Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 30. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
URD
191 Skolestyrer har gi’t Tilladelse til at hænge denne Plakat op
i Skoleværelserne, og flere Skolestyrers Svar ventes. Det vil
sikkert være til stort Gavn, at Børn — særlig fra de brede Lag —
faar Kundskab om Alkoholens Skadelighed for Sjæl og Legeme,
saa de ser den som det Onde, den er.
Den næste Generalforsamling besluttedes afholdt i
Kristiania 1900.
Under Mødet indløb Telegrammer, fra Hds. Majestæt
Dronningen : <
„Jeg sender Generalforsamlingen min hjerteligste Tak og
gode ønsker. Soph ie."
fra Lady Henry Sommerset, London, Miss Slack, Amerika, og
mange andre. Under Mødet bragte en amerikansk
Hvidebaands-kvinde Forsamlingen en hjertelig Hilsen fra engelske Søstre med
Ønske om Fremgang og Styrke. Hun var en Veteran paa
Afholdssagens Omraade; thi hun havde været med i „Kvindernes
Korstog" i Ohio for 25 Aar siden. Hendes Hilsen var som et
friskt Pust fra Livet derude.
De 3 Dages Forhandlinger afsluttedes med en meget
vellykket Fest, samt Udflugter til historisk kjendte Steder i
Omegnen af Stavanger. Stavangerne viste de Deputerede sin fulde
Sympathi og Kjærlighed, og mange var de, som — om ikke
før saa nu — fik Tro paa Kvindernes Dygtighed til at delta’ i
det sociale Arbeide og offentlige Liv.
Som vi ser, udfører Afholdskvinderne et omfangsrigt og
energisk Arbeide for at hæve Folket fra Synd og Elendighed.
De slynger det rene, hvide Søsterbaand udover vort Land med
Ønsket om, at mange Kvinder vil slutte sig til. Maalet er jo
saa stort og værd vore Kræfter og vor Kjærlighed: For Gud,
Hjem og Menneskehed.
A. N.
Den engelske Ungdoms Opdragelse.
n Nations Storhed ligger i Ungdommens Opdragelse."
Denne Sætning staar som Motto paa Titelbladet af
mange engelske Skolebøger, men den er langt
kraftigere indskrevet i den engelske Nations Aand og Væsen.
Den engelske Opdragelse nyder en vis Berømthed
paa Kontinentet, og man er i Almindelighed enig i
den Anskuelse at det engelske Opdragelsessystem er det bedste.
En god Opdragelse er ligesaa international som alt godt, skjønt
og idealt, men den er intet Steds saa almindelig som i England.
Det er en bekjendt Sag, at Husdyr bliver bedre pleiet og
trænet i England end i alle andre Lande. Engelske Heste er
berømte. Man vurderer de engelske Hunde høit, og selv de
engelske Huskatte har et ædlere Udseende end de almindelige
Katte paa Kontinentet. Paa samme Maade forstaar Englænderen
at pleie sine Børn, saa deres Ydre vinder, og deres Legeme bliver
smidigere, mere modstandsdygtigt og kraftigt, end det som Begel
er Tilfældet hos andre Børn. Man søge hen til Europas store
Kursteder! Ingen Nation er saa svagt repræsentert der som den
Engelske, til Trods for at England selv er fattig paa Kursteder.
Men England har det som er bedre, det har et Folk som
forstaar at bevare sig selv, saa det ikke har Brug for dem. Den
engelske Legemspleie gaar ud fra den Anskuelse at man aldrig
maa træde Naturen hindrende i Veien, og derefter indretter de
Ernæring, Klædedragt, Bevægelse og Hvile.
Ernæringen.
Ved Ordet „Engelsk Kost" tænker mange paa en saftig Beaf
og, naivt nok, paa et ganske særligt velsmagende Kjøkken; kun
faa aner, at den i Virkeligheden mere kan sammenlignes med
de gamle Spartaneres Kost end med vort moderne Kjøkken.
Grundsætningen, ikke at træde Naturen hindrende i Veien,
bliver ogsaa her opretholdt, og mange Retter har ikke mere eller
anden Velsmag end de har af Naturen. Saaledes koges alle
Grønsager simpelthen i Saltvand, og kommer uden Krydderi,
uden Smør eller Sauce paa Bordet. Kjød bliver i Beglen stegt,
og Afveksling frembringes kun ved de forskjellige Slags. Alle
pikante Tillavninger er det engelske Kjøkken fuldstændig
fremmed, derimod spises meget koldt Kjød, og dette foretrækkes især
af Børn. Suppe anses mer eller mindre som Sygekost og bliver
kun sjelden sat paa Bordet. Og den engelske Pudding! En
simpel Deig, som oftest kun bestaaende af Mel, Fedt og Vand
og kogt ved Damp, undertiden bagt og fyldt, eller garnert med
Frugter, det vil sige, kogte Frugter, — det er Hverdagspudding i
England. I Beglen serveres der ogsaa Melkeretter under dette Navn.
Langvarig og omstændelig Tillavning, mange Eg, rigeligt med
Smør, Mandler, m. m. er aldeles ikke i Brug i det engelske
Hverdags-kjøkken, skjønt der jo ogsaa gives nationale Festretter med mere
moderne Ingredienser. Gjær bruges aldrig. Vil man bage Kager eller
lignende der skal hæves, bruges et Bagepulver. Selv Brødet er
forskjelligt fra vort. Rugbrød kjender man ikke, det brune
engelske Brød er et Slags Grahambrød; det almindelige Brød, det
der bruges mest, er hvidt og let fordøieligt. Denne simple
Levemaade elskes af Gammel og Ung, og selv den Englænder der
har smagt Kontinentets fine og sammensatte Kjøkken, vender
gjerne tilbage til Hjemmets tarvelige Kost og befinder sig vel
derved. Ja, mange ser endog med Foragt paa Kontinentets
kostbare, tidsspildende Kjøkken og erklærer, at det er urigtigt
at spilde saa megen Tid, Uleilighed og Bekostning paa Madens
Tillavning.
Som Madens Tilberedning er meget forskjellig fra
Kontinentets, saa er Ordningen af Børnenes Maaltider det endnu mere.
Middagen er for Børn fra 14 Aar og derover Hovedmaaltidet.
Dette bestaar af stegt Kjød, Gemyse, Pudding, samt raa eller
kogt Frugt. Til Frokost serveres gjerne Havregrød, kogt i Vand
med Melk over og bestrøet med Sukker. Det er en Bet som
Børn holder meget af. Der bliver tillige servert kogt, let
for-døielig Fisk, kold eller ristet Skinke eller Eg tilberedt paa
forskjellig Maade. Til alle Retter bliver der spist Smørrebrød og
drukket Melk. Det er meget sjeldent at Børn faar The, selv den
allersvageste.
De fleste engelske Børn holder af Melk, og de nyder den
varm eller kold, kogt eller raa, eftersom enhver især
foretrækker den.
Morgenmaaltidet bestaar af Melk og Smørrebrød, eller Brød
med Marmelade, samt af en let Kage eller af andet let Bagværk.
Englænderne undlader af hygieniske Grunde en Gang om Ugen
at give Børnene Kjød, og i Stedet giver de dem Suppe af en eller
anden Slags til Middag. Paa saadanne Dage faar de smaa ef Eg,
Fisk eller 1. til Morgenmaaltidet.
Aftensmaden er meget tarvelig. I Reglen bestaar den af
kogt Frugt, Kavringer eller Biscuits, det engelske Tebrød,
undertiden ogsaa af ristet Brød. Foruden disse Maaltider, der bliver
overholdt med stor Regelmæssighed, nydes intet. I de Voksnes
Hovedmaaltid, Dineren, der nydes om Aftenen, deltager aldrig
Børn under 14 Aar. Spirituøse Drikke kommer aldrig paa
Børnenes Bord. Der bliver særlig lagt Vægt paa, at Børnene spiser
langsomt, og det saavel af esthetiske som af hygieniske Grunde.
Der bliver ligeledes holdt strengt paa, at Børnenes
Opmerksomhed ikke er rettet paa andre Ting under Maaltidet, thi man
anser det for skadeligt for Fordøielsen, at Børnenes Aand og
Mave er beskjæftiget paa én Gang. Ved denne tarvelige Kost
vokser det engelske Barn op. Det møder til Maaltiderne med
god Appetit og spiser med Lyst og Velbehag; det sover godt,
bliver sterk og kraftig, er munter, frisk og livlig og viser
sjelden Anlæg til Nervøsitet, som Kontinentets overernærede Børn
saa ofte gjør. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
