Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 30. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
URD
Spørsmaal og Suar.
Sig mig, kjære Urd, hvordan gaar det for sig i Kirken ved
en „fashionable Vielse?" Hvem fører Bruden, hvem
Brudgommen til Alteret, naar begges Forældre lever? Og i hvilken
Orden gaar de første Par ud af Kirken?
Ved Stegen begynder saa Talerne. Først Brudgommen, ikke
sandt? Saa Brudens Far? Saa Presten? Og saa?
Sustra-Bong.
Brudens Fader fører Bruden til Alteret.
Brudgommens Fader leder Brudgommen frem, men ved
Indtrædelsen i Kirken fører Brudgommen sin Moder op til hendes
Plads paa venstre Side. Selv sætter han sig paa den øverste
Stol paa høire Side, nærmest Alteret. Bruden indfinder sig
sidst af alle og føres ind af sin Fader. Brudepigerne venter
paa hende nederst i Kirken og gaar foran hende to og to i
Række op til Kortrinene; her deler Brudepigerne sig til begge
Sider og lader Bruden passere. Under Vielsen staar de i
Halvkreds om Brudeparret. Bruden tager Plads øverst paa venstre
Side ligeoverfor Brudgommen. Efter Vielsen følger han med
Bruden og sætter sig ved Siden af hende. Brudeparret gaar
først ud af Kirken fulgt af Brudepigerne, derpaa Brudens
Forældre og Brudgommens Forældre. — Er Presten tilstede ved
Festmaaltidet begynder han altid Talernes Række med en Skaal
for Brudeparret. Derpaa bringer Brudgommen Brudens Fader
sin Tak for den nys modtagne Brud. Har nu Brudens Fader
holdt en Tale er Ordet frit, men det er Brudgommens Pligt i
Aftenens Løb at udbringe Brudepigernes Skaal.
M.
Spørsmaal.
Kan nogen af „Urd"s Læsere sige inig, hvorledes jeg kan
faa bort Kaffeflekker af en blaa Kjole, uden at det efterlader
Merker?
Vil gjerne liave Svar straks. Arm.
Kjære Urd! Kan du være saa venlig at sige mig hvad jeg
skal friske op eller pudse mit sorte Piano med. Det er graat
og stygt. Har desværre brugt Parafin, som har vist sig skadelig.
Svar snarest mulig, er du snil.
K. S. K.
Resterende Kontingent
bedes godhedsfuldt indsendt snarest!
Nye Abonnenter,
der betaler Forskud for et halvt Aar (Kr. 2.50), f af r de to
udkomne Hefter af
,,Urd"s Kogebog
gratis.
Praktisk Raadgiver.
Hvad Lakserolje kan
bruges til. De fleste
kjender den afskyelige
Lakserolje som
Medicin — kanske af egne
bitre Erfaringer. Men
kun de færreste ved
kanske, at Lakserolje
er udmerket at bruge
ogsaa paa andre
Maader —
Til at friske op
Gummiplanter og Kameliar
er den f. Eks. aldeles
udmerket. Til disse Planter er^den bedre Gjødning end baade
Engelschøns og anden Blomstergjødning. Forresten har jeg
ogsaa brugt lidt af Engelschøns Blomstergjødning ved Siden af. —
Ud i Slutningen af Februar giver man Planterne en å to Gange
om Ugen en å to Spiseskeer Lakserolje og fortsætter saa
hermed en 3 —4 Maaneder. Man hælder Oljen ovenpaa Jorden og
karrer den saa ned med en liden Pinde. Det varer ellers længe,
inden den seige Olje trænger nedi Jorden. Naar Gummiplanter
faar gule Blade, virker Lakserolje næsten som et Mirakel. Det
er rent rart at se, hvor de da kommer sig i en Fart. —
£ jLidt Lakserolje paa en Linfille er udmerket til at indgnide
akerte Trærammer eller Paprammer med. Vi ved alle, hvor
snart disse sortlakerte, ovale Rammer, som er saa almindelige,
blir ødelagt af Fluer eller al Tidens Tand. Man gnider dem
ind med en anden tør Linfille eller blød Bomuldsfille, og
Rammen vil skinne i al sin oprindelige Glans.
Quilajabark eller Vaskebark. De fleste kjender den
fortræffelige Quilajabark, som er saa udmerket at vaske gamle, sorte
Kjoler i. Men de færreste ved maaske, at Vaskebark med Held
kan anvendes ogsaa til at friske op kulørte Kjoler,
Bord-tæpper (ikke Plusch) o.s.v. Man tager for 15 Øre Bark til hver
Kjole, har Barken i encPose og lader Posen koge i 2 L. Vand,
til det skummer dygtig og har faaet en mørkebrun Farve. Saa
spæder man denne Suppe op med koldt Vand, til det blir passe
varmt, og slaar det over Tøief, som maa ligge Natten over i
Saucen. Skylles ikke. Tørres halvt og stryges.
Rødbedstilke anvendt som Snitbønner (finsk Grønret). Man
afklipper de store, friske Rødbedblade om Høsten, naar
Rødbederne ikke længer skal vokse, snitter Stilkene fint paa Skraa
og lægger dem ned i en Krukke med Salt mellem hvert Lag.
Om Vinteren anvendes de som Snitbønner. — Stilkene maa
naturligvis ikke være trænede.
Gamle Indretninger til Hængelamper fornyes ved at
oversmøres med Copalfernis. Faaes overalt, selv hos Landhandlere.
Lamperne blir ganske som nye, og alle Merker efter næsvise
Fluer udslettes. n.
_i_I ’
Indhold: Dronningen af Belgien og hendes Døtre (med
Billede). Et Ægteskab. Af Ethel Turner. Autoriseret
Oversættelse fra Engelsk. — Urd. — Aa Mor (Digt). Af A. — A. —
Gult Løv. Af Karl B. Pedersen. — Det hvide Band. Af A. N.
— Den engelske Ungdoms Opdragelse. — Om at mase. Af Dog.—
Bordsamtale. — Tørrede Frugter og Grønsager. — Spørsmaal og
Svar. — Spørsmaal. — Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
