneste i Norges og i Udlandets dramatiske Kunst.

Ja, det er jo Maa
let man har, sat
sig. Om det helt
ud skal naaes —
se det vil
Fremtiden vise. —

Personalet ved
det nye Theater
er rekrutteret fra
Landets
forskjellige Scener, fra det
gamle Theater paa
Bankpladsen,
Bergens Scene,
Cen-traltheatret o. fl.
Det bestaar af:
Theaterchef
Bjørn Bjørnson,

Forretningsfører H. Helliesen, Konsulent og
Sekretær Wiers-Jensen, Instruktør Olaf Hansson.

Skuespillerinder: Fruerne Berntsen,
Christensen, Dydwad, Bosse-Falstrøm, Schibsted-Hansson,
Mejlænder-Helliesen, Monrad-Krohn, Grieg-Müller,
Selmer, Voss, Wettergreen og Wolf.

Fru Lucie Wolf.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/urd/1899/0362.html

		Urd / 3. Aarg. 1899 / 352 (1897) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|