- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
392

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 7. Oktober 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

den unge, vakre belgiske Prinsesse skulde udøve en god
Indflydelse paa Sønnen, og det lykkedes hende tilslut at
overbevise Dronning Maria om, at Prinsens daarlige Liv
blot var en Følge af hans Ungdom, og at han i
Virkeligheden havde en meget fast Karakter.

Hvad Prinsesse Louise selv angaar, saa var dette
Ægteskab for hende kun en Anledning til at slippe ud
af Fængslet og nyde Livet, en Anledning hun med Glæde
greb efter. Overgangen fra det stille, ensformige Liv
hun hidtil havde ført, til Selskabeligheden ved
Koburger-nes Slot i Wien var ogsaa stor, og den unge Prinsesse
nød den i fuldt Maal. Vakker som hun var, dertil
begavet og aandrig gjorde hun straks Lykke, ja var i
Virkeligheden en Tid den Stjerne ved Hoffet hvorom alle
samlede sig. Saalænge alt dette havde Nyhedens Interesse,
kunde Prinsesse Louise se bort fra den Ulykke hendes
Ægteskab desværre snart viste sig at være; men
Karaktermenneske som hun var, havde hun snart faat nok af
Selskabeligheden ved Hoffet, og da hendes Gemal
negli-gerte hende paa alle mulige Maader, ja var ligefrem
grusom mod hende, hengav den unge Kvinde sig helt
til sit Livs store Skuffelse. To Gange flygtede hun til
sit Hjem, hvor hun bønfaldt sine Forældre om at maatte
faa blive hos dem, men hver Gang blev hun atter sendt
tilbage til sin Mand. Dronningen, der selv vidste hvad
Ulykke inden Ægteskabet vilde sige, var inderlig bedrøvet
over Datterens Skjæbne; men hun havde selv baaret
alle Lidelser med Taalmodighed uden at unddrage sig
dem, og fordrede nu bestemt af Datteren at denne skulde
gjøre det samme. Den endelige Skilsmisse mellem
Prinsen og Prinsessen af Koburg har været en Kilde til dyb
Sorg for Dronning Maria.

Den tragiske Afslutning paa den anden Datters
Ægteskab er vel kjendt. Dronningen var meget tilfreds med den
sekstenaarige Prinsesse Stefanies Formæling med Kronprins
Rudolf af Østerrige. Den belgiske Dronning er ikke saa
lidet ærgjerrig, og det tilfredsstillede hendes
Forfængelighed at tænke paa, at en af hendes Døtre skulde blive
Keiserinde. Men ogsaa her skulde hun blive skuffet, og
det i dobbelt Henseende. Samlivet mellem de to Unge
blev, som bekjendt, saa ulykkeligt som det paa nogen
Maade kunde blive, og Kronprinsens Selvmord gjorde
ogsaa en bråt Ende paa Keiserindedrømmen.

Siden Kronprins Rudolfs tragiske Endeligt har
Dronning Maria ikke sat Foden paa Østerriges, sit Fædrelands
Grund. Hun har levet endnu mere tilbagetrukket og
stille, kun omgivet af sin yngste Datter, Prinsesse
Clementina. Mor og Datter har gjort meget for de Fattige og
for at lette de arbeidende Kvinders Kaar.

Med sin Svigerinde, den sindsyge Enkekeiserinde
Charlotte, staar Dronningen fremdeles paa en meget
venskabelig Fod; hun besøger den Ulykkelige saa ofte det
lader sig gjøre, og gjør alt for at lindre hendes Lidelser.
De to gamle Damer musicerer fremdeles sammen som i
-gamle Dage, og den sindsyge Keiserinde kan endnu
udtrykke sine Følelser i de skjønneste, blødeste Melodier.

¥

Et 09 andet om Kvindens tyetsn
stilling i flopge.

Ved Overretssagfører Fredrik Voss.

II.

Om Særeie.

i

om vi saa i forrige Artikel, opstaar der ved
Ægte-i\ skab almindelig Formuesfællesskab mellem Mand
’ og Hustru. Vil de undgaa, at baade Gjæld og
Eiendele bliver fælles, maa de oprette Kontrakt
derom. Saadan Kontrakt mellem Mand og Kone kaldes
Ægtepakt.

Ved Ægtepakt kan der stiftes Særeie baade for
Manden og Hustruen; det almindeligste er imidlertid, at
Særeie stiftes til Fordel for Hustruen. Ved Ægtepakt
kan Ægtefællerne unddrage en hvilken som helst
Formuesgjenstand fra at blive Fælleseie, altsaa ligesaavel
Møbler og andre Brugsgjenstande, som f. Eks. Fordringer,
Aktier, faste Eiendomme osv. Der er efter Loven intet
til Hinder for, at der overhovedet intet «Fællesbo»
opstaar; Ægtefællerne kan f. Eks. før Giftermaalet ved
Ægtepakt bestemme, at hver af dem skal beholde sin
tidligere Formue som Særeie.

Hver af Ægtefællerne har Ret til at bestyre sit Særeie,
og kan handle dermed, som han eller hun finder for godt.
Hustruen behøver altsaa ikke som i gamle Dage
nogenslags Værge.- Overformynderiet er imidlertid pligtigt til,
uden Betaling kun mod Godtgjørelse af Udgifter, at
overtage Bestyrelsen af Særeie, hvis Ægtefællerne forlanger
det eller Ægtepakten saa bestemmer.

Forsaavidt Løsøre angaar er der én Person hvem
Hustruen maa være varsom med at overlade Særeiet, og
det er: hendes Mand. Loven siger nemlig, at hendes
Særeie altid maa holdes ude af Mandens Besiddelse;
imod-sat Fald kan Hustruen, hvis Manden pantsætter, sælger
eller paa anden Maade disponerer over hendes Særeie,
ikke kræve Handelen omgjort. Heller ikke kan hun da
protestere mod, at Mandens Kreditorer tager Særeiet
gjennem Eksekution. Dette Lovbud har sin Grund i,
at det ikke altid er saa greit for Folk at faa Kjendskab
til, om der mellem Ægtefæller er Særeie eller ikke. Selv
Ting, som i Virkeligheden er Hustruens Særeie, vil man
derfor, hvis man ser, at Manden stadig har Haand og
Hals over dem, tro, er ham eller Fællesboet tilhørende,
og man kan derved forledes til at give en Mand større
Kredit f. Eks, ved Laan, end man vilde gjøre, hvis man
kjendte den sande Sammenhæng.

Forskriften om at Løsøre, som er Hustruens Særeie,
altid maa holdes udenfor Mandens Raadighed, er med
andre Ord givet, for at ikke Manden skal kunne misbruge
Særeiet til at narre Udenforstaaende og give dem
urigtige Forestillinger om Parternes Formuesforhold.

Der er alligevel visse Slags Løsøregjenstande som kan
være Særeier for Hustruen, uden at de behøver at
holdes ude af Mandens Besiddelse. Saaledes Aktier,
Livs-policer o. 1, som lyder paa Hustruens Navn. Saadanne
Dokumenters egen Ordlyd er jo til Hinder for, at de kan
misbruges saaledes som før forklaret. Ligesaa har Loven
undtaget Møbler og Indbo, der altsaa godt kan være
Særeie, selv om de-findes i Mandens og Hustruens
fælles Bolig.

Fra Regelen, at Særeie kun kan stiftes ved
Ægtepakt, har Loven en vigtig Undtagelse: Livsforsikring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free