Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 23. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
URD
Spaserkufte.
Modellen til
denne Kufte,
som vi saa
færdig, og som
tog sig
overmaade fiks ud,
var syet af
fint, sort
Klæde og
foret med Silke;
Opslag og
Krave var
overtrukket
først med hvid
Satin og
derpaa med
kremgul Knipling.
Det er baade
nyt og smukt,
dette gule til
det sorte, og
vi J kan ikke
nok anbefale
Damerne ^det
til Pynt paa
sorte Toiletter
til Høsten.
Kuften kan
syes soxn
passende til et
Kostume og af
samme Stof
som Skjørtet,
man kan
undlade at fore
den, om man
vil, men
Sømmene maa da
ikke alene
presses
omhyggelig til
begge üider,
men kantes
med Baand.
Hvorledes
Kuften er
stukket i
Kanten fremgaar
af Afbildningen. Den bæres over en Bluse. Vor Afbildning
viser Kuften aaben, men den kan knappes sammen, hvis man
ønsker det.
Huad Ä årstiden kræver.
(Efter „Tidsskrift for Fjærkræavl.")
jerkrævennen har nu givet sine Avisstammer luld
Frihed, og Dyrene har sin Ferie. Spørsmaalet om,
hvad han saa nu har at gjøre, er af ligesaa stor
Vigtighed som naar han i Februar skal træffe sin
Afgjørelse med Hensyn til Parringen, og det gjælder
her at se sig godt fore. En anseet Redaktør, hvem
det at arbeide var en virkelig Tilfredsstillelse, sagde
engang, at det udkrævede større Indsigt at vrage end at antage
Stof til et Blad, og saa er det ogsaa for Fjerkrævennen. Der
udfordres hos en Opdrætter ikke alene Dj’gtighed til strax at
kunne pege paa et usædvanlig godt Dyr, et Dyr hvis Fortrin er
saa iøinefaldende at ingen let vilde kunne tage Feil i Valget.
Men ingen af os har mange saadanne Exemplarer, og vi maa
alle træffe vort Valg efter Merker der ikke er saa selvindlysende.
Den Opdrætter der kjender Resultaterne efter de Dyr der i
den forløbne Sæson har udgjort hans Avisstammer, kan nu
opgjøre sig en ganske nøie Mening; for paa denne Tid er
Kyllingerne tilstrækkelig udviklede til at sætte den kyndige Fjerkræven
istand til ganske nøie at sige, hvordan de vil tage sig ud som voxne.
Opdrætteren ved saaledes faktisk, hvordan Udfaldet af denne
Sæson har været. Nu skal han opløse de forskjellige Familier,
og her er det netop den største Indsigt udfordres. Han begynder
faktisk nu paa Avlen for kommende Sæson. Her er en Hane.
Ved omhyggelig Undersøgelse viser det sig, at Kyllingerne efter
den lider af nogle væsentlige Mangler, som f. Ex. i Form eller
Farve, enten i et enkelt eller flere Stykker. Dette vil ikke sige,
at Hanen ikke er et godt Avlsdyr. Den var jo kun Stammens
„Halvpart", og Opdrætteren underkaster derfor Hønerne i denne
Afdeling en grundig Undersøgelse. Er han rigtig dreven, kan
han næsten med Sikkerhed sige, hvem der er Mor til hver eneste
Kylling fra Eg i denne Afdeling, selv om han ikke — hvad
enhver Opdrætter burde — har benj’ttet en registrerende
Redekop. Hver Kylling undersøges, og derefter gaar man over hvert
Dyr i Afdelingen. Paa denne Vis kommer man noksaa nøie
efter Dyrets Egenskaber som Avlsdyr. Men det er ikke alt.
Ved denne Undersøgelse vil vi kanske finde en Høne, der er
ganske ødelagt i Farve, paa Vinge, Hale eller i Facon paa en
eller anden vigtig Legemsdel. Som Kylling var den kanske
tilsyneladende fuldkommen i Dele hvor der nu har udviklet sig
Mangler. Den i den forløbne Sæson til denne benyttede Hane
vil muligens komme til at undvære dens Selskab i kommende
Sæson. Og saa videre. Paa denne Tid bliver enhver Høne, der
har udviklet betænkelige Feil, kasseret. Hos en Opdrætter, der
i en Aarrække har drevet systematisk Avl, vil saadanne Tilfælde
virkelig være sjeldne, men hos en Opdrætter, der Aar efter Aar
har indført nyt Blod ved ny Hane hvert Aar, meget hyppigt.
Her vil den Opdrætter som ikke avler med Dyr under to Aar,
finde sig som Situationens Herre; thi de Dyr han sidste Vinter
anbragte i sin Avlsafdeling, var fuldt udviklede, og han vidste,
hvad han gjorde. Den derimod som bruger at avle med unge
Dyr hvert Aar, har kun lidet Herredømme over sin Avl, da han
avler med en ubekjendt Kvalitet.
Naar vi har foretaget denne grundige Undersøgelse af vore
Dyr, skal vi afgjøre, hvilke Haner der næste Sæson skal
beholdes. Disse fjernes, hver enkelt for sig, til en græsklædt og
skyggefuld Indhegning, i hvilken intet andet Dyr slipper ind.
Der maa i enhver saadan Indhegning være et Indelukke, som
Hanen kan benytte oin Natten. Fra nu af og indtil den i
Februar — næste Sæson, slippes til Avlsstationerne, maa ingen
udkaaret Avishane have Omgang med Hønerne. Det er vistnok
ikke nødvendigt at gaa i Detaljer for at overbevise en
omtænk-som Mand om, at depne Fremgangsmaade overfor en Avishane
er absolut nødvendig. Hanerne fødes omhyggelig og gives
saadant Foder der er rigt paa blod- og benproducerende Stoffe, og
naar de saa til Vinteren slippes til Avlstammerne er de sterke
og fulde af Liv og Lyst.
Hønerne slippes nu af Indhegningerne, og de der atter skal
benyttes, slippes paa Græs for at have det godt og komme sig.
De maa nu have de faa Sommermaaneder i Fred og Ro, og man
forlanger fra nu af ingen Eg af dem. Man maa ikke give dem
fedt-dannende Foder. De skal nu gjenvinde de Kræfter de har tabt
under sit anstrængende Arbeide i Avisafdelingen, og paa denne
Maade vil Avisstammen holdes godt vedlige og i Avisdygtig
Forfatning.
Fuldvoxna Avlsdyr.
Vi har talt om de Fordele der følger af at benytte
fuld-voxne Dyr til Avl. Først og fremst følger vi en velkjendt og
ueftergivelig Naturlov. Vi avler med Dyr der har Artens
ypperste Egenskaber, Størrelse og Styrke, og som fuldt ud har de
Avlsbetingelser hvormed Racen af Naturen er udrustet.
Opdrætteren ser naturligvis længere frem og forlanger ikke alene Styrke
og Liv men Standardmerker. Naar han nu som Avlsdyr bruger
voxne Exemplarer, der har været parret en eller flere Gange,
har han med kjendte Faktorer at gjøre, ikke alene hvad angaar
Størrelse og Kraft, men ogsaa Merker. Det er vistnok ikke
farligt at sige, at med Undtagelse af nogle enkelte Fjerkrævenner
har de fleste Opdrættere hertillands for Størstedelen som
Avlsdyr umodne Hanekyllinger og do. Hønekyllinger. Hermed
eidet ikke sagt, at Hanekyllinger ikke skulde bruges; for i Kraft
af Forholdenes egen Natur maa de i mange Tilfælde benyttes.
Men anvend ikke Hanekj’llinger til Unghønsene. Det er som
to-eller treaarig at en Hane er mest værdifuld som Avlsdyr. Ingen
anden Parring kan stilles ved Siden af en to- eller treaarig
Hane til en to- eller treaarig Høne. Procenten af befrugtede Eg
vil ikke være saa stor som fra en Avlsafdeling med en ung
Hane eller en Afdeling, hvor en voxen Hane parres med unge
Dyr; men Produktets Kvalitet vil blive langt bedre, Kyllingerne
bliver sterkere lige fra Redet og vil ikke et Øieblik standse i
Væxten. Der vil kun dø ganske faa, og Kyllingerne vil udvikle
sig til kjække, gode, store og sterke Exemplarer. Vrag nu ikke
de prøvede og gode Avlsdyr, fordi de.er to eller tre Aar gamle,
men hold fremfor alt paa dem.
Spaserkufte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
