Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 23. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
URD
Spørsmaal og Suar.
Spørsmaal. Kjære „Urd", vil du være saa snil at være en
ung Pige behjælpelig, med et Mønster til en smuk og enkel
Brudepige-Dragt. Kan ikke godt brage udringet, da hun er svært
mager.
Fortæl med det samme lidt om moderne Bryllupsdragter og
Brylluper. B.
Svar: Jeg tror, at en hvid, klar Tylskjole, syet over et
Underlag af hvid Satiu, vil være heldigt for Dem. De bør sy
Satinlivet udringet og kortærmet, men lade Tyllen naa helt op til
Halsen, hvor den rynkes under en glat høi Halslinning, som bør
være af hvidt Silketøi. Ærmene af Tyl kan være korte Pufærmer,
da De naturligvis skal have lange Handsker. Tyllen fæstes godt
sammen med Satinen i Halsudringningen og Sømmen skjules med
en bred rynket Blonde, der falder nedover som et Pynteslag randt
foran paa Ryggen og ovor Ærmerne. Skjørtet er aldeles uden
Slæb. Kan foldes, rynkes eller lægges i Plissé, som De synes,
med et glat hvidt Satinskjørt under. Et Skjærfbaand af Tyl,
eller helst af hvid Silke, foldes om Livet, knyttes i Sløife i Ryggen
og falder ned til Kjolekanten.
Levende Blomster er det eneste kulørte, som nu tillades paa
Brudepigekjoler, der alle skal være helt hvide. Et Par friske
Rosenknopper kan f. Ex. fæstes foran i Brystet tilvenstre ved
Blonden.
Bryllupsdragter forøvrigt tages mest i Prinsesse- eller Tunik-
form af kostbare Stoffe, Silke eller Fløil og med Slæb, men
Pladsen er for knap til at kunne gaa nærmere ind herpaa.
Martha.
Spørsmaal.
Er der en god Familie blandt „Urd"s Læsere, der vil tage
en eller to Damer i hel Pension for Kr. 30 pr. M. i Kri.a? Billet
merket Kontordame i „Urd"s Ekspd.
Er der nogen blandt „Urd"s Læsere, der kan give mig
Oplysning om, hvorvidt en dannet Dame, flink i Søm og Musik,
kunde komme til en bedre Familie for at gaa Husmoderen
tilhaande. Billet merket: „19 Aar" i „Urd"s Ekspd.
Kan nogen af „Urd"s Læsere sige mig, hvordan jeg skal faa
fjernet nogle tykke Haar, der stadig kommer igjen paa Hagen?
Hanna 26 Aar.
Vil „Urd" være saa venlig at sige mig et godt Middel til at
faa fjernet Blækflekker fra en lys Sirtskjole? Venter med
Længsel paa Svar. La. France.
„Urd"s Læsere er nu altid saa elskværdige at svare paa
mangt et Spørgsmaal. — Vil ikke ogsaa en af dem være saa
venlig at opgive et godt Sted (Familie eller Pensionat) i Tyskland,
som passei til Opholdsted for en ung Pige. Undervisning i Fransk
og Musik ønskes. La. France.
Hvorledes kan et rudet, lyst Fløielsbluseliv renses?
__La. France.
Illustr. Modeblad over nye Kaabefaconer er udkommet hos
Karhrs & Co., Kongensgd. 29.
Praktisk Raadgiuer.
Amerikansk Syltning.
Der er desværre endnu
nogle Mennesker, som
er saa gammeldagse, at
de holder paa
sødsyl-tede Bær. Vor kjære
gamle „Hanna
Wins-nes" anbefaler os at
veie ligt op med
Sukker og Bær. —
Bærrenes Velsmag blir da
borte, og ikke er der
noget sundt i det
Klister heller. Det bare
ødelægger Tænderne.
Mange er saa ræd amerikansk Syltning, fordi Sylteglas og
Korker er saa dyre. I Kristiania faar man hos Langseth i
Homans-byen — kanskeTflere Steder — nogle Glas h 15 Øre pr. Stykke
uden Korker. De tager 3 Pægle. Efterat jeg er begyndt at
bruge Borvat og Syltepapir istedenfor Korke, synes jeg, at
Syltningen er storartet letvindt mod før. — Musene er saa gale efter
Borvatten; men naar man ,’sætter Glassene i et Skab i Kjælderen
eller i en Kasse, saa narrer man Musene. Bærrene eller Frugten
beholder sin oprindelige Velsmag og, last but not least — man
sparer en Mængde Sukker ved denne Maade at sylte paa. —
Følgende Opskrift paa amerikansk Syltning er udmerket god: Kog
en Sauce af 1 Kg. Sukker til 1 L. Vand. Naar den er kold,
hældes den over Bærrene," der som raa fyldes paa rene, tørre
Glas. Saa koger man Glassene i en Gryde med Hø, til Saften
skummer i Halsen paa Glasset. Saa tages de straks op og
korkes med Borvat og Syltepapir. Bringebær, Stikkelsbær samt
Multer bliver aldeles storartede, naar de er syltet saaledes.
Kirsebær, Moreller samt Plommer ligeledes. Bærrene og Frugten maa
være godt modne, og alle bedærvede Bær tages fra. Jordbær og
Solbær er ikke heldige paa denne Maade. — Istedenfor Syltepapir
kan man paa Landet anvende Svineblærer eller Koblærer. Ved
Slagtningen tages disse ud og blæses ud som smaa Luftballoner
med et Piberør, hvorefter de hænges op til Tørring. — Før man
om Sommeren skal bruge dem, lægges de i Sodavand samt gnides
med Rugmel, hvorefter de skylles vel i lunkent Vand. Disse
Blærer kan anvendes flere Aar paa Rad ved at blødes op igjen.
De er svært praktiske at bruge over Borvatten, og paa Landet,
hvor man selv slagter, bør man ubetinget benytte dem. Derved
sparer man Udgiften til Papir, som bare kan bruges et Aar.
n.
Skindtryter eller Mikkelsbær. Der er vel neppe nogen Bær,
som foragtes slig som Skindtryter5 men vidste Folk, hvor billig
man kan faa Saft af dem, og hvor god den Saften er, saa lod de
nok ikke Skindtryterne staa og raadne paa Riset.
Behandlingen er meget simpel; man har Bærrene paa en stor
Krukke eller Flaske, helst en med noget smal Hals, og Vand
hældes over. Flasken maa ikke fyldes helt, der maa være lidt Plads
til Gjæringen.
Naar Saften skal bruges, hældes et passeride Kvantum af, der
tilsættes Sukker og Vand efter Behag. Saften har en mild,
behagelig Vinsmag og er fortrinlig som Læskedrik og til Grød.
Claudine.
En udmerket Æblesaft. Nu da al Slags Bær har slaat saa
feil, og det derfor blir Dyrtid paa Saften, vil vi atter benytte
Anledningen til at anbefale den udmerket gode og billige
Æblesaft Hr. Ole Eide, Bergen, leverer for 50 øre pr. Flaske. Der
er sendt os til Prøve et Par Flasker, hvis Indhold vi trolig har
„skjænket ud" blandt Venner og Bekjendte, der alle har fundet
den aldeles fortrinlig.
Opbevaring af Æbler. En udmerket Maade at opbevare
Æbler paa, er at indpakke dem i Torvstrø i Kasser. Før Torvstrøe1"
bruges, maa det tørres i Solen og udluftes godt, saa det ikke
giver Frugten nogen Usmag, og Æblerne bør ligge nogen Dage og
svede inden de indpakkes. Rigtig fin Fragt er det ogsaa
[udmerket at indpak ce i Silkepapir inden den lægges ned.
Indhold: Beyreuth (med Billede.) Af Musica. — Et og
andet om Kvindens Betsstilling i Norge. Af Overretssagfører Fredrik
Voss. —Et Ægteskab. Af Ethel Turner. Autoriseret Oversættelse fra
Engelsk (Forts.) — Akershus (Digt). Af Ima. — Skisse. Af X.
— Stackars Jonas (Digt). — Mere om Plantefarvning. (Stutn).
— Bad og Massage i Japan. — Børnenes Spalte. — Spaserjakke
(med Billede). — Hvad Aarstiden kræver. — Tomater. —
Spørsmaal og Svar. — Spørsmaal. — Praktisk Baadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
