Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 7. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
Den engelske Ungdoms Opdragelse.
(Forts.)
’enlighed gaar frem for Gudstjeneste, siger et engelsk
Ordsprog. Engelske Børn bliver indtil 14 Aars
Alderen daglig badet; ogsaa Voksne undlader sjelden i 24
Timer at give sit Legeme en grundig Renselse. Med
Hensyn til Badetiden hersker ingen bestemt Regel, dog
foretrækkes Aftenen gjerne, da man tidlig vænner Børnene til at
hjælpe sig. selv med Paaklædningen om Morgenen. Mange
Børn viser Forkjærlighed for det kjøligere, andre for det varme
Bad, og derefter bestemmer man Badets Temperatur. Barnet
bliver kun i Badet til det er vasket. Det er strengt forbudt
at lege eller paa anden Maade at underholde sig under Badet
eller mens Barnet klæder sig af og paa. Det er i Reglen
Skik at skylle Barnet hurtigt over med koldt Vand, naar det
er færdigt med Badet, tørre det af i en Fart og bringe det
i Seng. Delte er dog det eneste Hærdriingsforsøg, der bliver
gjort med koldt Vand. Sterkt duftende Sæbe bruges aldrig.
Der bliver lagt særlig Vægt paa Neglenes Pleie. En
bestemt Dag om Ugen klippes eller skjæres de, og de børstes
daglig. Spidse Gjenstande bruges aldrig til at holde dem rene
med, da det let skyder Kjødet for sterkt bort fra Neglen.
Haaret børstes omhyggeligt Morgen og Aften, dog anser
man daglig Kjæmning med en Finkam for skadelig. Naar
Haaret vaskes, undgaaes alle kunstige, parfumerede Midler.
En Gang om Maaneden paa en bestemt Dag bliver Haaret
studset, og hele Hodet grundigt gjort rent. Pigebørnenes
Haar bliver sjelden flettet og sat op før de er 17 Aar. Frit,
som Naturen lader det vokse, bliver det kun holdt -tilbage
ved en Kam eller et Baand. Den strenge Hensyntagen til
Naturen bliver dog undladt i ét Tilfælde, nemlig ved den
Skik at sætte Papillotter i Haaret. Næsten alle engelske Børn
har derfor Krøller. Haaret lider sjelden noget ved saaledes
at blive viklet op, da der nøie gives Agt paa at det ikke
strammes .eller at der rives i det.
Klædedragten.
Der bliver i England lagt særlig Vegt paa Uldtøi, som i
Reglen foretrækkes for Linned og bæres paa enhver Aarstid.
Ogsaa til Overtøi til Børn vælges med Forkjærlighed Uld.
Ved alle Klædningsstykker sees der dog først og fremst paa,
at de ikke hindrer Legemet i dets frie Bevægelse, intet Steds
presser eller trykker. Elastik undgaaes helt og holdent, thi man
taaler ikke at Blodcirkulationen hindres. Seler bæres aldrig
af Smaagutter og til større vælges de altid af bløde, elastiske
Stoffer. Pigebørn bruger sjelden Korset før sit 15 de Aar,
dog giver man dem i den tidlige Alder tætsluttende Underliv.
Dragtens Farve er næsten altid lys og venlig; mange Familier
klæder sine Børn, navnlig i den yngre Alder, udelukkende i
Hvidt, dog er dette Princip kun at anbefale hvor man ikke
er bange for tidt at skifte Tøi. Forklæder er saa godt som
altid hvide. Navnlig passes der paa, at Børnene altid møder
omklædte, vaskede og rene til Maaltiderne; der paasees i det
hele taget at hvert Maaltid i esthetisk Henseende er en liden
Fest.
Mange Englændere nærer den Anskuelse, at det er sundt
at gaa med Knæerne ubedækkede, og de lader derfor Børnene
saavel Sommer som Vinter gaa med halvlange Strømper, de
saakaldte Sokker. Er det meget koldt, faar de Gamasker
udenpaa; man ser virkelig ogsaa en hel Del Børn, der fra
den spædeste Alder vænner sig til det nøgne Knæ, uden at
deres Sundhed derved tager ringeste Skade: dog har denne
Skik ogsaa mange Modstandere.
Børnenes Fodtøi er overmaade fornuftigt. Foden maa
aldrig snøres ind, presses eller indsnevres paa nogen Maade.
Derfor bærer de engelske Børn mest Halvsko, der kun meget
sjeldent, i koldt eller fugtigt Veir, ombyttes med Støvler.
Fodbeklædningen ombyttes dog straks Barnet kommer ind i
Værelset, thi det ansees for upassende at gaa med Støvler paa
inde. Selv Børn, der gaar i Skole, maa skifte Fodtøi naar
de kommer til Skolen, hvor de ombytter Støvlerne med lette
Hjemmesko. Mange Englændere er af den Mening, at en
Barnefod ikke engang maa indsnævres af en Halvsko, og de
lader derfor Børn, navnlig Gutter, saa meget som muligt gaa
med bare Fødder. Naar de gaar ud at spadsere, har de ganske
vist Sko paa, men disse er at betragte som Overtøi ligesom
Hat og Trøie. Hjemme faar de smaa Lov til baade Sommer
og Vinter at løbe omkring med bare Fødder. Deraf kommer
det formodentlig, at Englændernes Fødder er større og
kraftigere men ogsaa mere velformede end andre Nationers.
Bevægelse og Hvile.
i England, hvor næsten hver eneste Familie har sit eget
Hus, til hvilket der i Regelen hører en liden Have, er det
langt lettere at skaffe Børnene Bevægelse og frisk Luft end
hos os. Desuagtet holdes der strengt paa at Børnene, selv
hvor der er Have at lege i, en Gang om Dagen kommer ud
at spadsere. Paafaldende er det, at Børnene indtil sit 6te
Aar gaar langt mindre end hos os. De bliver kjørt i lette,
trehjulede Vogne; de forlader ganske vist af og til Vognen
for at bruge sine Lemmer, men man ser dem aldrig gjøre
længere Spadserture, saaledes som undertiden hos os. Man
holder ogsaa strengt paa at yngre Børn ikke maa anstrænges,
og al overdreven Løben og vilde Lege forbydes dem. Af
denne Grund er næsten alle Englændere og Englænderinder
gode Fodgjængere og dygtige Turister.
Fremfor alt indøves i alle Skoler et Nationalspil. Cricket
(ikke at forveksle med Kroket), for at bibringe Børnene
Smidighed og Hurtighed. Hvert Aar foranstaltes der Fester for
Voksne og Børn, hvor de forskjellige Partier konkurrerer, og
Ungdommen øver sig og trainerer længe iforveien. Ogsaa
Fodboldspillet er meget yndet og spilles af Gammel og Ung.
Mange Foreninger har intet andet Formaal end at udbrede
dette Spil. Ogsaa Tennisspillet er almindeligere end hos os
og understøttes af Skolerne. Paa Gymnastik i Skolerne
lægges der mindre Vegt. Derimod er Cyklesport saare
almindelig, lige yndet af Gutter og Piger. Navnlig paa Landet er
det almindeligt at ride, og det er ingen Sjeldenhed at se Børn
paa 10 Aar til Hest. Ligeledes er enhver ung Pige paa
Landet i Stand til at kjøre en Vogn. Ved enhver Slags Sport
vaages der nøie over at Ungdommen ikke overanstrænger sig,
og at den vænnes til Lydighed og Selvkontrol. Folk fra
Byerne flytter ofte om Sommeren ud til Havet, hvor der er
Liv og Virksomhed for Gamle og Unge; de Store ror, fisker
og svømmnr, og de Smaa ligger og roder i det bløde Sand.
Med Forkjærlighed lader man Ungdommen deltage i landlige
Arbeider, og mange Byfolk leier sig derfor om Sommeren ind
i en Bondegaard. Der bliver ikke løbet meget paa Skøjter i
England, men derimod lægges der saa meget mere Vegt paa
Dansen.
I lige saa høi Grad som Englænderen sørger for at styrke
Legemet ved Bevægelse, ligesaa strengt holder man paa at
Børnene faai den nødvendige Ro. For smaa Børn er det
Sengetid Klokken 7 om Aftenen. Skolebørn gaar i Seng
Kl. 8, og indtil det 16de Aar maa intet Barn være oppe
efter Klokken 9. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
