Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 23. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
URD
og Hjerte, — har i Ernst Kraus (Berlin) en udmer-.
kct Repræsentant, — ligesom hans Modstander
Beck-ir esser synges fortræffelig af den i denne Rolle vidt
berømte Hr. Fredrichs. Fru Gadsky som Eva
synes ikke ganske at tilfredsstille de store Krav som
man stiller til Solisterne i Bayreuth, men havde
mange gode Momenter. Hans Sachs’s store og
vanskelige Rolle gav Hr. Demuth fra Hamburg.
Kapelmester Hans Richters Direktion er hævet
over al Kritik, — Samvirkningen mellem de store,
rene Clior og Orkestret var ligefrem enestaaende.
Dekorationerne baade i første Akt —
Katarinakirkens Indre — og senere Niirnbergs smale Gader og
Smug, Hans Sachs’s Verksted og Festpladsen, hvor
efterhaanden en uhyre Menneskemasse samler sig,
— er pragtfulde og historisk tro.
Der er et livligt, festligt Præg over
„Meister-singer" som over kanske ingen af Wagners Operaer.
Vel kjendt i Concertsalene, ogsaa hjemme i Norge,
— er enkelte Dele af Musiken, for Eks. det herlige,
kraftige Forspil og Walther Stolgings „Preislied,"
hvis sidste Strofer kan passe saa godt paa disse
Sommer-Festdage i Bayreuth:
„Am lichten Tag der Sonnen
Durch Sanges Sieg gewonnen
Parnas und Paradies" —.
Som Festspillernes Høidepunkt maa man vel
betegne Opførelsen af „Parcival", — Wagners
sidste Musikdrama, som man ene og alene kan faa
Anledning til at høre her i Bayreuth. — Medens
Publikum ved de omtalte Forestillinger overveiende
bestod af Udlændinge, — havde Musikstørrelser og
Kj endere ogsaa fra de store tyske Musikcentrer
indfundet sig til Parcivalforestillingen. Det merkelige
Musikdrama eller „Biihnenweihfestspiel" som
Wagner selv har kaldt „Parcival" —knytter sig ligesom
„Loliengrin" til Sagnet om den hellige „Gral". De
første digteriske Udkast gjorde Wagner allerede i
Slutten af 50-Aarene efter Wolframs Digt, men
ud-arbeidede det først 20 Aar efter. „Parcival" (Tekst
og Musik) var færdig i 79 og blev opført 1ste Gang
i Bayreuth i 82. Denne Opførelse blev som
bekjendt en Epoke i den tyske, eller rettere i hele
den dramatiske Musikverden, og naar Bayreuth
endnu længe efter Wagners Død og trods de store
andre tyske Operasceners Virksomhed kan glæde
sig ved en stadig Tilslutning fra Ind- og Udland, —
saa skyldes dette ikke mindst „Parcival", som nu
er opført over 100 Gange. Iaar havde Gerhäuser
overtaget Parcivals Rolle; Udførelsen var glimrende.
G. viste sig som en stor Sanger og ligesaa stor
Skuespiller, — især i 2den Akt, Scenen meel Kundry. Af
denne dæmonisk skjønne Kvinde, som opbyder alle
sine Forførelseskunster og Tryllemidler for at erobre
Parcival, gav Sangerinden Milka Ternina et fuldtro
Billede, om hun end først rigtig slåp sig løs i
2den Akt.
Baade Hr. Schiitz (Leipzig) som den syge Konge
og Hr. Popovici som hans Fiende, den lede
Troldmand Kingsor, sang udmerket.
Noget svagt virkede den forøvrigt saa
fortræffelige Koncertsanger Dr. Felix Kraus (Wien) i
Gur-menanz’s betydelige Rolle. — Scenerne i den store
Kuppelsal paa Gralsborgen, den med eventyrlig
Pragt udstyrede Tryllehave, hvor talrige udmerkede
unge Sangerinder fra forskjellige Operascener sang
Blomsterpigerne, virkede overvældende og
Slutningsscenen, hvor den hellige „Gral" bliver
afsløret, er nærmest høitidelig. Orkesteret blev ogsaa
denne Aften fortræffelig ledet af den bekjendte
Hof-Kapelmester, Franz Fischer (München).
Ifølge bragende Bifald efter Parcivals sidste Akt
delte Tæppet sig endnu engang og lod os kaste ei
sidste Afskedsblik paa Gralborgens Pragt og
Herlighed. Publikum, som nu havde tilbragt 6
uforglemmelige Aftener sammen, skiltes i Begeistring. —
Hurtigtogene som allerede faa Timer efter Parcivals
Slutning afgik til alle Verdens Hjørner, tog de fleste
af Tilhørerne med, for næste Dag at bringe Skarer
af nye glade og forventningsfulde Gjester til dette
merkelige Bayreuth.
Musica.
Et og andet om Kvindens
Rets-stilling i Norge.
Ved Overretssagfører Fredrik Voss.
I.
Den gifte Kvindes Raadighed over
fælles Midler.
’ed Ægteskab indtræder almindeligvis et
fuldstændigt Formuesfællesskab mellem
Mand og Hustru. Fra det Øieblik
Ægteskabet er lovlig stiftet, er de Sameiere af
alt, hvad han eller hun tidligere eiede
hver for sig. Er den ene Part rig og den
anden forgjældet, bliver ved Ægteskabet den
for-gjældede Part Medeier i den Riges hele Formue, og
han kan, hvis Ægteskabet ved Død eller Skilsmisse.
opløses, kræve sin Halvdel deraf. Omvendt bliver
den rige Part ansvarlig for alle Gjældsforpligtelser,
som paahviler den anden Ægtefælle. Ligeledes bliver
alt, som nogen af dem erhverver under Ægteskabet
f. Eks. ved Gave, Arv eller paa anden Maaade, deres
fælles Eie. Ægteskabet medfører altsaa Fællesskab
i Økonomi. Vil man undgaa denne Retsfølge af
Ægteskabet, maa Særeie oprettes. Herom i en senere
Artikel.
At Mand og Hustru eier" hver sin Halvdel af
Fællesboet, vil imidlertid ikke sige, at de har lige
stor Raadighed derover. Manden er den, som ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
